I dag er det præcis et år siden at jeg hentede Alvin hos Kattens Værn i Brøndby, og hvor er jeg glad for at jeg gjorde det! Alvin er en dejlig kat, som når det passer herren, godt gider putte og kæles. Resten af tiden sover han eller laver unoder, og lære Emina unoder…
Jaja jeg ville have en aby, og det prøver han åbenbart at leve op til.
Hans held er, at han er utrolig køn og en rigtig dejlig kat, når han gider. :høhø:
Hjemmet har fået lidt flere sovepladser, nu de er to til at bruge dem. Alle vindueskarme er kattepladser, og min rumdeler i stuen, hvor jeg ellers ikke ville have katte, har nu en nullerput stående.
Emina åbner jo døre, Alvin åbner mit klædeskab, indtil videre har de dog ikke forsøgt at åbne mine køkkenskabe, heldigvis!
Emina og Alvin har det stadigvæk fint sammen, en blanding af ligeglad og nysgerrig på hinanden. Altså på nær når de forsøger at lege, det kan de stadigvæk ikke finde ud af, så der bliver der delt øretæver og hvæs ud. Dog ikke så slemt at de er nød til at leve opdelt, og alt andet kan de fint sammen. De putter ikke sammen, men spiser op og ned af hinanden, snuser ofte til hinanden, også næse mod næse, og de sover også i nærheden af hinanden, så jeg acceptere at de ikke kan aflæse hinanden godt nok til at kunne lege. Desværre, for det tror jeg at de begge to ville have godt af, men de er begge lidt for voldsomme til den anden kan lide det.
Jeg nyder at have to katte, og var mit liv anderledes, ville jeg sikkert også have flere. Ud over Alvin vækker mig flere gange hver nat, og er lidt af en bølle der går på borde m.m., så synes jeg ikke det er specielt mere krævende at have to katte frem for en, til gengæld synes jeg glæden ved at have to katte, er meget større end at have en. Så jeg er virkelig glad for at det endelig lykkes mig at få to, og rigtig glad for at det blev Alvin!
Alvin ææælsker papkasser, både at ligge i, lege i og til at tygge i. Han tygger stykker af, og spytter dem ud. Og så ææælsker han de bånd der er omkring papkasser, det er nærmest det bedste legetøj i verden.