Adfærdsvanskelige katte?

nu har jeg set det udtryk blive brugt flere gange og flere steder - og jeg kunne egentig godt tænke mig, at vide, hvad folk mener med det?

Er en kat adfærdsvanskelig fordi den bider?
Når den slår med poten (med kløerne fremme)?
Når den jagter husets andre katte?
Når den pludselig hopper op på sin ejer?
Når den pludselig kradser/bider ved kæl?
Når den ikke kan lide pelspleje?
Når den reagerer ved høje lyde - reaktionen kan være alt lige fra at fare sammen, styrte væk eller gå til angreb.

Er der forskel på, hvad du vil betegne som adfærdsproblemer hos fertile og neutraliserede katte?
Er urenlighed tegn på adfærdsproblemer?
Dominans kontra usikkerhed

Osv osv osv…jeg har kun etaget nogle enkelte eksempler, som jeg sådan lige umiddelbart kan huske.
Jeg har mine meninger om de fleste af de problemstillinger, jeg har skitseret ovenfor - men det er altid interessant at høre andres bud :slight_smile:

Hvis det du har skrevet er adfærdsproblemer, så har jeg vist mange adfærdsvansklige katte-høhø
Missy ligger lige nu og gnaver velfornøjet i min venstre hånd imens hun både spinner og knurre og jeg skriver med højre, hvilket er, hvad hun er utilfreds med…

Det meste der står på din liste er for mig normal katteadfærd, de har jo kun poter, lyde og tænder til at sige fra med, så selvf. er det de midler de bruger når de vil fortælle noget…

Jeg har 2 katte som strinter…Mulle gør det når hun er utilfreds med et eller andet, så er det så op til mig at finde ud af, hvad det er og det kan være alt fra en stol der står forkert til hun syntes, at der er for meget virvar i huset…hun bliver nemt stresset og det er hendes måde, at reagere på…adfærdsproblem? Måske men nemt at løse…
Dre gør det også…sjældent men det hænder…han gør det uden tvivl, for at fortælle, at her bor han…adfærdsproblem? Nej naturlig adfærd…

Min defination er ikke vigtig - med mindre vi taler om MINE katte.

I min verden er et problem et problem, hvis ejeren synes det er. Det er ejerens dyr - ikke terapeutens. Jeg stiller derfor kun forslag fx til ændringer når jeg adfærdsbehandler.

Jeg ser da tit folk med katte, der fx overfalder dem direkte og bider - det ville jeg ikke leve med - jeg gad ikke selv og mon katten ligefrem trives med adfærden?, tænker jeg. Derfor ville jeg gøre noget ved den slags fx.

Jeg ser også folk, der lever med katte, der tisser indenfor i bruseren i årevis. Tænk sig - i mit hjem gik den heller ikke… :slight_smile: Ej heller på dyner osv. Tapet må de tilgengæld gerne kradse ned - og det gør de!

Nogle gange tror folk, at mine katte er helt perfekte, men nej - jeg adfærdssbehandler skam af og til egne dyr - forebyggende, når jeg ser små tegn på ændringer.

Fx gled Tara ind i en form for depression, da Robbie flyttede ind (hun er knyttet til mig). Det opdagede jeg og gjorde noget ved straks - hjemme hos mig vil en kat i depressiv tilstand nemlig også være problematisk. Jeg vil at mine dyr skal trives - og jeg skal trives med dem. Det går begge veje.

Nanoq gik fra maden, da jeg i starten tog væk på skole. Han miauvvede i et væk fra jeg stod op til jeg gik i seng - det behandlede jeg.

Jeg kan derfor kun sige: At når en ejer mener, at noget er et problem, så er det det. Også selv om alle andre ikke mener, at det er et problem.

Derfor kan jeg ikke komme et svar nærmere. Jeg kan kun sige, hvad jeg vil leve med og byde mine dyr - og hvad jeg ikke vil.

Ofte afgør jeg det udfra et sprøgsmål om hvorvidt jeg mener, at katten trives eller mistrives i adfærden og om der er en årsag som jeg bør finde og ændre på. Eller om der er sygdomme involveret.

Knus

Og ofte er det naturlig adfærd, der generer ejere mest… Det kan man så tænke lidt over :slight_smile:

Jeg nøjes med at fortælle en ejer, at hvis man vil ændre en naturlig adfærd, så skal katten have et alternativ - man kan ikke fjerne adfærd, der er naturlig - men man kan tilpasse naturlig adfærd til et menneskeskabt miljø.

Alternativt må man leve med det. Strinten er et eksempel. Neutraliser eller gør rent.

Knus

[QUOTE=lenschow;56419]
I min verden er et problem et problem, hvis ejeren synes det er. [/QUOTE]

Lige netop!
Det der er problemadfærd hos mig, behøver ikke være det hos andre. Vi har alle forskellige grænser for, hvad vi vil acceptere i vores hjem og dermed også af vores katte.

Hos mig er der helt klart adfærdsproblemer, hvis kattene slås. Det vil jeg ikke acceptere, fordi jeg har en holdning om, at hvis de gør det, er der - som minimum - en af dem, der ikke trives i hjemmet.
Jeg kender til andre steder, hvor man har holdningen, at “det må kattene selv finde ud af”.

For mig er det vigtigt at kattene har det godt - udviser de en adfærd, så jeg tror de ikke trives, skal der gribes ind. Jeg vil hellere have, at kattene har det godt i et andet hjem, fremfor at de mistrives hos mig.

Og det skal så ikke forståes på den vis, at jeg ikke kan acceptere en enkelt episode, en dårlig dag eller lign …

Er en kat adfærdsvanskelig fordi den bider?
Når den slår med poten (med kløerne fremme)?
Når den jagter husets andre katte?
Når den pludselig hopper op på sin ejer?
Når den pludselig kradser/bider ved kæl?
Når den ikke kan lide pelspleje?
Når den reagerer ved høje lyde - reaktionen kan være alt lige fra at fare sammen, styrte væk eller gå til angreb.

Ja jeg vil personligt mene at katten er adfærdsvanskelig hvis den bider. Alt med måde, hvis jeg leger med warwick og han får fat i mine fingre med klør eller tænder og jeg kan se og mærke det var et uheld så er det selvfølgelig ikke adfæren der er et problem.

Det har jeg ikke prøvet det med poten så det ved jeg ikke.

Jagter husets øvrige katte? igen med måde. hvis det er leg er det fint nok.

Ja jeg synes det er hyggeligt med en kat der hopper op, så det ser jeg intet problem i.

At bide og kradse under kæl ser jeg som et stort problem…

At den ikke kan lide pelspleje kan jo handle om måden man gør det på, eller de erfaringer katten har med pelspleje. Så ikke nødvendigvis nej.

Ved ikke om den er adfærdsvanskelig ved at reagere på sin omverden. Jo hvis den går til angreb så jo måske. Warwick kan ikke lide støvsugere og gemmer sig for dem. Det synes jeg er helt okay. Jeg tog ham hen til den bagefter da den var slukket og bankede lidt på den med en negl så han kunne snuse og se den ikke var farlig. Han var også meget bange for lyden af rindende vand og løb sin vej. Der gik jeg på wc med åben dør og holdt vandet tændt hele tiden. til sidst overvandt hans nysgerrighed hans frygt så nu er han vidst ikke rigtigt bange for lyden mere.

men jeg ville have set det som et stort problem hvis han i stedet for at hoppe og/eller løbe sin vej, var gået til angreb på eksempelvis mig. Det ville jeg ikke kunne leve med…

Nå - jeg må vel hellere give mine egne bud på nogle svar :slight_smile:

Drt kommer godt nok an på situationen!
Ting har en møgirriterende vane med at stå og bide i mine nylonstrømper og af og til kommer der lidt flæsk med… Bortset fra at jeg som regel hyler højt (det gør altså ONDT!), så bekymrer det mig ikke!
Jeg har heller intet imod “hyggegumlen” på mine fingre eller de såkaldte kærlighedsbid…
Et par gange er jeg blevet bidt fordi katten er gået amok - det ser jeg heller ikke som et adfærdsproblem…
Men jeg vile blive dybt bekymet, hvis en kat bare går direkte hen til mig og bider uden forudgående kontakt!

Igen… situationen, hvor det sker, er afgørende!
Kludetæppet havde det med at “fiske” efter en, hvis hun ville have kontakt - det gav nogle gange et par rifter… men det var ikke noget problem i mine øjne!
Saga har flere gange givet mig sådan en over anklen, når jeg er kommet til at vade på hende - fuldt forståeligt…
De gange, hvor katten under leg er kommet til at lange mig en - nja, jeg kunne jo set bedre efter.
Og dengang, hvor nevøen kom ind fra udestuen med et kæmpekrads i panden, fik han såmænd blot at vide, at han var blevet advaret om ikke at begynde at presse Saga til kæl… hun havde forsøgt, at forklare ham det pænt først, hvæse, let knurren og gå væk - knægten havde valgt at ignorere alle påbud…

Okay… her kan der komme lidt kød på set med mine øjne…
For hvorfor jagter katten husets andre katte?
Hvis der er tale om leg, så nyder jeg bare synet…
Morkatte, der jager andre katte væk, synes jeg såmænd blot har et godt instinkt (om end temmelig bøvlet)
Men hvis der er tale om at jage efter, for at slås, så stopper festen herhjemme… og kan i sidste ende betyde en omplacering. Sådan en kat trives ikke, og er ofte bedst tjent med at bo et andet sted!

Dødirriterende vane, der kan give nogle solide krads! Men vi lever med det…

Det er bestemt ikke rart, for det gør ondt… men det er heller ikke noget jeg vil bekymre mig om. Hvis man er lidt observant lærer man desuden hurtigt signalerne for hvornår en kat har fået nok - og kan handle derefter…
Saga kunne finde på det - Aske har en snert af det… og selv om det altså gjorde ondt, så har ingen af kattene nogensinde skadet os som sådan!

Ikke i mine øjne… men katten kan have fået et knæk tidligere pgr hårdhændet behandling og det bør man arbejde med.
Ideelt set burde det være sådan at man skal kunne vaske samtlige sine katte - både for at hjælpe dem med pelspleje, men også for at kunne træde til i situationer, hvor katten måske har fået noget giftigt på sig… Samtlige katte som for eftertiden flytter ind herhjemme vil blive vænnet til at blive badet af disse årsager!

Om katten ligefrem er adfærdsvanskelig vil jeg ikke kunne sige… men den mangler højst sandsynligt noget i sin prægning og socialisering eller der er sket en fejlprægning i en tidlig alder…
Vi har fx Tjalfe, der pankslagen styrter væk, bare vi finder støvsugeren frem. Jeg kan personligt stå inde for hans prægning… men han er også søn af en mor med samme problem. Uanset, hvor meget vi forsøgte at lære hendes killinger det modsatte, så var det hendes reaktion der altid gjaldt!

Åh JA!!! også i den grad! Ting som jeg ville acceptere fra et fertilt dyr, er nogle gange ting, som jeg ville betegne som adfærdsproblemer hos en kastrat!

Ja, nogle gange… faktisk meget ofte!
Men inden man begynder at stille hjemmelavede diagnoser begrundet i adfærd, så vil en tur til dr dyr altid være hensigtsmæssigt!
Samtidig skal man huske at der i nogle tilfælde kan være unormale forandringer i en kats reproduktionsorganer - og dette ikke altid forsvinder ved neutralisering. Namacoola havde (trods tidlig neut) en hormonproduktion, der svarede til en fertil hunkats, formentlig pgr mikroskopiske klynger af livmodervæv på binyrerne! Og jeg har enkelt gang hørt om en yderst fertil hankastrat - ved undersøgelse viste det sig at han havde en tredje testikel liggende i bughulen…

Kunne skrive side op og side ned om emnet…
Men vil blot fastslå at meget af det, som man tolker som dominans i virkeligheden er det stik modsatte! Med et udtryk fra hundeverdenen er der tale om usikkerhed med dominant udtryk…

Og det var ganske kort mine 25 ører :slight_smile:

Jeg synes der er blevet givet nogle gode svar.
Problemet for mig når jeg læser om folk der beskriver deres adfærdsvanskelige katte er nogle gange at acceptere at deres grænse ligger et andet sted end min.

F.eks læste jeg en salgsannonce, hvor katten skulle sælges fordi den havde et adfærdsproblem i og med den stjal børnenes handsker og huer - personligt havde jeg nok bare købt en kasse til at lægge disse ting i…men for familien var det så slemt at katten skulle væk. Ved godt jeg ikke har hele historien - men det var det der blev skrevet som jeg studsede meget over.

Herhjemme kan vi heller ikke se os fri for “adfærdsvanskelige” katte.

  • Sookie bider når hun spinder, hvilket er irriterende og kan gøre meget ondt. Hun spiser desuden papir - hvilket betyder at vigtige breve/dokumenter absolut ikke må ligge og flyde + mine dyre bøger SKAL være lukkede når jeg ikke er der.
  • Frigg kan til tider stadig virke som en “vildkat” især når der er fremmede i huset, hun er nervøs og man skal huske at “melde sin ankomst” inden man rører ved hende - altså sige “heeeeeej Frigg” eller lignende så hun har set og hørt en. Det er noget vi arbejder på - altså at gøre hende mere tillidsfuld, da hun jo gerne skulle sælges engang og jeg vil ikke risikere at folk bliver trætte af hende pga. hun ikke helt har sluppet sine vildkatteinstinkter - dem har hun jo trods alt bare arvet/lært fra hendes mor og det kan hun jo ikke gøre for. Når her ikke er gæster er hun dog sød og kærlig og faktisk som en lille hund. Vi kan lege “apport” med ting, hun kommer når man kalder osv.
  • Vincent nægter at være med til alt hvad der har med bad og at pille i ører, næse øjne at gøre og så er han irriterende hurtig til at løbe ind i rum hvor han IKKE skal være og ufattelig god til at gemme sig når man så skal have fat i ham -tihi
  • Daisy nægter at være med til ALT -høhø Hun kan ikke tages til dyrlægen, man kan ikke klippe klør på hende medmindre man har hende i et godt greb (hvilket for mit vedkommende betyder at vikle hende ind i et håndklæde - min kæreste kan uden), ja man kan i det hele taget ikke få hende til at gøre noget som hun ikke har lyst til. Hun bryder sig ikke om de fleste fremmede. Hun har desuden haft en uvane med at tisse udenfor bakken, som dog umiddelbart er stoppet - dog sker der uheld i ny og næ, men slet ikke i samme grad
  • Så har vi Freja…hun er vist meget normal -høhø Både hende og Frigg kan godt lide at vaske hår på en og nogle gange sutter de lidt og ælter som om de prøver at die. Hun har også sin egen mening om hvorvidt hun skal ligge på ryggen når man tage hende op, nogle gange må man, andre gange ikke. Men ellers kan jeg ikke lige komme på noget.

Derudover så “larmer” Vincent og Sookie jo en del, da de er meget snakkende - hvilket vi synes er hyggeligt…arh ok ikke kl. 3 om natten eller lignende…men altså der findes jo ikke en mute-knap -høhø

Vi eeeeeeeeeeeeeeeeeelsker alle vores katte med alle deres små og store særheder -wehuu Nogle kan ikke forstå det - især at vi kan leve med Daisy. Men alle kattene har heldigvis flest gode øjeblikke og det er dem vi fokuserer på :wink:

Både Frigg og Freja har jo levet ca. 8 uger som vildkatte og derfor er det jo kun forståeligt at de kan have “lidt skavanker”.
Men lige nu danser Frigg rundt på tastaturet for at få min opmærksomhed og nus og jeg har fået den helt store hårvask imens jeg skrev dette indlæg, fordi jeg jo skal nusse hende i stedet…så helt dårligt er det jo ikke -wehuu

Åh jeg har da også en kat, der stjæler - ja to faktisk for nu har Den Store Blå Tara lært DEN Lille Blå Tip op… ;.)

Vi havde på et tidspunkt Ranje… en affaldskat fundet nytårsaften i en københavnsk park.
Bortset fra Ting er han nok den sødeste “menneske-kat” vi nogensinde har haft! Han æææælsgede nus og kæl - kunne spinde, så man var nødt til at skrue op for lyden på TV.
Han nød at blive gennemkradset over hele kroppen, havde bunker af “mavelopper” og var i det hele taget meget nem at håndtere…

Bortset fra en ting…
Hvis ens hånd kom direkte ind mod Ranjes ansigt, flygtede han i panik! Og kom ikke tilbage de næste mange timer…
Ranje var vel max 13 - 14 uger, da Jan og Sif fandt ham… han blev 6 år - og trods træning, træning og atter træning fik vi aldrig løst problemet ordentligt! Han var til sin dødsdag bange for hænder… Dog fik vi ham dog så tryg at han kom hurtigere og hurtigere frem, efter at han havde gemt sig…
Hans angst for hænder var desværre også en medvirkende årsag til at han blev aflivet… Ranje havde gigt i hele venstre forben, skulder og forreste del af ryggen pgr af en knust pote… At give en håndsky kat piller dagligt, mente vi begge var noget nær dyremishandling. Så da han ikke længere kunne hjælpes med smertestillende depotindsprøjtning, sagde vi farvel til den dejligste Brumkat, der nogensinde har eksisteret…

Et eller andet sted vil jeg virkelig gerne have vidst hvad han havde været ude for… på den anden side tror jeg at min nattesøvn har bedst af ikke at vide det!