Jeg har en 11,5 år gammel hankat af rasen huskat, der de seneste måneder er faldet kraftigt i vægt. Han udviser ingen andre synlige symptom - spiser med god appetit (har fri adgang til mad), jager med gejst og succes mus etc, samme kærlige personlighed som altid - alt er som normalt, vi har ikke flyttet eller andre nye stressfaktorer, men han blir tyndere og tyndere.
Mistænker derfor, at han har forhøjet stofskifte og mine spørgsmål er som følger:
Hvad koster en diagnosticering af dette hos dyrlægen?
Bøgerne taler om livslang medicinering for dette - hvad koster dette ca pr måned og hvordan har din kats livskvalitet været på denne medicin?
Forstå mig ret, jeg elsker min kat af hele mit hjerte, men desværre er jeg langtidssygemeldt med kraftigt reduceret indtægt (bor alene og min månedlige disponible indkomst nu er på 2.000,- under fattigdomsgrænsen, og der er ingen udsigt til at jeg blir bedre igen), så jeg er tvungen at være realistisk → hvor dyrt blir det kontra hans livskvalitet.
Hvad sker der, hvis jeg ikke går til dyrlæge - dør han så af afmagringen og på sin vis af sult??? Er det bedste at køre og få ham aflivet med det samme, mens han stadig er glad og har det godt og ikke lider?
Mange spørgsmål om det samme emne - Tar med taknemmelighed imod råd i denne min fortvivlede situation…
Det kan også være 100 andre ting. Jeg skriver det ikke for at være grov!!! men kun dyrlægen kan give dig den rigtige diagnose.
Jeg har selv haft en sukkersygekat. Hun fik sukkersyge som 8 årig og fik insulin 2 gange dagligt og levede til hun blev 18 år og 11 mdr.
Jeg har også selv i nyere tid været nødt til at aflive en 12 år gammel kat. Han var syg, men kunne måske have været medicineret. At medicinere ham ville have været et urimeligt overgreb og have givet unødig stress i resten af flokken. Han blev ikke aflivet af økonomiske årsager, men af hensyn til ham og hans daglige trivsel.
Med det sagt så er der ingen skam i at måtte kaste håndklædet i ringen og sige ‘elskede kat jeg vil dig det bedste, men har ikke råd til det’.
Jeg vil anbefale dig at du stille og roligt tænker igennem om han vil få bedre livskvalitet af mulig daglig medicin eller lade naturen gå sin stille gang.
Hvis du kommer til svaret at det ville give ham bedre livskvalitet at medicinere ham, så afsted til dyrlægen og få en diagnose. Med diagnosen i hånden kan du og dyrlægen lægge en plan for lige netop din kat.
Hvad det koster at få en diagnose og hvad en evt. behandling evt vil komme til at koste er umuligt at gætte på.
Du ku jo også ringe til din dyrlæge og høre hvad konsultation og blodprøver koster. For det er jo nok det der skal til for at stille en diagnose…sandsynligvis.
Enig. Det vil også være min anbefaling. Ring til dyrlægen og få en snak med ham/hende om det, du har skrevet her. Også om din egen situation - det vil ikke være første gang, de hører det. Nogle steder er der fx mulighed for at få en afbetalingsordning over 2 år uden renter. Andre steder kan man måske alligevel få en aftale med dyrlægen, hvis man fortæller om den situation, man står i. Så kan I lægge en plan sammen med udgangspunkt i, hvad du har råd til, og hvad der på den baggrund er bedst for katten.
TUSIND TAK for de fine svar. Han drikker normalt, så det var derfor jeg som udgangspunkt udelukkede sukkersyge, dårlige nyrer ved jeg selvfølgelig ikke om han har nu, men har læst at stofskifte-medicinen kan gi de problemer, dårlige tænder tror jeg ikke - de ser ikke umiddelbart dårlige ud, og det virker ikke som om han undviger eller har problem m tørfoderet. Jeg har haft ham siden fødsel (har også hans mor, morbror, bror, søster og nevø - ialt 6 stk (bor på en lille gård på landet)), og han har altid haft fri adgang til foder, hvorfor han og de andre spiser som killinger stadig - lidt af gangen, men masser af gange i løbet af en dag. Selvfølgelig har I ret i, at det klogeste er en officiel diagnose for at kunne planlægge videre færd og mange tak for tanker om tips om dyrlæge, men situationen er den, at jeg bor i Sverige og behøvede at vende mine tanker med fornuftige, kompetente mennesker og helt enkelt ikke orkede skulle prøve at ha den snak i en svensk gruppe, da svensk stadig føles som et fremmedsprog for mig og det danske er mit kære modersmål, og så meget mere trygt at bruge, når det er svære emner, der skal kommunikeres om. Afbetaling er desværre intet, der er plads til i min økonomi - får modsvarende i sv kroner ca de 7.500;- DKK, en af de anbefalede fonder har som grænse, men nu er jeg jo i Sverige og når man er alene om regningerne og har andre dyr, så er der ingen spillerum i budgettet, men I har selvfølgelig helt ret, jeg må i hvert fald begynde med at tale m min dyrlæge.
Tusind tak igen for jeres engagement og glædelig Sankt Hans.
for, at der ikke er noget alvorligt galt med ham - helst selvfølgelig slet intet galt 