Hej alle.
Håber, at nogen kan give et godt råd her:
Min hankat Cashmere har ændret adfærd og derunder blevet urenlig det seneste halve år. Jeg tror (men er ikke sikker på) at det hænger sammen med, at vi fik vores første barn for 8 måneder siden.
Før vi fik vores datter, var Cashmere kongen i hjemmet. Han bor her sammen med sin kuldsøster, og han var helt tydeligt øverst i hierarkiet - stillede sig foran, når der skulle spises, når de skulle lukkes ud, havde førsteret i sofaen og kanøflede sin søster (altså ikke for alvor, men alm. søskende slagsmål engang i mellem).
Nu er det som om, at han har mistet sin dominante adfærd. Han blevet mere reserveret. Han sidder ikke længere i vinduet og venter, når vi kommer hjem og skal snakkes med når vi kommer ind ad døren. Han lægger sig ofte under sengen i stedet for på sofaen. Han kommer ikke så ofte og vil kæles for/sidde på skødet, som han plejer. Han kanøfler ikke søster længere og vil ikke så ofte ud, som han plejer. Han har altid været meget renlig/sart med kattebakken og dækkede til efter både sig selv sin søster, fordi hun ramte alt andet end kattegruset. Nu ligner han en, der væmmes ved kattebakken - sætter en pote op i kassen nogle gange og trækker den til sig igen inden han går op i den og tisser. Nu tisser han kun i den ene bakke, og det er som om, at han så ikke bagefter kan skide i den, fordi der ligger noget i den i forvejen. Resultatet er, at hvis vi ikke når at få fjernet det der ligger i bakken, så skider han nu ved siden af kattebakken og lusker derefter hurtigt af, uden at dække til efter sig. Den anden kasse bruger han slet ikke længere. Vi har forsøgt rengøring, en kattebakke mere, en anden slags kattegrus, feliway og intet af det fungerer.
Jeg er ret sikker på, at det hele skyldes, at han har måttet afgive førerpladsen til vores datter, selvom vi gør vores bedste for at give ham den samme opmærksomhed som han plejer at få. Men - skødet og opmærksomheden er jo selvsagt ofte optaget nu.
Urenligheden har vi drøftet med dyrlægen, som ikke fandt det nødvendigt at undersøge ham fysisk, da hun sagde, at katte ofte ikke kunne finde ud af alle de feromoner, der var i luften, når et nyt barn kom til, og at de som regel vænnede sig til det med tiden.
Spørgsmålet er så: Hvad gør jeg for at hjælpe min dejlige kat, så han får det godt igen? Og hvad gør jeg for at få ham til at bruge kattebakken igen?
Forslag modtages med kyshånd 