Ændret adfærd

Nå, nu opretter jeg lige en ny tråd herinde igen.

Det er efterhånden et stykke tid siden jeg har været herinde, men nu står jeg i det igen, Ramses som ellers havde fået en rigtig fin adfærd er nu gået tilbage til at angribe folk igen uden nogen videre grund.

Det skal fortælles at vi i juni flyttede til en del mindre lejlighed, så selvfølgelig skal der noget tilvendning til. Og efter som vi lige var flyttet, besluttede jeg at jeg ikke ville udsætte ham for yderligere stress ved at tage ham med til Rumænien i 4 måneder mens jeg er i praktik hernede. Så han er hjemme sammen med min kæreste. Så udover at vi lige er flyttet og jeg ikke er hjemme, er min kæreste yderligere kommet til skade med sit knæ, så han går pt med krykker, så det skaber en del frustration hjemme da Ramses åbenbart har besluttet at han ikke vil være renlig mere.

Ved godt at han måske egentlig burde have en legekammerat, men det ville vi vente med til jeg kom hjem igen til jul.

Så det jeg egentlig vil hører om, det er om der kan være en chance for at han har slået klik, eller bare for meget stress? Han får det foder han er vant til, det er der ikke blevet ændret på. Ligenu går min kæreste hjemme grundet sommerferie, men han starter op i skolen igen her den første.

håber nogle har et godt bud, om ik andet fortælle mig hvordan jeg kan se om en kat evt. har slået klik. Jeg ville nemlig være meget ked af at komme hjem og han så ikke var der mere.

Hejsa og velkommen tilbage, Anette. :slight_smile:

Ja, det lyder som noget stress-agtigt på grund af forandringerne. Katte er jo vanedyr…
Jeg har ikke lige en løsning (andet end at fremskynde kat nummer to, men måske kan du finde nogle gode råd i trådene om Tine M’s Tarzan - f.eks. denne.

stress over at DU ikke er hjemme vil være mit bedste bud…
du har altid været hans “primære” - og nu mangler du…
hans rutiner og vaner er “ødelagt”…

Jeg hopper lige med på den her tråd - har en kat der bider ud af det blå - hårdt så det bløder. Dyrlægen mener det er forfejlet jagtadfærd. Skal tale med adfærdsdyrlægen imorgen

Lis - er det en fertil kat ? For jeg har set fertile katte - især hanner - der begynder at bide - og som du siger - ud af det blå og hårdt.
Vi har haft to styk her i min tid som opdrætter og begge stoppede med adfærden en tid efter de var blevet kastrerede og blev verdens sødeste katte.
Det er simpelthen hormonale frustrationer og det er faktisk ikke så ualmindeligt i racer der er så højt gearede hormonelt som aby og somali.

Hvis det er en kastrat - så er det jo nok andre frustrationer - men det kan sagtens være pga den flok den går i.
Jeg har aldrig hørt om "forfejlet jagtadfærd " før - og vil nok mere tro at det skyldes andre frustrationer. Man kan også se fertile hunkatte reagere på den måde ( selv
om de som regel ikke bider så hårdt som hannerne) og igen - eneste løsning er en kastration og så flytning til et hjem uden for mange katte.

Teresa

min pige Cleo fik samme klage fra mine kattepassere da jeg ikke havde været hjemme i 10 dage… hun begyndte på det ud af det blå… og hun bed til

Jeg vil tro han savner dig - det var tilfældet med Cleo og hun har aldrig gjort det og hun stoppede da jeg kom hjem…

[QUOTE=Teresa Guldager;672680]Lis - er det en fertil kat ? For jeg har set fertile katte - især hanner - der begynder at bide - og som du siger - ud af det blå og hårdt.
Vi har haft to styk her i min tid som opdrætter og begge stoppede med adfærden en tid efter de var blevet kastrerede og blev verdens sødeste katte.
Det er simpelthen hormonale frustrationer og det er faktisk ikke så ualmindeligt i racer der er så højt gearede hormonelt som aby og somali.

Hvis det er en kastrat - så er det jo nok andre frustrationer - men det kan sagtens være pga den flok den går i.
Jeg har aldrig hørt om "forfejlet jagtadfærd " før - og vil nok mere tro at det skyldes andre frustrationer. Man kan også se fertile hunkatte reagere på den måde ( selv
om de som regel ikke bider så hårdt som hannerne) og igen - eneste løsning er en kastration og så flytning til et hjem uden for mange katte.

Teresa[/QUOTE]

Det er en fertil hunkat - så satte jeg hende på p-piller - det hjalp ej heller.

Hun er så blevet isoleret fordi jeg skulle have styr på hendes madindtag - hun var for tynd. Isolering hjalp på det - men kors hvor hun bider …

Virker som hun er lavt i hierakiet i flokken, måske ikke kan undvære den alligevel - og så tager hævn på mig:-(

Jeg har heller ikke hørt før om forfejlet jagtadfærd - men ordet er egentlig passende til det der foregår …