Ændret lugt

Jeg har læst et sted, at ændringen i lugten også kan hænge sammen med kræft. Det er vi jo noget bange for. Han har tidligere fået fjernet sit ene øje pga. kræft. Men jeg aner ikke, hvordan man tester for den slags, hvis det skulle have en sammenhæng med kræft? Kræft kan jo sidde mange steder i kroppen. Og han har som sagt ikke andre symptomer (kun en sart mave), er ellers frisk og glad og aktiv.

Edit: det var her jeg læste det Kræft og cancer hos hunde, katte og andre kæledyr Han har som sagt blødt i forbindelse med diarré i december, men det forsvandt igen, og stedet, hvor blødningen er kommet fra, er undersøgt med kikkert og vævsprøver, så der burde ikke være noget. De andre symptomer, der er listet i linket der, er ikke noget, vi kan genkende.

Jeg oplevede for to år siden at Niggi fra den ene dag til den anden pludseligt lugtede meget af gammel ost. Jeg kunne se nogle fugtige pletter i pelsen ved halsen så hun om til dyrlæge med det samme. Da han barberede pelsen af dukkede der store væskende og betændte sår op. Det var en kraftig allergisk reation på foder, reaktionen startede med splatmave og gik over i kløen. Jeg havde ikke observeret hende klø sig mere end normalt og havde heller ikke set sårene på grund af hendes tykke pels, så det var lugten af betændelse der afslørede problemet.

Håber ikke det er noget alvorligt :kryds:

Det er ikke lige den lugt, jeg synes, vi kan lugte, men han skal selvfølgelig undersøges grundigt, tak for dit svar Gizzemissen. Vi holder tanke på, at han skal have kigget mavepelsen godt igennem.

Betændelse kan også lugte sødligt. Ser huden normal ud på bugen? Tænker også på, om han kan have forhudsbetændelse.
Bare et skud i tågen!

Jeg synes det. Han lå og flashede mave i går, som han gør så tit, og han så helt normal ud. Jeg har i dag også gramset godt på maven for at se, om der var steder, han var øm, men det havde han intet imod, så det tror jeg ikke, han er. Synes heller ikke, han har opført sig anderledes, når han tisser (pebet eller andet). Men vil holde det i tankerne, når vi snakker med dyrlægen.

Jeg har det lidt, som jeg er ved at blive tosset, for kæresten kan bare ikke lugte den lugt på ham. Men jeg er også meget mere følsom over for lugte, end han er. Men Ozzy plejer ikke at lugte sådan. Det er sådan, at jeg bliver helt dårlig, hvis han er meget tæt på. Så jeg forstår jo ikke, at kæresten ikke kan lugte det. Han synes bare, han lugter af kat og frisk luft. Han lugter dog også lidt mindre og lidt mere frisk i aften efter at have været ude hele dagen.

Vi har mere eller mindre bestemt, at vi lige ser svarene herinde an et par dage, og så nok tager ham afsted til nogle prøver i næste uge. Så ved vi lidt mere, hvad vi skal gå efter. Han er netop kommet sig oven på en omgang problemer med maven, som jeg skrev, hvor han havde sidste bløde afføring mandag, så vi vil lige give ham lidt ro, så vi mindsker risikoen for tilbagefald pga. stress.
Vi regner med, at det godt kan vente, for han virker helt som sig selv, glad og aktiv (har lige drønet rundt efter sin væltepeterdims i aften og været vild) og kælen, spiser og drikker normalt og er ikke øm, hvor jeg har undersøgt ham, og virker ikke til at have ondt nogen steder.

Den sødlige lugt kan vel ikke skyldes, at han ligger et sted på nogle planter, der dufter?

Nej det tror jeg ikke. Jeg synes ikke, det er en blomsteragtig duft. Han plejer at ligge i græsset eller buskadset (hvor der ingen blomster er).

Som flere også skriver kan bakterier lugte sødligt.
Men det kan svamp også.
Hvis han har en underliggende sygdom der mindsker hans immunforsvar, vil der kunne komme en overvækst af de bakterier og den svamp der normalt findes på huden.
Kig ham grundigt efter i hundfolder og der er en rødfarvning af huden, en mørkfarvning eller tegn på pelstab.
Mht kløe så er der rigtig mange katte der ikke vil klø sig foran deres ejer, så se om du kan observere ham i smug, om han vasker sig mere osv.

Der er kommet mange gode forslag på problemer.
Ved du forresten med sikkerhed om der blev taget blodprøve? Du kriver at han er 6 år, og så er det langt fra alle steder, man tager en blodprøve forud for narkose.
Flere steder jeg kender gør det først fra 8/9 år på en kat der ellers virker stærk.

Ja der er kommet mange gode forslag. Det er alt sammen noget, vi tager op til overvejelse. Jeg har som sagt læst noget om, at kræft også kan give ændret lugt, så havde måske håbet på, at nogen vidste noget om det også (altså hvorfor og sådan - ikke nødvendigvis på baggrund af egne erfaringer).

Jeg vil prøve at kigge ham efter, det jeg kan komme til. Han er ikke en nemt håndterbar kat desværre. Men jeg har ikke umiddelbart observeret noget i pelsen, men har ikke været helt inde og rode meget rundt i den. Man han har ikke haft noget i mod, at jeg rører ham på maven og siden og sådan. Altså noget, der skulle gøre ondt.

Hov forresten, det med blodprøverne. Jeg er ikke helt sikker, for det kan godt have været i sammenhæng med de andre, men jeg ved, at de har spurgt, om det er ok at tage blodprøver før narkosen tidligere. Kan dog ikke huske, om det var ham eller en af de andre. Men det kan de nok fortælle mig.

Hvis han slikker sig meget på maven, kan de måske være hans spyt, der lugter, men hvis han ellers har det godt, ville jeg ikke gøre noget.
Få evt. andre til at lugte til ham. Hvis de heller ikke kan lugte noget, er det nok din næse, der er meget “sart”.

Det ved jeg ikke, om han gør. Ikke af hvad jeg har observeret. Vil prøve at få andre til at lugte til ham,når der kommer nogen, der kan det.
Måske er det min næse, der er meget sart (det er den), men han har ændret lugt, og den er gennemtrængende, synes jeg. Jeg ved ikke, om det evt. kan have noget at gøre med hans problemer med maven weekenden over. Han har vist været i bakken og kommet af med noget nu, måske har det en betydning? Jeg ved det ikke. Vil prøve at lugte til ham, når han kommer ind senere.