Afføringsurenlighed

En af kattene er begyndt at lave bummelum rundt omkring, når jeg ikke er hjemme.
Jeg mistænker det er Einstein som jeg fik for en måned siden (han er 6 måneder nu), da jeg aldrig har haft problemer med pigerne som jeg har haft i hhv. 3 og 5 år.

Første gang var det på tæppet jeg havde over sofaen, så på dynen (betrækket var trukket til side, så kun selve dynen var ramt :sweat_smile:), og igen i dag kommer jeg hjem til en lort på tæppet på sofaen.

Det sker som sagt kun når jeg ikke er hjemme, og når jeg er hjemme bruger alle katte pænt bakken. Og ja, jeg har kun en bakke, for der plejer ikke at være problemer (og det er der som sagt heller ikke når jeg er hjemme).

Et let, oplagt løsningsforslag er selvfølgelig mere end én bakke. Men har I ellers erfaringer med årsag og/eller løsninger?
Hvis vi antager at det er Einstein kan tilføjes at han ellers ikke har nogle problemer, han er en enormt kærlig og frisk killing. Damerne synes han er lige lovlig kæk nogle gange, men ellers er dynamikken herhjemme fin.

muligt at en af dem ikke bryder sig om lugten fra en af de andre…eller sig selv…:laughing:
Cillie bruger konsekvent en bakke til “nr1” og en anden til “nr2”
Pjuske bruger konsekvent - som den eneste - en lukket bakke, kun til “nr2”
…og jeg har 6 bakker og 3 misser tilbage …

Vil også som udgangpunkt anbefale en bakke mere. Ikke alle katte vil lave både nr 1 og 2 samme sted.

Er dog nødt til at stille et afklarende spørgsmål. Er der tale om en enkelt pølleklump, eller flere klumper afføring? Nogle katte kan, ved lidt træg afføring, have en pølle siddende i “bukserne” eller ved endetarmsåbningen, for først at blive kvitteret når de har forladt bakken og er kommet andetsteds hen.

1 Synes om

Min erfaring er også at hård mave kan betyde pøller rundt omkring. Hvis katten har ubehag ved at besørge kan den forsøge sig flere steder for at komme af med noget. Det gør Rufus gerne, hvis han har problemet/ikke får det rigtige foder.

Det kan måske også være er drillepind, der forstyrrer de andre, imens de er på toilettet, så de tager flugten midt i gerningen :gruble:

Jeg får sat en ekstra bakke op. :+1:
På papiret har jeg 36 m2, men trækker man fællesarealerne fra, har jeg vel i underkanten af 30 m2. Så 6 bakker bliver nok liiige i overkanten. :sweat_smile:

Det er et styk afføring, og om noget, så lige til den bløde side.

Det undrer mig at det opstår efter han har boet her i 3, tæt på 4 uger. Pigerne er vant til at dele bakke, og Einstein kom jo også fra et multikattehjem, hvor der rigtig nok var flere bakker, men ikke en pr kat.
Åhja, det er vel ikke alt man skal forstå. :smile_cat:

1 Synes om

Jeg har 3 voksne katte og 3 bakker og alligevel har Joy fået den ide at hun skal tisse i håndvasken på badeværelset.

Køkkenvasken og vasken på gæstetoiletet tisser hun aldrig i, 9 ud af 10 gange er socialtisning når jeg også er der. Go figure.

Med andre ord så tror jeg ikke du skal overtænke årsagen. Se om den ekstra bakke løser det og måske sæt den bakke på det sted hvor der har været uheld. Ja jo lidt træls at have den i sengen, men sæt den på et håndklæde og kun når du er ude af huset. Mon så ikke han finder ud af det igen.

Pøjpøj med ham!

1 Synes om

Hvilket grus bruger du, og har du åben eller lukket bakke?

Men umiddelbart kan det også være hans alder, hans killingepas er ved at løbe lidt ud, og en af pigerne kan jo i teorien monopolisere bakken lidt. Sørg derfor for at stille den anden bakke et andet sted end ved siden af den første :slight_smile:

1 Synes om

Jeg bruger fint, klumpende og helst uden parfume … mærket afhænger af hvad der lige er på tilbud.
Tror det er Tigerino for tiden.

Den eksisterende bakke er kæmpestor (Fnuggi skulle jo kunne være i den), overdækket men uden låge.
Bakke nr 2 noget mindre, velnok hvad man kunne kalde medium, overdækket og med låge. Jeg har haft den stående uden grus i noget tid, og de har alle været inde og ude af den mange gange. Men det er planen at jeg lader lågen være oppe i starten, til jeg er helt sikker på at de kan finde ud af den.

Kæmpebakken har boet på mit spisebord i lige over et år nu. Pga. min knæskade, kan jeg ikke bukke mig og ordne bakke - at sidde på hug/knæ/gulvet er helt udelukket. Det var planen at den nye bakke skulle afløse den store, og så stå i brusekabinen hvor jeg kan sidde på toilettet og ordne den. Den store kan nemlig ikke komme ind i brusekabinen. :sweat_smile:

Det kan også være en af hunkattene som føler sig presset af unge hankat - nu begynder han at blive voksen/ville bestemme. Og når du ikke har så meget plads er det jo ikke så nemt at trække sig.

Problemer med hankatte opstår typisk 6 mdr - 2 års alderen, hvor de bliver socialt modne.

Typisk er afføring udenfor bakken - specielt hvis det er placeret sådan prominent sted - uden forsøg på at skrabe det til - en dominans adfærd eller protest adfærd.

Jeg ville tage det alvorligt og finde ud af hvem det er der er utryg - eller vil bestemme mere. Urenlighed er ikke til at spøge med…

Helt klart flere bakker - specielt når du ikke har meget plads. Minimum 3 bakker når du har 3 katte uden udeadgang.
Måske en opbevarings kasse med høj kant - de kan fylde lidt mindre. Evt. på lav skammel/bord - eller sådan en rulle dims kan kan bruge til flytning. Eller få selv en skammel du kan sidde på og flytte rundt?

1 Synes om

Beklager, jeg glemte vist denne tråd. Men intet nyt, er godt nyt!

Jeg har haft to bakker i tre ugers tid nu, og ikke en eneste gang har der været uheld. :ok:

Det besynderlige er at den gamle, store bakke praktisk talt ikke bruges nu. Jeg tjekker den hver dag, når jeg alligevel tømmer den anden - og der er kun gevinst en eller to gange om ugen. Nu hvor jeg tænker over det, tror jeg også kun jeg har set Alba bruge den. (Der er i øvrigt fundet både urin og afføring).

Man kan bare ikke blive klog på de katte. :sweat_smile:

5 Synes om