Så har jeg talt med dyrlægen, og der er kommet svar på den endelige blodprøve.
Det de målte på hedder Fruktosamin, og den var lidt forhøjet, men ikke alt for meget.
Vi aftalte at jeg starter ham op på det insulin der hedder Lantus, og så måler hans blodsukker om morgenen. Efter nogle dage skal jeg så køre en profil på ham, dvs. måle blodsukker 2, 4 og 6 timer efter at jeg har givet ham insulin.
Dyrlægen sagde at sådan som prøverne så ud er der stor sandsynlighed for at han kan komme af insulinen igen, og så bare holdes på diabeteskost.
Jeg har målt hans blodsukker i dag, og det sagde 18, og det var okay sagde dyrlægen, det skal op omkring de 30 før den er rigtig gal når det handler om katte.
Det er helt fint at jeg giver ham råt mad, da ren protein er godt til diabeteskatte. Men hans “grundfoder” er diabetesfoder, både vådt og tørt.
Pga hans dårlige tand er han mest til vådfoder lige nu, men lige så snart den tand er ordnet - og det skal helst gøres inden for 60 dage, ift. sygeforsikringen - skulle han gerne kunne spise tørfoder igen uden problemer.
De sidste par dage har været rigtig hårde for mig, fordi jeg har ventet på de blodprøvesvar. Så det er en lettelse nu at vide at leveren intet fejler, og at hans diabetes er i mild grad.
Jeg har også tænkt mange tanker om Busters fremtid sammen med mig.
Som jeg har skrevet i de andre tråde er der ingen tvivl om at selvfølgelig skal han behandles. Men jeg har også tænkt at dette måske forkorter Busters liv en smule. Men som dyrlægen sagde har vi formentlig fanget det på et tidligt tidspunkt, så det er en lettelse for mig.
Buster virker relativt upåvirket af situationen.
Han spiser hans vådfoder og rå foder, opfører sig rimeligt som han plejer og det er beroligende for mig.
Da jeg målte hans blodsukker var vi ikke helt enige, for jeg måtte stikke ham i øret 3 eller 4 gange før det lykkedes mig at få blod nok. Men han var heldigvis ikke mere fornærmet at han ville gnide kinder lige efter.
Insulinen forventer jeg ikke at få problemer med, han reagerer i hvert tilfælde aldrig når han bliver vaccineret, og insulin skal sprøjtes ind på samme måde, og i samme område.
Det eneste vi er uenige om i disse dage er antibiotika-pillerne, men indtil nu har jeg da fået min vilje…
Nu vil Buster og jeg tage det stille og roligt resten af dagen, og så starter vi med fælles-stikning i morgen…
(Vi aftalte i øvrigt at jeg bare bruger af min egen insulin til Buster, så der kan jeg spare lidt penge)