Agressiv hankat

Hej folkens

Min hankat har på det seneste være ekstremt agressiv overfor mine andre katte og mig. Hvilket han ellers aldrig har været før. Han plejer at være den sødeste engel, der skal sove under dynen i min arm, og gerne ligge i ske med killingerne.

Kan det muligvis være noget sygdom der gør at han har ændret adfærd?
Tager gerne i mod gode råd, til at få min kat “tilbage”.

Henriette

Er han fertil?
Fertile hanner kan have store hormonsvingninger og kombineret med diverse frustrationer, sker det ikke sjældent, at de bliver aggressive.

Som en anden klog opdrætter engang sagde til mig: Stol aldrig på en fertil hankat.

Hej

Han er fire år gammel og neutraliseret.

Henriette

I så fald vil jeg søge årsagen i et eller andet som gør ondt på han. I sjælne tilfælde kan en hjenesvulst skabe personlighedsændringer.

[quote=Henriette;426741]Hej

Han er fire år gammel og neutraliseret.

Henriette[/quote]

Pludselige adfærdsændringer, kan sagtens skyldes sygdom. Han kan have en rådden tand eller andet, der gør at han har smerter.

Han kan også være ved at være træt af killingerne? Hvor gamle er de nu?

Hej

Min bekymring har også lagt der. Tager alle kattene med til undersøgelse ved dyrlægen på tirsdag, hvor killingerne skal vaccineres og have lavet deres sundhedsbog.

Håber virkelig ikke det er noget alvorligt galt med ham. Men kan bare ikke have ham til at rende sådan, kan slet ikke have ham inde i huset.

Mine egne killinger skal væk i uge 34, så er der to plejekillinger som er klar uge 38. Dog mangler jeg stadig at finde nogle gode hjem til dem.

Er der sket nogle ændringer i hans hverdag/rutiner? Har du f.eks. fået ny kat, længere arbejdstider, ja hvad som helst…

Nogle katte er ikke gode til store killinger.
Er der ikke noget galt med ham, ville jeg stoppe med killinger, hvis du gerne vil beholde din hankat, for så er han en af dem ,der ikke trives med det.

Manden er lige kommet hjem fra afghanistan, men der var ingen problemer sidste gang. Ellers er der faktisk ikke ændret noget. Maden servers ca. kl 7 hver morgen og der er fri adgang til vand og tørkost hele dagen.

Pludselige ændringer i adfærd er ofte sygdom. Hvis du er i tvivl kan du bede dyrlægen sætte din kat på smertestillende i 14 dage til tre uger. Ændrer han sig så, så ved du at det gør ondt et sted - herefter skal du sammen med dyrlægen finde hvor samt behandle årsagen.

grunden til, at jeg normalt foreslår 14 dage til 3 uger er, at hvis der er tale om gigtforandringer, så går der lidt tid, før det smertestillende virker. Du kan måske se ændringer før, og så behøver du naturligvis ikke vente så længe med at ringe til dyrlægen igen

Sideløbende med, at du smertebehandler katten bør du ikke give den Zylkene eller Bach, da det en sjælden gang kan forstyrre billedet.

Held og lykke

MVH

Det vil jeg gøre. Så får jeg dem lige på tirsdag, da jeg ikke har mulighed for at nå derned i morgen. De lukker nemlig samtidig med at jeg får fri :frowning:
I hvert fald den i byen hvor jeg bor, han har også en 30mins kørsel herfra som lukker lidt senere, men der skal jeg hen tirsdag med alle killingerne til vaccine og sundhedstjek.

Håber virkelig bare ikke det er alvorligt, vil lige se om jeg kan fange ham ind inden jeg smutter i seng og se på hans tænder.