Agria stiger - igen

#1

Jer der har Agria, har I også oplevet en stigning i policen? Her er det 241 kr årligt. Baseret på, at der er flere katte der har brug for hjælp skriver de.

Mig bekendt er det eneste selskab med avlsforsikring, ret mig hvis jeg tager fejl… Det er jo småpenge hver måned, men alligevel.

Brok brok :nerd_face:

#2

Jeg kender heller ikke andre selskaber der har avlsforsikring. Mine forsikringer bliver betalt en gang om året så det bliver jo spændende at se om det stiger voldsomt når der skal gentegnes.

#3

Nej, det har jeg ikke lige bemærket noget om.

#4

Min forsikring for Agria er også steget. Jeg har to kælekatte/kastrater forsikret.
Men altså, de - mine drenge - har også været vægtigt dyre i drift det seneste år 1 1/2 år.

#5

Har faktisk lige snakket med dem i anden sammenhæng, og spurgte til om det er rigtigt deres priser stiger. Hun mente ikke at der er andet end den alm indeksregulering, men at der var nogen steder (set geografisk) hvor præmierne var steget en del, hun mente dog at det primært var hos hund, og at det derudover var fordi dyrlægerne havde hævet deres priser… især i Nordsjælland og Kbh-området.

… om det holder stik i virkeligheden må jeg melde pas til her og nu.

Har lige spurgt om pris på 4 kastrater hos Tryg. De kan prismæssigt ikke matche den pris jeg får hos Agria lige nu på 4 kastrater. De er næsten 300 kr dyrere pr. forsikring. Til gengæld er forsikringssummen så 30000 (mod ca. 23000 hos Agria) og der er mulighed for at få tænder-dækning på selvom det ikke er en killing (mener han sagde ca 2000 pr. år for fx tandresorptioner)

…han var ikke afvisende overfor en prisforhandling ift. at prøve at matche Agrias priser

#6

En veninde har lige fået pris på 2 kastrater(siamesere) hos Agria og det var 1800,- for hver. Det er det vi giver for syge-, avls- og livsforsikring for min og Annes hankat.
Hun bor også i Kbh, så det kan da godt have noget med det at gøre.
Hun havde så også skruet helt op for dækningen

#7

Holy crap, det var dælme meget. Mon ikke hun kan få det billigere andensteds, mine kastrater ligger på ca. 1050 pr. kat (23000 i dækning) den faste selvrisiko på ca. 1000 kr og derudover 10 variabel selvrisiko %.

Må hellere tilføje at jeg så får max hvad jeg kan på rabatsiden (35 %), det har selvfølgelig også noget at sige

#8

Agria tager i den grad ved hvis man vælger lav selvrisiko og høj dækningssum. Jeg har også 10% og så selvrisiko på ca. 2000 kr og 23000 i max dækning. Giver under 1000 kr på kat.

Men der er meget stor forskel på hvilken race du har. Ved at @Eva_K giver meget mindre for hendes EUR end jeg gør for mine MCO, vi bor 10 km fra hinanden - så der er helt sikkert også et race aspekt inde over deres priser.

#9

Det er der - jeg giver mere for at forsikre mine birma killinger end mine europekillinger :wink:
VH
Susanne

1 Like
#10

Hun havde jo valgt højeste dækning og laveste selvrisiko på 2 katte på vist nok 2 år.

#11

Jeg venter på endeligt tilbud på forsikring med avlsdækning på mine 3 hunkatte.
Første tilbud lød på 1.754,00 pr. kat årligt med selvrisiko på 1.067,00 + 10%.
10% rabat fra Dyreværnet, men fik at vide fra konsulenten at jeg ville ende på 30% rabat.
Jeg har abyssiniere og bor i storkøbenhavnsområdet.

Min konsulent fortalt at de havde været nødsaget til at hæve priserne, da dyrlægerne også havde hævet deres,
Det er et tveægget sværd, fordi jeg har på fornemmelsen af, at jo flere der har forsikring jo mere kan dyrlægerne hæve deres priser og samtidig være lidt hurtigere ude med div. prøver og undersøgelser. Resultatet er at forsikringerne bliver dyrere og dyrere.
I SVerige hvor det i længere tid har være almindeligt med sygeforsikring på dyr, er priserne ret vilde.
Jeg talte med en som havde fået opereret sin hund for et fremmedlegme i tarmen. HUn endte på omkring. 40.000,00 SEK (ca. 30.000 dkr.)
Spurgte nysgerrigt min dyrlæge hvad han ville tage bare ca. Hans pris lå mellem 10.000 og 15.000.

Jeg frygter at hvis udviklingen fortsætter så får det konsekvenser for mange kæledyr, hvis ejere ikke har forsikring. Behandling bliver simpelthen for dyr.

Jeg har været selvforsikret indtil nu, men har nu valgt at forsikre hos Agria grundet deres avlsforsikring, hvor killingerne er dækket for skjulte fejl og mangler.

1 Like
#12

Nu ved jeg ikke, om du kun er interesseret i avlsforsikringerne, men jeg har tre kastrerede hankatte forsikret hos Agria.
Min ene skovkat er på den “gamle” ordning, og den anden (den yngre) er på “Agria Altid”. Den sidstnævnte er dyrere, men det er, fordi jeg har tegnet livsforsikring på ham, og selvrisikoen kun er på 10% - 1490kr. om året :slight_smile:

For min somali er prisen den samme som på min ene skovkat - 1124kr. om året :slight_smile:
Ang. stigning, så er min månedlige betaling gået fra 270kr. (1/3-19) til 324kr. (1/6-20)

#13

Jeg har 10/90% i dækning, egen selvrisiko på de der ca. 1050 kr, og en dækning på 25.000 kr ca, det giver 79 kr/mdr for en Agria Altid sygeforsikring + avl på en europé fertil hun. Det er så også med mængde rabat, JYRAK rabat og opdrætter rabat :slight_smile: (10% hver, men trækkes af 3 omgange, dvs. lidt mindre end 30%). Hankastrat sygeforsikring giver jeg 68 kr/mdr for :slight_smile:

#14

Jeg kikkede lige nærmere på mine Agria-forsikringer (Knud er forsikret hos Dyrekassens, og de to gamle er ikke forsikret).

Her er vilkårene for Finn:

Og her for Fritzz:

De er begge korthårede orientalere og blev begge forsikret hos Agria som killinger, før 16. uge

#15

Prøv da lige at hør Agria ad - det er da underligt med prisforskellen på de to katte, når alt andet er sammenligneligt

#16

Forskellen er, at Fritzz er forsikret efter de gamle vilkår for killinger og Finn efter de nye (Agria Altid). :slight_smile: Desuden har Finn en livsforsikring.

1 Like
#17

Jeg endte på en pris efter alle opnåelige rabatter på 107,00 kr. pr. md. for hunkat med avlsforsikring.
Fremadrettet vil jeg nok forsøge at forsikre inden kattene bliver 4 mdr. for så er der mere dækning f.eks. for PL, hvis det skulle dukke op.
Og så slipper man også for en masse forbehold. Jeg var 100% ærlig ved tegningen og skrev alt hvad kattene havde været behandlet for i løbet af det sidste år.
Olita den yngste var til dyrlægen med noget øjenbetændelse, som ikke ville gå væk. Ingen andre katte havde symptomer. Hun fik symptomer efter en udstilling i vinters og er færdigbehandlet og helt uden symptomer… Nu er der forbehold på hende for øjen og luftvejsinfektioner i et helt år. Ingen forbehold på de andre katte, selvom det må kunne formodes at smitte. Og ingen forbehold for disse lidelser på katte som udstilles. Skal hun have fjernet forbeholde kan dette først ske efter 12 mdr. og kun med erklæring fra dyrlægen.
En anden hunkat havde været til dyrlægen med symptomer på blærebetændelse og her forstår jeg fuldt ud et forbehold - hun kunne jo være mere disponeret for dette i fremtiden, men her kan jeg få forbeholdet slettet allerede efter 6 mdr.