Alien abduction af Prinsesse Snehvide?

Vi kunne ikke forstå, hvor Snehvide var blevet af.
Efter at have gennemsøgt huset og kigget i alle kroge og i alle skabe, var eneste mulighed, at hun havde sneget sig ud på en eller anden måde…
Vi gik ud og begyndte at kalde - og hvilket syn, der mødte os…

Prinsessen var på en eller anden måde havnet oppe på taget.
Hun er jo ellers så artig, så artig, så eneste forklaring måtte være, at hun havde været udsat for en “alien abduction” eller sådan noget…
Hun var nu ikke specielt stolt ved situationen og mjavede hjerteskærende “Far, hjælp mig ned!”

Den første stige var for kort, og det blev ikke nemmere af, af prinsessen nu bevægede sig længere hen ad taget… “Rolig, far er på vej!”

Så måtte jeg jo have fat i en længere stige, men nu havde hun sat sig en meter inde på taget, så jeg ikke kunne nå hende. Og hun gispede af varme…

Til sidst lykkedes det dog at få hende tæt nok på til, at jeg kunne løfte hende under forbenene og over på min skulder.
Det tog “fars go’e pige” nu rigtig pænt uden at panikke, så straks efter havde vi sikker grund under fødderne igen.

Hvis vi udelukker “alien abduction”, må hun have klemt sig ud af en altandør, som har stået mere på klem, end den burde.
Derfra op på rækværket og over plankeværket videre op på taget. Meget godt klaret af den store pige… :wink:
Vi lærte noget af det - spørgsmålet er så, om Snehvide også gjorde. :smiley:

1 Synes om

Snehvide altså :venter: Man må ikke forskrække sin far på sådan en varm dag!
Godt hun kom i sikkerhed og ned til farmand :høhø:

Og Finn, vil bare lige sige at det gør mig simpelthen så blød om hjertet den kærlighed du har til dine missere :lovelove: Det stråler så tydeligt igennem i alt hvad du skriver!

det er HELT klart en alien der stod bag det der :venter::venter:

Stakkels misse pige har hun ikke lært nysgerrighed dræbte smedens kat :tihi:

Dejligt hun tog det så pænt at komme ned igen mine var gået i panik :ups::surrender1:
Husk at pusle hende lidt ekstra her i aften

Herlig billedeserie som får smilet frem! Godt samarbejde…

Du milde!! Sikke en dag at tage på tag-udflugt! Hvor er det godt at i fik hende ned i tide…

Stærkt, at dine kone har været snarrådig nok til at dokumentere hele redningsaktionen :høhø:

Snehvide har da bare haft lyst til at gå på eventyr og undersøge sit halve kongerige i Høje Taastrup lidt nærmere på egen hånd. Eller også er det de syv små dværge, der har bortført hende :klapper: :klapper:

Smil sikke en udflugt damen har været på , i manglede jo bare at pakke picnickurven til hende :klapper:
Godt hun kom sikker ned :slight_smile:

Jeg tvivler overhovedet ikke på Snehvides uskyld.
Nogen har sat hende op på taget, eller også er hun simpelthen blevet besat af fremmede væsner som fortæller hende hvad hun skal gøre :?
Hvor var det godt, at du fik hende ned i god behold :slight_smile:

Ja, det var 25 grader allerede ved 11-tiden, så jeg blev lidt nervøs, da hun begyndte at gispe deroppe.

Hun fik skam tilbudt både godbidder og vand deroppe, men interessen var ikke stor. :wink:

[QUOTE=tzari;610664][…] Dejligt hun tog det så pænt at komme ned igen mine var gået i panik
Husk at pusle hende lidt ekstra her i aften[/QUOTE]

Hun var jo bange, da jeg tog hende, men satte heldigvis ikke kløerne i. Jeg tror, hun stolede på mig.
Og forkælet er hun blevet lige siden - eller endnu mere forkælet… :smiley:

[QUOTE=galath;610669]Stærkt, at dine kone har været snarrådig nok til at dokumentere hele redningsaktionen[…]
Eller også er det de syv små dværge, der har bortført hende[/QUOTE]

Jeg måtte også flere gange råbe til hende, at hun bare skulle blive ved med at tage billeder. Vi kunne jo alligevel ikke begge to være oppe på stigen…
Hvis Snehvide en dag møder de syv dværge, er jeg bange for at hun vil jage dem ubarmhjertigt. :smiley:

Tak Stine, jeg er jo bare glad for misserne, både vores egne - og alle de andre.

[QUOTE=Anneth;610686][…] Nogen har sat hende op på taget, eller også er hun simpelthen blevet besat af fremmede væsner som fortæller hende hvad hun skal gøre :?
[…][/QUOTE]

Jeg må sige, at for den teori taler, at hun meget gerne vil ud på altanen, så hun kan komme derop igen. Men “Far siger nej, Snehvide!” :smiley:

Finn - Hendes gispen har formodentligt mere været stress hvis hun var utryg ved situationen?

Men godt at hun kom ned igen - herlig billedestribe af det :tihi:

Vivian - Ja ja, men læs du bare min signatur :wink: Den fortæller anden del af det ordsprog…

:uha: Snehvide dog!
Det var sørme godt du fik reddet den stakkels damsel in distress ned (og at din kone holdt hovedet koldt under redningsaktionen så vi kunne få billeddokumentation).

Fantastisk god billedserie af en Rescue 911 situation. Godt at Snehvide kom helpelset ned til farmand igen :slight_smile:

Åhhh gys, sikke et chok I må have fået. - Godt hun kom helskindet ned. - Og så synes jeg godt nok de Aliens var lige lovlige frække at sætte hende der op sådan en varm dag. Tsk. :tihi:

:lol:

Godt gået Finn :klap:men jeg tror faktisk, at redningsaktionen var meget farligere for dig end for din lille prinsesse.
Godt, du kom helskindet ned igen.

Der er skisme ikke langt ned fra taget til rækværket og videre ned, så jeg er lige ved at tro, hun selv var kommet ned, hvis du havde raslet med bøtten med guf.

Hvad med at sætte net op, så den lille dame kan komme ud og du ikke behøver sætte liv og lemmer på spil?

Dejligt med en happy ending :slight_smile:

Tak for alle kommentarer. Her til morgen virker prinsessen stadig lidt udmattet, men ved godt mod. :slight_smile:

Jeg tror, hun havde siddet deroppe og kogt en times tid, men det har nok både været varme og stress.

[QUOTE=Mega;610742][…] Der er skisme ikke langt ned fra taget til rækværket og videre ned, så jeg er lige ved at tro, hun selv var kommet ned, hvis du havde raslet med bøtten med guf.
Hvad med at sætte net op, så den lille dame kan komme ud og du ikke behøver sætte liv og lemmer på spil?[/QUOTE]

Der er ikke mere end 70 cm ned til rækværket, men det er smalt og nok også svært at se oppefra.
Jeg er glad for, at hun ikke prøvede, for det var trods alt 6 kg kat, det skulle landes på det smalle rækværk… :smiley:

Jeg har kigget meget på, hvordan altanen kan sikres, men har endnu ikke fundet en løsning, der både er sikker og ikke skæmmer hele nabolaget.
Men måske noget strøm, når resten af frimærkehaven bliver indhegnet i løbet af sommeren.
Og så naturligvis sikringsbeslag, så dørene ikke kan åbnes mere end 5 cm…

Dejligt hun klarede turen! Jeg er sikker på at snehvide var glad for at blive reddet af hendes prins … :slight_smile:

Ja, Prinsen med de Korte Ben på den Lille Stige.
Godt jeg allerede har fået mit tilnavn. :høhø:

:klapper::klapper::klapper::klapper:

Skøøøøøøøøøøøøøøn serie billeder, Finn Frode.

Jeg tror faktisk, at det var en Fars Dags gave fra Snehvide til dig ? :gruble:

Det er i al fald en gave der vil blive husket mange år fremover - og så har du/I den endda foreviget med herlige billeder :hjerte:

Skønne billeder med tilhørende historie :tihi:

Håber så ikke at hun nu har fået smag for livet i højderne :S