Alle de søde gode oplevelser ved fødsler

Vi har så tit fokus på de negative sider - alt det der kan gå galt:-)

Nu sidder jeg jo hjemme og venter på en fødsel, og jeg synes der er 1 million dejlige sjove oplevelser allerede her i ventetiden.

Skal vi ikke dele nogle af dem?

Jeg lægger ud -

Fie sov ved siden af mig i sengen i går, da en killing pludselig stikker en pote ud i den ene side af Fies mave. Hun vågner og sagde Miiii - så fik hun øje på mig og kom helt hen og lagde sig med sin lille pote i min hånd:hjerte:

Det var sgu lige før jeg tudede, så sødt syntes jeg det var, at vi lå der i sengen sammen - hun gravid - jeg empatisk gravid og holdt i hånd, mens hun faldt i søvn igen.

Del dine søde drægtigheds-historier - for der må være rigtig mange:-)

KH

Uhh jo der er flere har fra.

Pusilla min gamle skovkattepige, havde veer og min kattesitter sad standby ved fødekassen, da jeg kommer hjem 20 min. efter er der intet sket. Pusilla går fra fødekassen ud og møder mig i gangen, mens hun klagende fortsætter med mig i hælene ind til fødekassen hvor hun ligger sig. Jeg nusser hende blidt og hun vasker min hånd og inden for 5 min. kigger den første killing frem, så tror Pusilla holdt lidt tilbage til mor var på sidelinien.

Nicole en anden skovkatte pige havdt født og klaret fødslen selv til UG, da killingerne var 3 døgn gamle, startede den ene pige med og mivse højt og inderligt, dette stod på i nok 20 min. og Nicole blev mere og mere nervøs, til sidste kom hun med killingen i munden og lagde den op i sengen til mig, så måtte jeg se efter den syntes hun. det viste sig den lille havde hård mave og derfor ondt.

Dellemusen går jo og er drægtig nu og disse dage her kommer hun flere gange om dagen og ligger sig ved siden og viser maven frem, men bliver hun ikke nusset på den hurtig så kommer hun med de sødeste små mivs, men når vi så har nusset, går turen videre over ved siden af Claus hvor hun sås tarter forfra ss

MVH
Gitte

Jeg har endnu en god fødselsoplevelse til gode med mine racekatte, men en af mine blandinger har haft to kuld, inden jeg blev reg. opdrætter.

Når hun skulle føde, blev jeg hentet hen til kassen i god tid inden, og hvis jeg bevægede mig en smule væk fra den, så løb hun efter mig stort miavende, at nu havde jeg værsko at komme tilbage NU. Og når hun havde født, måtte jeg pænt sidde og vente, indtil alle efterbyrdene var ude, og efterveerne var væk, før kunne jeg ikke få lov til at gå, uden at hun miavende løb efter for at hente mig tilbage. Og under selve fødslen skulle jeg nusse hende jævnligt, ellers kom der et bebrejdende blik og et lille miv fra hende :tihi:

Hej Helle

Jeg har kun haft én fødsel ud af 22 der ikke gik lige efter bogen…og det var pga en manglende moderkage. Så bare du selv er rolig og har lidt is i maven, så går det næsten altid rigtig fint med kattefødsler. Vi har haft mange gode og pussige oplevelser med både drægtigheder og selve fødslerne. Vi har haft drægtige hunkatte der ½ time før en fødsel sad i toppen af rødbøgen, en hunkat der gik direkte fra madskålen, og ind og fødte 4 store killinger på kort tid. Så udover tålmodighed, pcén på skødet, så glæd dig til en unik oplevelse, når du skal tage imod dine “førstefødte”.

Hvad dag er hun på, og hvad dag var første parringsdato ?

Jeg har også haft hunkatte, som insisterede på, at jeg sad klods op af fødekassen, og gik jeg væk, kom de højlydt protesterende stæsende efter mig.
Så dette in mente havde jeg engang sørget for at have kaffe, cigaretter, telefonen, en god bog, briller og hvad til en kattefødsel ellers hører inden for rækkevidde.
Tiden gik og husets primadonna begyndte at presse … og så skulle jeg tisse (og når jeg skal dét, er det altså NU).
Jeg rejste mig og begyndte at gå, primadonnaen holdt op med at presse og rejste sig også - og jeg tog en stor urtepotteskjuler, som stod i nærheden, og gjorde, hvad jeg skulle, selvfølgelig ved siden af fødekassen.

Ganske få øjeblikke efter kom den første killing til verden.

[QUOTE=Mega;630406]Jeg har også haft hunkatte, som insisterede på, at jeg sad klods op af fødekassen, og gik jeg væk, kom de højlydt protesterende stæsende efter mig.
Så dette in mente havde jeg engang sørget for at have kaffe, cigaretter, telefonen, en god bog, briller og hvad til en kattefødsel ellers hører inden for rækkevidde.
Tiden gik og husets primadonna begyndte at presse … og så skulle jeg tisse (og når jeg skal dét, er det altså NU).
Jeg rejste mig og begyndte at gå, primadonnaen holdt op med at presse og rejste sig også - og jeg tog en stor urtepotteskjuler, som stod i nærheden, og gjorde, hvad jeg skulle, selvfølgelig ved siden af fødekassen.

Ganske få øjeblikke efter kom den første killing til verden.[/QUOTE]

Det er det jeg siger …man skal være sindsyg i en eller anden grad for at være opdrætter :frossentunge:

Åh en masse søde historier fra det virkelige liv:-)

Tak fordi I deler dem:-)

Fie er sat til den 6/7… juli… Så det er jo lige om lidt. Det er også oppe over. Jeg har haft besøg til aften af Elin, som har set masser af fødsler, og hun kunne pege alle tegnene ud. Det var rigtig dejligt. Elin tror dog hun venter til weekenden, men faktisk troede vi hun fødte i nat, fordi hun havde adfærden, da vi gik i seng, men der er altså ikke sket noget endnu.

hun er dog ligeglad med at være lukket fra de andre og omvendt. Det er som om hun søger eget selskab nu og gemmesteder - alle andre steder end mine tre kasser! :slight_smile:

Men jeg håber stadig på en af kasserne:-)

MVH

[QUOTE=lenschow;630445]Åh en masse søde historier fra det virkelige liv:-)

Tak fordi I deler dem:-)

Fie er sat til den 6/7… juli… Så det er jo lige om lidt. Det er også oppe over. Jeg har haft besøg til aften af Elin, som har set masser af fødsler, og hun kunne pege alle tegnene ud. Det var rigtig dejligt. Elin tror dog hun venter til weekenden, men faktisk troede vi hun fødte i nat, fordi hun havde adfærden, da vi gik i seng, men der er altså ikke sket noget endnu.

hun er dog ligeglad med at være lukket fra de andre og omvendt. Det er som om hun søger eget selskab nu og gemmesteder - alle andre steder end mine tre kasser! :slight_smile:

Men jeg håber stadig på en af kasserne:-)

MVH[/QUOTE]

Jeg har kunnet lokke dem ind i en kasse, når fødslen var op over. Indtil nu.

[QUOTE=lenschow;630445]Åh en masse søde historier fra det virkelige liv:-)

Tak fordi I deler dem:-)

Fie er sat til den 6/7… juli… Så det er jo lige om lidt. Det er også oppe over. Jeg har haft besøg til aften af Elin, som har set masser af fødsler, og hun kunne pege alle tegnene ud. Det var rigtig dejligt.
Husk nu, at det ikke er unormalt med en fødsel på dag 72.

Elin tror dog hun venter til weekenden, men faktisk troede vi hun fødte i nat, fordi hun havde adfærden, da vi gik i seng, men der er altså ikke sket noget endnu.
Fødselsadfærd kan de godt have op til 10 dage før fødsel.

hun er dog ligeglad med at være lukket fra de andre og omvendt.
Hvorfor har du lukket hende væk fra de andre - bare nysgerrig?

Det er som om hun søger eget selskab nu og gemmesteder - alle andre steder end mine tre kasser! :slight_smile:
:tihi:

Men jeg håber stadig på en af kasserne:-)
Skulle hun vælge bunden af en skab, kan du flytte hende og den første killing over i en kasse.

MVH[/QUOTE]
Håber, I får en god førstegangsfødsel! :thumbup:

Jeg plejer ikke at lukke mine fra, men jeg har fundet ud af, at skal Miamaja have igen, så skal hun lukkes fra, da hun gennemtæver de andre i drægtighedsperioden.

Da Isis skulle have sit første kuld, gik hormonerne helt grasat dagen før fødslen. Hun mente at Bastian måtte kunne bruges som killing, og forsøgte at slæbe af med ham i nakkeskindet. Det skal lige siges at Isis er et lille nips på under 3 kg, og Bastian er et stort brød af en bengal på godt 6 kg. DET så godt nok sjovt ud - og da især Bastian udtryk, :tihi:

Da hun så havde født sine 5 killinger, var der en lille skrighals imellem. Hver gang Isis forsøgte at hoppe ud af kassen, skreg den lille, og Isis blev nervøs og hoppede ned til dem igen. Men til sidst mente hun det kunne være nok, og kom resolut og afleverede den lille skrighals hos mig. Og SÅ gik hun hen i bakken og tissede. Godt jeg kunne bruges som babysitter, imens mor Isis gik på bakken :høhø:

Da jeg fik mit første kuld var jeg sammen med Pocahontas i fødestuen. Hun lå glad, bred og mægtig på skødet af mig. Så begyndte hun at presse og jeg lagde hende forsigtigt ned i fødekassen og få min senere var 1 killing født.

Jeg fik lov til at tage mig at moderkagerne, dem var hun ligeglad med. Så jeg ryddede op og holdt i pote.

Efter killing nr 3 skulle jeg lige på wc og have en lille pause med en kop the og varme hveder kl 3 om natten.

Da jeg kom op ½ time senere have Pocahontas født nr 4 ! og selv klaret moderkagen. Dygtig pige.

De 2 næste kom kort tid efter, og der måtte jeg gerne tage moderkagen.

Alt i alt en hyggelig og dejlig oplevelse.

Ja jeg ved det med 72 dage osv:-)

Hun er lukket fra,når jeg er ude med hunden, fordi Tara er af killingestjæler linjer og jeg ønsker de kan leve sammen bagefter også.
Ellers går hun som hun plejer.

MVH

brunemor insiterede på at hjælpe rynke sidst - i en grad så stakkels rynke kanp selv kunne få lov at føde. hun javede hende hen i den fødekasse hun helst ville bruge, vaskede hende da vandet gik og vaskede killinger etc. senere lå hun vagt forrest i fødekassen samt tog sig af baby vask. med to mødre må jeg have haft byens reneste killinger.

har også haft brune, rynke og 5 killinger i en fodbold hule fra haneben. det magtde mine nerver ikke, var så ræd for de blev mast, så den konfiskerede jeg altså. har også oplevet det der med at adoptere en anden lige før fødslen- rynke adopterede pipsen, og han fattede ikke en meter. og da de små så var ude var han bange for dem s

sidst med brunemor lå hun mellem tine ushosiino og jeg i sofaen og så fodbold finale- incl overtid. 3 min efter slutfløjt gik vandet. hun havde forøvrigt holdt os på pinebænken hele dagen. modsat første gang hvor det gik lyn lyn fra første ve til fødsel.

ved mette m har nogle søde historier også

[QUOTE=kira v;630727]
ved mette m har nogle søde historier også[/QUOTE]

Tjoo der er da lidt at vælge imellem :wink:

Mine missepiger plejer at være rigtig søde til at vente på at “mor” har tid til at de skal ha babyer.
Ved mit aller første kuld, ventede Nut pænt til at jeg havde fået puttet Julius og stod klar ved siden af fødekassen da jeg kom op fra kælderen (vi har soveværelser i kælderen). Derefter gik hun pænt i kassen og mor blev beordret til at sidde ved siden af.
Da Puss, min (Susannes) Europé, skulle føde sit andet kuld killinger, var jeg elev i Ikast og kunne ikke rigtig få fri til at sidde vagt ved fødekassen. Fredag kl. 11. kiggede jeg bedende på min chef og fik aller nådigst lov til at få fri kl. 12.
Jeg har en køretur på 45 min hjem fra Ikast og kørte med hjertet oppe i halsen hele vejen hjem - noget sagde mig at Puss skulle have hendes børn snart…!
Da jeg trådte ind af døren stod Puss og tog imod, hun gav mig et bebrejdende miaw og et blik der ikke kunne misforståes - gik resulut ind til føde kassen, hoppede op i den og gav sig til at gispe - 6 min efter jeg var trådt ind af døren, kom første baby :slight_smile:

Nut er som regel fødselshjælper, hun elsker små babyer og er rigtig god til at berolige en førstegangsmor. Hun “holder missemor i poten” indtil første killinge kommer og venter så pænt udenfor kassen til alt “det beskidte arbejde” er klaret og hopper så ned og putter med den lille nye familie :slight_smile:
Dette billede er et af mine yndlingsbilleder:

(Nut er den sorte)

Gennerelt er mine missere ret søde til at passe på hinanden og deres killinger - Européerne gider ikke ligge i bunke med OSH’erne elsker det.
Jeg har kun haft en enkelt mormis, som ikke ville dele og som måtte lukkes fra for ikke at slå de andre katte ihjel …! :wink:

Her putter “Tante Emiliy” med Champ og det kuld Eddie er fra:

Og her er det far (som vasker babyer), mor og børn - også Eddies familie.

Mit første OSH kuld, med Nut som mor og Ann R’s Zutti som far - ren familieidyl :slight_smile:

Og her er det Nut (ja, hun er altså bare fantastisk til det med mislinger) med en “stjålen” UPS’-baby (Puss’ upskuld hos mig :wink: ):

Hun adopterede i øvrigt hele UPS-kuldet, efter hun selv mistede sit kuld (kejsersnit).

Nut og hendes datter Biss, efter Biss’ kejsersnit, hvor Nut havde passet hendes killinger i 2 døgn, mens Biss kom til hægterne (Kuldet hvor Ann R’s Creamy er fra).

Samme kuld, men med en ekstra misling (den øverste) Champ.

Og som rosinen, får du/I lige et billede med “Onkel Flap og Tante Hvide” og Européerne :wink:

Undskyld jeg har spammet tråden, med noget liiidt OT… men synes det hører med til at vise hvor skønt det er at have killinger og katte!

Så JA, det ér sandelig også gode sider ved opdræt - og det er dét her vi opdrættere gør det for! :wehuu:

/Mette

Nøj hvor er de altså søde:-)

Jeg har faktisk ladet Fie gå sammen med de andre siden jeg læste Megas indlæg - også når jeg var ude med Hugo… Det er jo ikke så lang tid Hugo og jeg er væk, tænkte jeg, og alt virker helt roligt, så jeg var nok lidt i overkill:-)

KH

Det gør ikke spor, Mette - dine billeder er dejlige. :smiley:

Nuuiiiiii…:wehuu:

Sikke nogle fantastisk billeder og katte du har Mette M:hjerte:

Helle, jeg ønsker dig alt muligt held og lykke med den forstående fødsel :smiley: Glæder mig meget til at se de små missere…

De sidste 1,5 år har vi holdt killingepause og fik først i år et kuld og det er et enebarnskuld …Kalle Knaldperle:hjerte:, men for 1,5 år siden havde jeg 3 kuld på en gang…Chelonia “huggede” gerne hele flokken :tihi: ( De to første foto)
De næste to foto er killingerne blevet lidt ældre, der er bl.a Pepita som har termin om 17 dage :wehu:
Det sidste foto er både sørgeligt og sødt :ked:

Det er Emily som ligger med de to killinger. De er ikke hendes nogen af dem.
Emily var blevet neutraliseret fordi hun for det første fik meget store kuld og fordi hun i meget lang tid efter ikke tålte en anden kat end sine killinger, hun forgudede dem.:hjerte:
Vi måtte derfor lukke hende alene med sine børn de to gange hun nåede at få killinger.
En dag gik hun amok, hun røg lige i hovedet på den første sort/hvid brogede hun så…hun troede at det var Bandit, det var det ikke, det var en killing som hun bed i halsen og som vi måtte styrte af sted til dyrlæge med som fik den lappet sammen igen, det var meget tæt på at det gik galt sagde dyrlægen.

Så gik der et stykke tid og Emily’s børn var fløjet fra reden, Tomber fik et enebarn som hun ikke gad efter 14 dage og så var der Tripoli som døde fra Flashy, Flashy var kun 4 uger.
Emily adopterede dem begge og fik mælk i patterne og det hele endt lykkeligt selvom vi græd mange tårer over Tripoli :ked:
Og Emily var ikke hidsig på andre katte da hun havde sine to adoptivbørn :slight_smile:

[QUOTE=lenschow;630987]Nøj hvor er de altså søde:-)

Jeg har faktisk ladet Fie gå sammen med de andre siden jeg læste Megas indlæg - også når jeg var ude med Hugo… Det er jo ikke så lang tid Hugo og jeg er væk, tænkte jeg, og alt virker helt roligt, så jeg var nok lidt i overkill:-)

KH[/QUOTE]
:smiley:

Jeg har heller ikke brugt at isolere hverken en fødende kat eller en kat med killinger.
Nogle gange er en kat “fødselshjælper” og ellers plejer de andre katte lige at runde fødekassen og kigge ind, når en fødsel er overstået.

Jeg kunne også forestille mig, at en mormis vil være meget mere på dupperne over for de andre katte, hvis hun i en periode har være isoleret fra dem med de små, og døren så senere åbnes.

Desuden vil en hunkat, der har født, instinktivt søge langt væk fra reden, når hun skal på bakken, så det har givet sig selv.