Allergisk reaktion hos katten?

Knirke var ved dyrlægen i onsdags for at få fjernet noget brok på maven, og fik i den forbindelse selvfølgelig en smertestillende indsprøjtning. Fredag morgen opdagede jeg at hun havde fået en ret stor, hidsigt rød hævelse på skulderen, hvor indsprøjtningen var givet (der var ikke noget at se eller mærke torsdag). Hun var ved dyrlægen igen, hvor hun fik et skud antibiotika. Hævelsen er faldet en smule og er tilbage til normal hudfarve, hun har dog fået kradset hul så det væsker og har nu en “fin” bar plet på hævelsen.

Nu er spørgsmålet så, om der er noget jeg kan/skal gøre ved det eller om det bare skal hele af sig selv?

Er hun generet af det? Er det stadig rødt og hævet, og ser det ud som om der er pus i?

Hvis ellers såret ser fint ud, uden hævelse og rødme synes jeg bare du skal lade det hele af sig selv. Det er dog en god idet at holde øje med at hun ikke får kradset det større, eller at der skulle komme infektion igen.

Hun virker ikke generet af det, andet end at hun vasker det en del og så tydeligvis har fået kløet sig nok til at klø hul. Men hun er ikke øm og jeg kan sagtens få lov at undersøge det uden problemer. Farven er tilbage til normal, det er mest det væskende sår jeg er lidt bekymret for.

Hvad gør jeg, hvis det bliver større?

Hvis det hæver, blir varmt eller rødt ville jeg få dyrlægen til at kigge på det.

[QUOTE=Jasmin;951080]Hun virker ikke generet af det, andet end at hun vasker det en del og så tydeligvis har fået kløet sig nok til at klø hul. Men hun er ikke øm og jeg kan sagtens få lov at undersøge det uden problemer. Farven er tilbage til normal, det er mest det væskende sår jeg er lidt bekymret for.

Hvad gør jeg, hvis det bliver større?[/QUOTE]

Så ville jeg snakke med dyrlægen om evt at få det dækket af, men kun hvis det viser tegn på rødme og hævelse, der kan være tegn på reinfektion.
Idet hun ikke virker påvirket, og du kan få lov at pille ved det, lyder det som om det heler helt som det skal.

Såret ser meget pænere ud nu (jeg har lige været på Dragsholm Slot i to dage, så har ikke set det siden i går morges), men hævelsen er stadig lige stor. Den virker også en smule rødere igen, hvor den jo før var nået helt ned på fin hudfarve efter antibiotikaindsprøjtningen. Regner med at ringe til dyrlægen i morgen for en sikkerheds skyld og spørge, om der skal gøres andet ved det nu, eller hvordan.

Der var i øvrigt en del pus i hævelsen, jeg fik lov til at presse en del ud af den onsdag, hvor hun havde fået lavet nogle “praktiske” sår på den. Torsdag var vi ved dyrlægen (tiden blev bestilt tirsdag), hvor han også pressede en del ud og derefter fik vi antibiotikapiller med hjem som hun har fået siden (og som har givet hende dårlig mave :dokdok: ). Derudover bliver hendes sår renset med klorhexidin 0,12 % et par gange om dagen, og hun får Probiocin til at hjælpe med maven, ligesom jeg har skåret ned på foderet, som dyrlægen anbefalede første gang hun havde dårlig mave. Såret er rigtigt pænt nu, men der er stadig en lille hævelse under huden kan jeg mærke.

Er der andet jeg kan gøre?

Det lyder for mig som om du gør det helt rigtigt. Mht til dårlige maver, så kommer det jo ofte i forbindelse med antibiotika.
Hvis det ikke har rettet sig når hun bliver færdig med antibiotika’en er der rigtig mange herinde der har meget mere erfaring og flere gode råd end jeg kan komme på. Men for mig lyder det som om du blot må se tiden an, og så lade behandlingen virke :slight_smile:

I det mindste tager hun både pillerne og Probiocinen ganske frivilligt. Pillerne bliver lagt i min hånd sammen med lidt tørkost, og så forsvinder de meget hurtigt. Probiocinen bliver også spist af min hånd, som bliver vasket grundigt bagefter :tihi:

Det er så dejligt når det kan lade sig gøre :slight_smile:
Rigtig god bedring med hende

Hun er da velopdraget. Mine skal have piller i smør :smiley: men probiocin/zoolac slikkes frivilligt :wink:

Hvis bare hun vare så velopdragen på andre punkter og for eksempel ikke hele tiden væltede mit køkkenur ned fra den meget smalle gesims det står på, og som hun åbenbart er begyndt at kravle på for at komme rundt fra køkkenskab til køkkenskab :doh: I det mindste lader det ikke til hun går på køkkenbordet. Endnu… :dokdok:

Nu er hun helet, så venter vi bare på at pelsen vokser ud igen. Der hvor lægen barberede er det fint på vej ud igen, men der hvor hun selv krattede det af er der stadig helt bart. Er det lidt det samme som barbering vs. voksning/plukning hos mennesker og det så bare er længere om at vokse ud igen?

Tiger har også haft krattet sig til bar hud, men allerede inden såret var helt helet, var pelsen begyndt at vokse ud igen.

Der hvor håret bliver barberet, vil hårsækkene stadig være intakte. Der hvor huden har være "i stykker pga kradseriet skal der først dannes nye hårsække inden der vokser mere hår ud, så det er lidt a’la det samme :slight_smile: