Hjælp - min hunbirma fødte i går d. 8.7.2010 ved kejsersnit. Her næsten 1½ døgn efter vil hun stadig ikke kendes ved dem. Hun knurrer og hvæser ad de små. Der er 3 killinger. Efter at have prøvet den bløde metode (flere gange) med at lægge mormis ind til de små mens de sover, så hun i det mindste kan vænne sig til at være i fødekassen igen, så er vi gået over til den hårde metode. Vi har holdt hende mens de små blev lagt til. Mormis blev på et tidspunkt så arrig, at hun faktisk bed mig. Skidt med det… De små fik diet hos hende, men da vi slap hende flygtede hun. Hun prøvede også at bide ud efter de små. Nu bliver vi ved nogle gange med den hårde metode, men hvis det slet ikke lykkes, så vil jeg høre jer alle derude, om I kender en mormis der lige har født en enkelt killing eller to, og som kunne tænke sig at træde hjælpende til? Jeg bor i Ballerup i Storkøbenhavn. Mit tlf nr er 2891 1140, hvis I vil hurtigt i kontakt med mig. Vh Marianne
Har I overvejet at prøve at smøre killingerne ind i killingemodermælkserstatning, så de lugter interessant? Det kunne måske få mormis til at slikke lidt på dem og derved blive interesseret i dem?
Har I kontaktet www.hittekilling.dk? Måske de har kontakt til en ammemor, der kan hjælpe…
Ellers må I i gang med at støttemade… fx med sonde http://bluewhite.dk/Tips/june99.shtml
Held og lykke med det 
Ja, det har jeg også prøvet, men hun knurrer stadig af dem. Jeg har endda prøvet først at give mormis noget KMR (erstatning), hvilket hun rigtig godt kunne li, men da det kom på killingen var det en helt anden sag…
Da mine kejserbørn kom til verden, ville deres mor heller ikke kendes ved dem, og de kunne kun til nød få lov til at sutte, hvis jeg imens sad og nussede hendes hovede, så hun ikke så dem, for de var ækle, syntes hun.
MEN så begyndte mælken at løbe til. Det gav mælkespændinger, og mormis fandt ud af, at det hjalp, når ungerne pattede. Vi var da på 3-4. dagen. Så gik hun selv ind til dem.
Men rense dem, ville hun altså ikke. Der gik grænsen, og det var min tjans.
Så smurte jeg noget killingeafføring på hendes pote, og imens hun havde travlt med at vaske sig, holdt jeg en killingenumse hen til poten, og så fortsatte hun rengøringen på den.
Siden dá passede hun sine unger til UG:
Tak for tippet. Det vil jeg prøve når vi når dertil. Lige nu skal vi i gang med 3. “tvangsfodring”… de første to gange knurrede hun stadig, og der var en lille forbedring fra første til anden gang vi prøvede. Bliv bare ved med at komme med gode idéer. Det er super 
Er mormis ordentlig smertedækket, det er alfa og omega, når hun skal vise intersse for andet end sig selv. Ved at nogle dyrlæger er imod smertelindring fordi katten skal amme, det er ja… ammestuesnak:)
KH
Linda
Ja, det glemte jeg vist at skrive. Vi startede med den hårde metode ca 3 timer efter hun havde fået den første smertestillende sprøjte, og vi har fået sprøjter med hjem til 3 døgn.
Jeg ville IKKE anvende den “hårde” metode, men den “bløde”, hvor I nusser hende.
I risikerer ellers, hun forbinder det ubehagelige med killingerne, og det er jo ikke meningen.
Min første avlspige fik osse kejsersnit. Jeg passede hendes 4 killinger de første 1½ døgn, og derefter lagde jeg dem til, mens jeg nussede hende, og fortalte at det var nogle dejlige børn hun havde fået …Hun synes nu ikke de var speciel dejlige, men i takt med at mælken løb til, fandt hun størrer behag ved at de diede …Og et døgns tid efter, så var hendes moderlige instinkter vågnet, og hun passede siden hendes killinger til UG :-). Dog havde jeg osse lidt problemer med at få hende til at rense dem bagi …Det mente hun bestemt var min opgave, men med lidt stædighed fra min side, lykkedes det osse at få hende til at indse, at dette arbejde altså var hendes
Pøj - pøj med din missemor og killinger - Du må endelig ikke opgive endnu.
Jeg er bare nået til den konklusion at det enten er den håde metode eller en amme. Det der jo er en del er det er, at hun ikke har opdaget at hun har fået killinger.
Der er INTET af det vi hidtil har gjort der har hjulpet.
Nu kan jeg lige tilføje at vi har gjort det med en pause på en halv time hvor vi har øget tiden fra gang til gang med få minutter (altså tiden for hvor længe vi lader killingerne die hos hende) mens vi faktisk forsigtigt holder på hende. Her fjerde gang endte hun med at vende hovedet ned til dem - ikke for at knurre eler bide, men for at snuse nysgerringt til dem. Så var hun så brugt op for denne gang, men vi fortsætter hele aftenen, så længe vi fornemmer at det smertestillende har sin virkning, og til hun begynder for alvor at interessere sig for dem.
Til andre der vil prøve denne metode, skal jeg selvfølgelig huske at sige, at mens vi holder hende, nusser og kysser vi hende, så hun også forbinder det med LIDT rare følelser.
I skrivende stund er det helt tydeligt, at hendes antenner nu er meget mere ude. Lige nu tror jeg hun går og leder efter et eller andet. Et nyt gemmested til killingerne, måske
[quote=mast65;403765]Til andre der vil prøve denne metode, skal jeg selvfølgelig huske at sige, at mens vi holder hende, nusser og kysser vi hende, så hun også forbinder det med LIDT rare følelser.
I skrivende stund er det helt tydeligt, at hendes antenner nu er meget mere ude. Lige nu tror jeg hun går og leder efter et eller andet. Et nyt gemmested til killingerne, måske[/quote]
Det tager jeg som et godt tegn :-). Hvis hun vil flytte killingerne så lad endelig hende gøre det - Og hvis hun flytter dem, så prøv at lade være med at gribe ind - Måske reagerer hun hvis de små begynder at kalde på hende.
Hun kan vel ikke fristes til at amme, hvis hun bliver håndfodret imens ?. Bare killingerne får så meget gang i mælkehanerne at mælken begynder at strømme, så tror jeg nemlig hun selv opsøger de små for at blive tømt.
Det er vigtigt killinger får modermælk - det er ved at være sidste udkald idet tarmene tiltagende lukker efter 18 til 24 timer for passage af antistoffer.
Colostrum er fyldt med antistoffer som beskytter killingerne
Jeg ved godt det er for sent nu, men da Isis fik killinger ved kejsersnit, fik jeg et par af moderkagerne med hjem. Dem lunede jeg da Isis var helt vågen, og så smurte jeg lidt på killingerne, og tilbød Isis moderkagerne at spise. Hun åd dem med velbehag, og så vaskede hun ellers killingerne. Hun ville heller ikke kendes ved killingerne i starten, men det med moderkagerne, hjalp altså betydeligt på det.
Jeg tror I er på rette vej, og at hun nok skal finde ud af det med lidt tålmodighed og stædighed. Held og lykke med det hele
Vil lige smide linket til denne side om håndtering af mormis og nyfødte efter et kejsersnit.
Tak for linket Camilla
Jeg går lige nu rundt med armene over hovedet - for det LYKKEDES. JUHUUU.
Efter femte gang hvor vi havde holdt hende, gik hun endnu mere søgende rundt, og kiggede hen på kassen med killingerne, men ville stadig ikke derind. Jeg åbnede derfor et klædeskab, og hun krøb ind på nederste hylde. Jeg fik hurtigt ryddet hylden og lagt et af killingernes tæppe/klæde derind. Derpå lagde mormis sig ned med ryggen mod bagvæggen, hvorefter hun kiggede op på mig, som om hun sagde: “kommer du så med dem?” En af gangen blev killingerne lagt ind til hende og hun gik straks i gang med at vaske dem.
Det havde jeg ALDRIG troet skulle ske, netop fordi hun var så agressiv overfor de små - også efter hun havde fået smertestillende. Selvfølgelig havde smerterne spillet en væsentlig rolle - samtidig med at hun ikke var spor klar over, at det var hendes killinger.
Tak for alle jeres svar på mit indlæg. NU bliver det en god weekend alligevel:yatta:
Sikke en solstrålehistorie at åbne op til. Håber det ender godt alt sammen og I får en flok slyngler ud af det.
Ih, hvor skønt at det endte så godt! 
Og tillykke med trillingerne! 
Åh, det var da dejligt at høre. Jeg krydser fingre for at det fortsat går fremad med dem og hun passer dem.
Åhhhh det var dejlig læsning, nu tror jeg alt vender for jer :-).