Anbefal en race :)

Hejsa :slight_smile:
Jeg prøver at finde en race, der passer til mig- og min familie. Min tidligere kat var den dejligste kat, rolig og afslappet. Men, man ved jo aldrig hvad man får når man vælger en blanding, som han var :slight_smile: Jeg leder efter en race, der er rolig, og afslappet og meget gerne klisterkat :stuck_out_tongue:
Racen skal ikke være alt for legesyg, da jeg på et eller andet flytter hjemmefra og katten skal blive hos mine forældre ( vi snakker om +5 år ) Selvfølgelig vil de gerne lege med katten en smule, men nok ikke lige så meget som de gerne vil putte med katten.

Jeg har selv tænkt lidt på en Kurilean Bobtail, men jeg er usikker på om racen er for legesyg. Det er nemlig et stort plus at den ’gerne’ vil trænes, da det er noget jeg helt klart vil gøre med ny kat også.
Jeg er den yngste i huset på 16, så der er heller ingen små børn, som der skal tages hensyn til :slight_smile:

Håber i kan anbefale mig en race :slight_smile:

Mvh Rikke

Jeg vil ikke anbefale en bestemt race. For at finde den rigtige race til dine forældre skal de gøre lidt research i racerne, besøge udstillinger og opdrættere. Jeg vil anbefale en voksen kat, da de så vil kende temperamentet og aktivitetsniveauet.

En Kurilian Bobtail er utrolig legesyg - men ikke aktiv snarere lidt doven - min bliver snart 4 år og han er en meget tilbagelænet kat, der lever et stille liv, men tager du et stykke legetøj frem, så er der straks og han elsker det. Han leger også selv og tager sådan nogle sjove løbeture rundt i huset :tihi: Jeg møder tit bobtails nu i opdrættet, hvor jeg har ham fra, fordi vi køber kyller sammen, og jeg vil mene, at den race kan man ikke gå fejl af. Jeg kommer aldrig igen til at leve uden en i huset :slight_smile: Toulouse vil rigtig gerne træne - han er den eneste jeg har trænet uden klikker - bare for at afprøve det, men han forstår fint kliklyden også. Han lære hurtigt, han kan blandt andet komme når jeg kalder, sit, dæk, hoppe op og ned på signal og gå fri ved fod som hunden, han er meget motiveret for at blive belønnet med stemme/ros og kæl - det er derfor den eneste kat, som jeg har som jeg ikke belønner med mad, men kun med leg og ros og kæl. På mange måder er han en lille hund i en kattekrop, men bobtailen adskiller sig også fra mine andre racekatte herhjemme, da de danner flokke som løver og ofte er monogame og derfor meget trofaste over for deres partner. Han elsker gæster og alle folk falder for ham pladask :slight_smile: Jeg ville besøge et par opdræt og se dem live

Her er “Garfield” på kufferten. Han ligger meget ned og dovner den, der hvor jeg er :slight_smile:

Han er en utrolig robust kat i sind, og der skal meget til for at flytte ham. Lyde, hunde osv er han ligeglad med. Han elsker hans egen hund Aslan, og han leger gerne med ham og ligger sammen med ham. Da vi fik en lille skræmt killing ind, var det Toulouse, der efter 1 minut KRÆVEDE at komme ind til killingen - hvorefter han gik med ham i nogle måneder og rettede killingen helt op til en sund og robust lille glad kat. Han er utrolig empatisk og går op i om andre trives. Er en syg, så er han hos denne kat/hund/menneske og han deler ud af sin styrke. Han er tålmodig, og jeg har aldrig set ham miste overblikket - heller ikke hvis han kortvarig presses af en anden kat - så siger han fra - men aldrig mere end nødvendigt - hans sprog er utrolig klart, og ingen andre udfordrer ham nogensinde andet end ganske kort, og det kommer aldrig til mere end et blik fra ham retur, så stopper det straks. De andre respekterer ham simpelthen fordi han er så fuld af styrke og beregnelighed

Men jeg skriver dette, ligger han her på sofaen med en pote over øjnene på ryggen og sover - han er altid hvor mig og aslan er