Ang. mit sidste indlæg + update

Katte Generel snak om katte
#1

:brist:Jeg har jo en morkat som er neutraliseret og er 2 år gammel… Hun er typen som er alene kat, og ikke gider andre… Hun render ude og inde konstant og er ikke så meget nussen mere… Elsker hende stadig af hele mit hjerte… Derfor jeg døbte hende Angel :hjerte: … Men efter hun kom her ud… vil hun rende ude og inde konstant… Både nat og dag… Det giver mig stress at min prinsesse gør det… Hun fik jo 3 killinger, den ene blev hentet i mandags… Tilbage har jeg to dejlige killinger, en hun og hankat som jeg elsker mere end noget andet i verden, og som er så opmærksom på mig, vil nusse sove og lege og kæle med mig…:hjerte: Og de har det så smadder godt sammen… Vil helst ikke af med nogen af dem, men Angel hvæsser og slår efter dem begge og vil have dem væk… Nogle gange kan hun dog godt ligge og pleje deres pels… Men hun gider ikke lege med dem, hvilket også er ok… Men problemet er, jeg ønsker at beholde dem alle… Jeg elsker de to små pus så højt, og omvendt… Og ønser ikke at komme af med dem… De er virkelig som to søskende, så uhyre glade for hinanden… Hulk…

Føler mit hjerte bliver trukket i to forskellige retninger :brist:

Hvad bør jeg gøre? :brist:

#2

Du bør se tiden an …På et tidspunkt glemmer mormis og killinger at de er mor og børn. Når jeg opdrætter kuld, er det jo gerne med formål selv at beholde killing/killinger til senere avl. Og det passer bestemt ikke altid missemødrene, som mange gange synes at de små banditter bør flytte hjemmefra når de er 12 - 14 uger. Jeg har osse oplevet at missemor hvæser af hendes børn og tjatter ud efter dem - Og det tar’ de altså ikke skade af :slight_smile:

Du kunne eventuel give din missemor lidt frirum når hun er inde. Lad hende komme ind i et rum hvor de små ikke kommer …Her kan du give missemor noget kvalitets tid sammen med dig - Hvor hun og dig hygger jer lidt sammen uden at blive forstyrret af de små banditter :slight_smile:

Du skal nok allerede i nærmest fremtid planlægge at lade de to små neutralisere …En hankilling hvor homonerne begynder at vågne kan drive enhver hunkat til vanvid :slight_smile:

#3

Hendes opførsel er HELT normal, nemlig en meget vigtig del af afvænnings- og opdragelsesprocessen, og så er det fint, at de har hinanden at lege med.
(Jeg gad heller ikke lege med mine børn i døgndrift på deres niveau. De havde deres søskende og legekammerater).

Du kan tilmed også snart opleve, at hun tager strubetag på dem, så de hyler, men OGSÅ det hører med i deres oplæring til at være store katte.

Jeg ville slet ikke betænke mig på at beholde dem alle tre!

#4

hvad mener du så er bedst Mega??

#5

Som jeg skriver ovenfor: Behold dem alle tre - selvfølgelig :slight_smile:

#6

Det er jeg så ikke enig i. Jeg ville lytte til morkatten, som ejeren tydeligvis fornemmer helst vil være alene… Behold enten morkat eller killinger.

Mine morkatte afviser bestemt også killinger - det kommer meget an på morkattens grundlæggende tolerance overfor andre katte, hvor voldsom denne afvisning er… Jeg har oplevet meget blide afvisninger, hvor killingerne var velkomne til at få en hyggetår, til den dag de flyttede og afvisninger, der kun blev mere voldsomme, så længe killingerne blev hjemme… (det sidste er ofte endt med neutralisering og omplacering af hunkatten som enekat)

Vi får at vide i første indlæg, at morkat foretrækker at være enekat OG at hun afviser killingerne meget - hvorfor skal hun påtvinges selskab af sine killinger, når hun trives bedst alene:?:øhmm:

#7

[quote=dkkorat;429358]Det er jeg så ikke enig i. Jeg ville lytte til morkatten, som ejeren tydeligvis fornemmer helst vil være alene… Behold enten morkat eller killinger.

:?:øhmm:[/quote]

Til dels enig, men for mig ville det så aldrig være enten eller hvis det ikke fungerede med alle dyrene.

Der ville slet ikke være tvivl om, at killingerne måtte ud af huset.

man har et dyr, har påtaget sig ansvaret for det…men det trives ikke med nogen dyr der kommer til senere…så skrotter man i min verden ikke det første dyr til fordel for nye.

#8

[quote=Felis;429399]
man har et dyr, har påtaget sig ansvaret for det…men det trives ikke med nogen dyr der kommer til senere…så skrotter man i min verden ikke det første dyr til fordel for nye.[/quote]

I princippet er jeg enig med dig:) Først ind, sidst ud er et vældigt godt princip at hylde:ok: - men i flokke med skiftende individder og dynamik (som mange opdræt består af), kan det nogle gange desværre ikke overholdes… med mindre man tager den radikale løsning at lukke opdrættet helt ned, hvilket jeg tror, de færreste vil gøre, fordi én kat i flokken ikke trives… Man kan så vælge at leve zoneopdelt, hvis problemet er vedvarende, fordi man hylder princippet om ikke at omplacere - men jeg er ikke sikker på, at det er den bedste løsning i længden:øhmm: Det har iaf ikke fungeret for os, de få gange vi har prøvet det - vi hylder at omplacere voksne katte til nøje udvalgte familier, hvis de ikke trives her (efter at vi har forsøgt med de løsningsmodeller, vi synes er rimelige i situationen).

#9

[quote=dkkorat;429358]Det er jeg så ikke enig i. Jeg ville lytte til morkatten, som ejeren tydeligvis fornemmer helst vil være alene… Behold enten morkat eller killinger.

Mine morkatte afviser bestemt også killinger - det kommer meget an på morkattens grundlæggende tolerance overfor andre katte, hvor voldsom denne afvisning er… Jeg har oplevet meget blide afvisninger, hvor killingerne var velkomne til at få en hyggetår, til den dag de flyttede og afvisninger, der kun blev mere voldsomme, så længe killingerne blev hjemme… (det sidste er ofte endt med neutralisering og omplacering af hunkatten som enekat)

Vi får at vide i første indlæg, at morkat foretrækker at være enekat OG at hun afviser killingerne meget - hvorfor skal hun påtvinges selskab af sine killinger, når hun trives bedst alene:?:øhmm:[/quote]
Der er væsentlig forskel på at få selskab af andre katte og så egne killinger, der vokser op.

Læg også mærke til, at mormis af og til ligger og vasker pels på killingerne, så totalt afvisende over for dem er hun altså ikke.

Igen: Jeg mener, hendes opførsel er HELT normal.

Jeg HAR oplevet missemødre, der ammede deres 8 mdr. gamle killinger, men også dem, der kun gjorde det aller mest nødvendige.
Dette gjorde dem ikke til “dårligere” mødre, og detvar heller ikke ensbetydende med, at hun ikke ellers accepterede deres tilstedeværelse.

I dette tilfælde render mormissen ud og ind - og har altid gjort det, og hun er heller ikke det største nusseøre (i modsætning til killingerne), kan jeg forstå.

Jamen, så lad hende leve sit katteliv, som hun altid har gjort.
Nus med hende, når det passer hende, og nyd til gengæld hendes killinger.

Det ene udelukker ikke det andet!

#10

Skal hendes hormoner ikke også lige have tid til at forsvinde fra kroppen?

#11

[quote=Bettemis;429333]:brist:Jeg har jo en morkat som er neutraliseret og er 2 år gammel… Hun er typen som er alene kat, og ikke gider andre… Hun render ude og inde konstant og er ikke så meget nussen mere… Elsker hende stadig af hele mit hjerte… Derfor jeg døbte hende Angel :hjerte: … Men efter hun kom her ud… vil hun rende ude og inde konstant… Både nat og dag… Det giver mig stress at min prinsesse gør det… Hun fik jo 3 killinger, den ene blev hentet i mandags… Tilbage har jeg to dejlige killinger, en hun og hankat som jeg elsker mere end noget andet i verden, og som er så opmærksom på mig, vil nusse sove og lege og kæle med mig…:hjerte: Og de har det så smadder godt sammen… Vil helst ikke af med nogen af dem, men Angel hvæsser og slår efter dem begge og vil have dem væk… Nogle gange kan hun dog godt ligge og pleje deres pels… Men hun gider ikke lege med dem, hvilket også er ok… Men problemet er, jeg ønsker at beholde dem alle… Jeg elsker de to små pus så højt, og omvendt… Og ønser ikke at komme af med dem… De er virkelig som to søskende, så uhyre glade for hinanden… Hulk…
[/quote]

[quote=Mega;429410]Der er væsentlig forskel på at få selskab af andre katte og så egne killinger, der vokser op.

Læg også mærke til, at mormis af og til ligger og vasker pels på killingerne, så totalt afvisende over for dem er hun altså ikke.

Igen: Jeg mener, hendes opførsel er HELT normal.

Jeg HAR oplevet missemødre, der diede deres 8 mdr. gamle killinger, men også dem, der kun gjorde det aller mest nødvendige.
Dette gjorde dem ikke til “dårligere” mødre, og detvar heller ikke ensbetydende med, at hun ikke ellers accepterede deres tilstedeværelse.

I dette tilfælde render mormissen ud og ind - og har altid gjort det, og hun er heller ikke det største nusseøre (i modsætning til killingerne), kan jeg forstå.

Jamen, så lad hende leve sit katteliv, som hun altid har gjort.
Nus med hende, når det passer hende, og nyd til gengæld hendes killinger.

Det ene udelukker ikke det andet![/quote]

Jeg ville egt bare sætte det lidt i perspektiv - ikke alle kattemødre vil beholde deres killinger…

Det lyder for mig, som om Angel er stresset - bl.a. pga killingerne. Men det kan Bettemis måske komme med en uddybende beskrivelse af?

#12

Et par af mine hunkatte har skam også hvæset af deres killinger på et tidspunkt, og tro mig, de er IKKE spor stressede :høhø:

PS: Men hvor gamle er disse killinger egentlig, og hvor lang tid siden er det, mormis blev neutraliseret?

#13

Det var nu mere det der med, at hun var mindre kælen og mindre inde - men jeg håber, Bettemis forklarer lidt mere…

#14

[quote=dkkorat;429415]Jeg ville egt bare sætte det lidt i perspektiv - ikke alle kattemødre vil beholde deres killinger…

Det lyder for mig, som om Angel er stresset - bl.a. pga killingerne. Men det kan Bettemis måske komme med en uddybende beskrivelse af?[/quote]

Jeg er enig, ikke alle kattemødre vil beholde deres killinger …Derfor råder jeg osse til at give tid. Jeg beholdt Crazy efter Pretty, og det var bestemt IKKE med Prettys velvilje …Da hendes killing var 12 uger, så var hun absolut og total færdig med at være mor for dem. Med tiden glemmer både mødre og killinger at de er tæt beslægtede ( mor og børn ). Jeg gjorde som jeg rådede Bettemis til - Giv missemor noget fred for hendes to killinger i en periode. Når jeg kunne mærke at Pretty havde fået nok af Crazy, lukkede jeg Pretty ind i soveværelset, hvor jeg slæbte en god bog og en kop kaffe med ind …Og så hyggede Pretty og jeg i stor stil, og når hun lige havde fået et par timer for sig selv, så kunne hun igen klare Crazys tilstedeværelse …I takt med at Crazy blev ældre og holdt op med at opføre sig killinge-agtig overfor Pretty gik det bedre og bedre …Sjov nok, så kan jeg stadig mærke blodets bånd mellem dem. Pretty er nu næsten 6 år, og Crazy er 4 år …Hvis Crazy føler sig lidt overmandet af mine to ungkatte, så piwser hun lidt, og straks er Pretty der til at hjælpe hende ud af kniben - Og det er kun Crazy som kan få denne beskyttelse frem i Pretty.

Med mine erfaringer vil jeg ikke opgive at beholde alle tre katte, vel at mærke ikke hvis hun inden kønsmodning sørger for at få de to små neutraliseret - Homoner kan få det værste frem i en flok !

#15

Først tusinde tak for jeres indlæg…

Hun er 2 år og blev neutraliseret for snart 2 måneder siden… Og killingerne er 18 uger, og i morgen 19 uger.

#16

[quote=Bettemis;429485]Først tusinde tak for jeres indlæg…

Hun er 2 år og blev neutraliseret for snart 2 måneder siden… Og killingerne er 18 uger, og i morgen 19 uger.[/quote]

Kan du bruge vores forskellige meninger og erfaringer til at se på dine katte og vurdere, hvordan fremtiden vil være:? Er du kommet nærmere svar på dine spørgsmål, end du var, da du startede denne tråd:?

#17

[quote=Bettemis;429485]Først tusinde tak for jeres indlæg…

Hun er 2 år og blev neutraliseret for snart 2 måneder siden… Og killingerne er 18 uger, og i morgen 19 uger.[/quote]
Så kan de jo godt kastreres nu. Dette vil sandsynligvis “mildne luften”. :slight_smile:

#18

Jeg synes, som de fleste andre her, at du skulle give dem alle tre en chance.

Sørg for at have noget ekstra tid til Angel, hun må endelig ikke blive jaloux,
de små kan sagtens tåle ‘kun’ at have hinanden en gang imellem.
Missemor og killinger vil have godt af at blive lukket i hver deres rum en gang imellem,
hvor du så (som Mega gjorde med Pretty) kan sætte dig hos Angel med en bog eller andet, så I kan hygge jer.

Jeg har også haft mor misser med voksne killinger, der har aldrig været alvorlige problemer,
nogle gange kan en missemor godt virke meget voldsom i sin opdragelse,
men jeg tror altså ikke, at hun decideret ikke kan lide dem.

Jeg er sikker på, det nok skal gå. :inlove:
.