Angribende kat, kan det passe?

En hunde-ejer, jeg kender, luftede vovse en sen aften i et rækkehuskvarter. Hn fortæller, at på en af de små semi-private veje kommer en stor kat farende og angriber den forholdsvis lille hund (terrier på ca 10kg). Hn snupper hunden op på skulderen og katten opgiver angrebet. Men kort efter, da hunden går selv igen (i snor, selvfølgelig) kommer katten igen og angriber. Vovse op på skulderen igen og hjemad går det.
Kan det passe :?
Jeg har svært ved at se det for mig, men alle jer erfarne kattefolk ved nok bedre :slight_smile:

Jeg har aldrig set en kat angribe en hund på den måde - men jeg har set en kat med største fornøjelse springe ud fra en busk lige op i hovedet på en hund for derefter at spurte videre (hunden kan jo ikke fange den, når den har snor på).

Så spørgsmålet er, om ikke hundeejeren har overfortolket situationen?

For mange år siden så jeg vores nabos kat Musti (meget lille hunkat) springe på nakken af en Labrador, da den kom for tæt på hendes killinger - så ja det kan godt passe.

Ja, hvis katten føler sig truet.

OK, jeg har heller ikke betvivlet det overfor hundeejeren. Forresten er det i en af nabogaderne, at man kan se følgende tekst på et skilt på døren:
“Chat fort méchant et peu nourrit” - der må stå noget a la “Advarsel” på fransk øverst :?
Så ikke ‘Cave Canem’, men ‘Cave Catum’ (så’n ca) :tihi:

Melder historien noget om, hvad hunden gjorde inden angrebet? Kan den have virket truende? For så tror jeg såmænd godt, at en kat kan finde på at angribe.

Den anden dag gik en mand her fra haveforeningen forbi min have med sin arrige lille køter (den hund ER virkelig hidsig - og SLET ikke opdraget på nogen måde!) - manden stoppede op for at tale med mig (jeg sad og lugede under hækken) og hunden gøede og flåede i snoren fordi den kunne se alle mine tre katte på den anden side af hegnet. Han lod hunden komme ALT for tæt på, og Artemis flippede TOTALT ud, og gik faktisk til angreb :uha: - men blev heldigvis stoppet af hegnet. Hvis ikke hegnet havde været der, er jeg sikker på, at min gamle, gigtplagede dame havde faret direkte i hovedet på den åndssvage, hidsige hund. Tør slet ikke tænke på, hvad der kunne være sket…:S
Artemis har ellers tidligere boet sammen med en stor hund - og ni hvalpe! Og det gik såmænd fint. Men en hidsig, gøende hund, der ‘truer’ hendes domæne - det vil hun saftsusme ikke finde sig i…:S
Jeg måtte i øvrigt be’ manden TO gange om at fjerne den hund! Han fattede seriøst ingenting…ærgeligt, han er en sød og rar mand, men forstand på dyr har han godt nok IKKE! :frowning: Han synes bare at hunden jo skulle ‘hilse på’ kattene??? :uha:

Den lille hund har en længere historik mht angreb af stor hund m.m. Den opfører sig ikke, som du beskriver, men kan, især overfor andre (yngre) hanhunde, godt stille sig an og puste sig op, og gø, hvis man ikke stopper den pronto. Rendyrket terrier… og ukastreret!

For mange år siden havde vores dyrehospital en klinikkat ved navn Benny. Han var ganske foretagsom, og karrieren blev kort. En dag så han sig vred på en gravhund i venteværelset og kastede sig frådende over hunden! Hund og kat blev hastigt adskilt, og Benny blev smidt ud af venteværelset, ud bagved. Her sad han kort og surmulede, fandt et åbent vindue og sprang ud. Gik rundt om bygningen - og da han nåede om foran var den stakkels gravhund netop gået udenfor for at få lidt luft sammen med ejeren. Så Benny gik lige i flæsket på den igen :slight_smile: Så kan man jo sagtens have klinik, når man selv laver patienterne :slight_smile: Benny flyttede ret kort tid derefter ud på landet til en ny familie! Ork jo, der findes skam katte, der beslutter sig for at vise “the upper hand” rent fysisk.
VH
Susanne

Som mangeårig hundeejer så ja den situation er i mine øjne ganske mulig. Min Svigerfar (og mor men det var far der gik tur med hunden) boede for år tilbage i et stille og roligt villakvarter.

Der gik han dagligt tur morgen og aften med deres Engelske Springer Spaniel med en kampvægt på lidt under 30 kg. En ganske sød hund efter min mening (skal jeg jo sige da han er en hvalp der blev født her hos os)

Et bestemt sted på ruten huserede en ret så stor og meget arrig kat. Den jagtede simpelthen hund og Svigerfar, og endte flere gange på ryggen af den ret så chokerede hund.

Det endte efter gentagne episoder med, at ruten blev omlagt, for som Sviger sagde, den satans kat skal sgu’ ikke angribe min hund, der iøvrigt intet har gjort men blot går stille og rolig tur på fortorvet i snor. Hunden havde jo ingen mulighed for at flygte, og Sviger skulle betemt ikke nyde noget og have snitterne i den store kat.

Hos os har vi jo en del af naboernes fritløbne katte i haven. Dem var vores lille Rottweiler pige ikke begejstrede for, men hun gjorde dem dog ikke noget, eller det vil sige hun kunne jo ikke nå dem, da de som regel ikke var i haven når hun var løs.

En dag var der dog en i haven, og den sad inde i hækken. Den havde sikkert spottet hunden længe før hunden overhovedet anede hvad der ramte den.

Men ud af hækken kom vores lille pige på knapt 40 kg med et stk. meget arrigt fastsiddende kat rundt om halsen. Jeg vil love for, at alle klør samt tænder var i anvendelse, startende med et solidt strubebid, som langsomt flyttede sig op mod nakken, og hunden stod snotforvirret og forsøgte at ryste uhyret af sig.

Det var først da jeg kom til, og fik fat i nakkeskindet på katten, at jeg forsigtig kunne få den vristet af. Den var dælme arrig, og jeg var faktisk pi… bange for den, men kors hvor var jeg gal på hundens vegne. Hun kunne have knækket nakken på katten så let som ingenting, men gjorde intet.

Heldigvis skete der intet med hendes øjne, men næse nakke og hals var gennemhullet, og det tog da et par ugers behandling, at få alle sår lægt, heldigvis uden bylder eller noget.

Efter den episode, var hun bestemt ikke venligere stemt overfor alle de katte der dagligt kom ind i vores have. Jeg forstår hende nu godt. Episoden skete meget tæt på et ca. 10 m højt birketræ vi har, og kattens endelige var, sikkert i skræk, at forsvinde op i det. Dette var så til hundens store fornøjelse, da hun var forsvarstrænet. Hun ronderede det træ et godt stykke tid efter (For dem med sarte nerver lod jeg hende få afløb i ca. 15 min. hvorefter jeg gik ind og gennemgik hendes skader)

Beklager men det havde den fa… godt af. Den blev i sikkerhed oppe i træet resten af aftenen, samt om natten før den vovede sig ned igen. Jeg behøver vel ikke nævne, at den allerede et par dage efter var på en kort visit igen, dog uden kontakt med hunden, men med mig ud og få den jaget ud af haven, og siden er den faktisk ikke set her. Igen jeg fatter ikke hvorfor folk ikke holder deres dyr på egne matrikler eller indedøre.

Det kunne have gået så grueligt galt for missen ved det møde, havde jeg ikke været i nærheden.

Ikke at mine oplevelser overhovedet er normale, men jo katte kan godt finde på, at angribe og endda forfølge selv store hunde. Det er ikke normalt det ved jeg. Men forundret over oplevelsen, og især med en mindre hund er jeg bestemt ikke.

Mvh
Yvonne

Det er ikke så længe siden, der var et par historier i medierne, hvor en kat angreb hunde. Udover at være i aviserne var der også én af ejerne der var i tv2 for at fortælle om historien.

Jeg har røde Ludvig i frisk erindring - et dengang ukastreret arrigt monster af en hankat.
Han tilhørte en af vejboerne, men kom tit her, hvor han gjorde indhug i madskålene og gjorde sit til at jage mine genudsætningskatte på porten.

Han lå også tit på lur og prøvede at angribe mine to hunde, når jeg skulle ud med dem. Gik jeg hen mod ham, gik han truende frem.

En dag var hans ejer ovre hos mig og kunne ved selvsyn se hans adfærd og ved samme lejlighed omtalte jeg også hans strinten på mit vasketøj og hoveddør.

Hun var meget chokeret over at se ham sådan og et par dage efter var han kastreret og havde forvandlet sig til en sød, omgængelig kat, som jeg ikke så ret meget til mere.

Men at en tamkat kunne opføre sig så aggressivt uden for eget domæne, undrede mig meget.

Mine forældres nabo kat angriber alt der bevæger sig om det er mennesker , hunde, får ja endda heste ben.
Engang kom Sejr og min forældres weimaraner susene rundt om huset med naboens Bandit i hælene.
En overgang kunne min mor og hunden ikke går ud af huset uden den lå på lur .
Og en weimaraner er ellers store og en ihærdig jagt hund der ikke plejer at være bange for noget.
Men naboens Bandit har en skrue løs og er et mordvåben.
Også når det er en meget grim tank så har vi tit tænkt nu måtte en bil god snart ramme det bæst,

Og HAVDE den knækket ryggen på katten, så er det helt sikkert at samtlige medier der fik fat i historien skulle få det vendt om til din livsfarlige DRÆBERHUND som synderen…

Tja, da min eks-kærestes kat havde killinger, så sad hun også på ryggen af en schæfer-hund hele vejen ned ad villa-vejen. Og ejeren havde altså også bare gået fprbi på fortovet men hunden i snor. Men den fik vristes sig fri, da katten angreb. Forøvrigt skete der ikke noget med hverken kat eller hund.

Jam’n… jeg HAR da fortalt historien om, hvordan min skvadderabe af en svoger kom til at skulle bruge 3500 kr på at få lappet sin stakkels schæferhund sammen?
Kort - man lukker IKKE en hund ind på Sagas (min lille sorte hunhuskat, vægt ca 3 kg) territorie!!!
Hans frækhed med at forsøge at få os til at dække noget af dyrlægeregningen blev i den grad overhørt… Ikke på vilkår!
Og ja… svoger var blevet advaret gentagne gange om ikke at lukke sin hund ind i vores baghave! Vi vidste udmærket godt, hvilken slags kat Saga var…
Synd, at fjolset ikke troede på os!

Sagas skader begrænsede sig til en lidt flosset klo, hvor der sad en hel del løse schæferhundehår :wink:

Jeg har set min farmors gamle huskat (store hvide Rasmus på en 8-9 kg) jage genboens schæfer på flugt, da den var rendt gennem hækken ind i deres have - det hed også katten op på ryggen/skuldrene af hunden, som så ellers jog afsted… :slight_smile:

Jeg har selv haft sådan en kat. Han angreb begge hunkattene, han angreb vores hund (selv når han lå og sov), og han begyndte at angribe børnene. Og så blev han omplaceret til en gård, hvor der hverken var børn eller andre dyr.

Dér kan man bare se! Tusind tak for de uddybende svar, det overrasker mig, men godt at vide :slight_smile:

[QUOTE=Ann K;908723]Jam’n… jeg HAR da fortalt historien om, hvordan min skvadderabe af en svoger kom til at skulle bruge 3500 kr på at få lappet sin stakkels schæferhund sammen?
Kort - man lukker IKKE en hund ind på Sagas (min lille sorte hunhuskat, vægt ca 3 kg) territorie!!! [/QUOTE]

Netop - en kat, som er på sit territorium eller lige i omegnen, er ikke til at spøge med …

Jeg er nødt til lige at snuppe den her i luften - for du giver udtryk for en kæmpemisforståelse, som efterhånden rigtig mange mennesker har…
Ukastrerede hanhunde er ikke umulige pgr deres hormoner - hvis, så drejer det sig om et forsvindende lille mindretal, som den hund, du beskriver, ikke tilhører, terrier eller ej :slight_smile:
Alene det, at du kan stoppe den viser at det ikke handler om hormoner, men usikkerhed og utryghed - som der burde arbejdes med…

Jeg KAN simpelthen ikke finde ud af at søge på DKKs hjemmeside (den er meget for rodet!), men det burde være muligt at finde frem til artikler bragt i Hunden gennem de seneste år… Heriblandt den store artikel, hvor man i populærform offentliggjorde resutatet af et forskningsprojekt udført i samarbejde med KVL/LIFE/hvad de nu kaldte sig i den uge… Forskningsprojektet omhandlede bla virkningen af kastration - og var lidt af en øjenåbner for alle de, som ukritisk blot har anbefalet kastration af hanhunde… Alternativt kan man ringe til DKK og måske få at vide, hvordan man skaffer selve projektet hjem til gennemlæsning…

Som jeg gentagne gange slog fast i en anden tråd herinde, så er hunde ikke katte… og de to vidt forskellige arters fertilitet hverken bør, kan eller må man forveksle med hinanden…