Antal opdrættere pr race

Nu sidder jeg og handler valuta til dagligt og sidder dermed med fingrene dybt nede i krisen der jo ser ud til at fortsætte i lang tid endnu…

Jeg har derfor droppet eventuelle planer om opdræt som tingene er nu :S

Grund: ikke alene har Grækenland, Portugal, Spanien, Irland med flere lagt en tikkende bombe under EUROEN som måske/måske ikke springer og dermed kommer til at give os problemer for alvor… men forbrugertilliden bland folk er rigtig rigtig dårlig og ser ikke ud til at stige foreløbig… det gælder alle euro nationer (selv om politikerne lyver hver aften for åben skærm)

Jeg vil derfor gerne spørge jer opdrættere om i har oplevet det samme som mit firma: vi har mistet alle de små, uærlige, dårlige konkurrenter der troede der var hurtige penge at tjene… de er væk nu - krisen har dræbt dem…

hvordan er det i opdrætterverdenen ? er der stadig den overflod af killinger og wanna-be opdrættere der var før 4 kvt. 2008 eller har krisen også dræbt de dårlige konkurrenter her??

Jeg beflitter mig ikke med at vurdere andre opdrættere på den måde, så der må jeg blive dig svar skyldig.

Om jeg kender opdrættere som har drejet nøglen om? Til det spørgsmål er svaret nej.

[quote=Babette;360785]Jeg beflitter mig ikke med at vurdere andre opdrættere på den måde, så der må jeg blive dig svar skyldig.

Om jeg kender opdrættere som har drejet nøglen om? Til det spørgsmål er svaret nej.[/quote]

blot så jeg ikke bliver misforstået… jeg spørger ikke til jeres kendskab til de enkelte opdrættere der har/ikke har klaret krisen…

jeg spørger til jeres generelle fornemmelse for om der på markedet stadig er samme overflod af nye opdrættere der starter nye der starter nye uden det store indblik i hvad det vil sige at opdrætte…

da kattegale startede var dette et hyppigt emne - og især blandt semilanghår - fordi der pludselig var så umanerlig mange om budet hvor der ofte blev givet udtryk for at mange ikke var seriøse men gjorde for for at tjene penge

Da konkurrencesituationen på andre markeder - herunder der hvor jeg selv er - har skilt fårene fra bukkene, så er jeg blot interesseret i om dette også gælder for opdrætterverdenen fordi jeg ikke har set nogen nævne denne problematik meget længe

Der popper stadig nye op…

Der er også nye der er stoppet…

Rigtig mange af de nye små opdræt indenfor birma, har droppet at opdrætte videre - da det sidste år var svært for dem at komme af med deres killinger. Desværre er mange af avlskattene fra de nu lukkede opdræt, solgt videre fertile - til nye der vil prøve lykken.

Jeg må indrømme, at jeg selv har tænkt den tanke, om krisen mon har tyndet ud i den overflod af useriøse opdrættere, der findes?

Jeg tillader mig at håbe, at krisen har bevirket, at i de mindste nogle af de mange useriøse opdrættere, der avler på hvad som helst og kun er i det for pengenes skyld har måttet lukke og slukke.

Jeg tænker ikke på nogle konkrete, men jeg er sikker på, at I godt ved, hvad det er for en type, jeg mener.

Men jeg ved ikke, om den har haft den effekt…

Det var godt nok trist :frowning:

Det er kun glædeligt, hvis en stor del semilanghår-opdrættere stopper (så længe det er de rigtige der stopper), men det er vel svært at sige præcis hvorfor folk stopper? Der KAN jo være andre grunde til at stoppe end økonomi/afsætning af killinger.
Men som sagt vil det glæde mig, hvis en række mindre seriøse falder fra :slight_smile:

[quote=Battlestar;360784]Nu sidder jeg og handler valuta til dagligt og sidder dermed med fingrene dybt nede i krisen der jo ser ud til at fortsætte i lang tid endnu…

Jeg har derfor droppet eventuelle planer om opdræt som tingene er nu :S

Grund: ikke alene har Grækenland, Portugal, Spanien, Irland med flere lagt en tikkende bombe under EUROEN som måske/måske ikke springer og dermed kommer til at give os problemer for alvor… men forbrugertilliden bland folk er rigtig rigtig dårlig og ser ikke ud til at stige foreløbig… det gælder alle euro nationer (selv om politikerne lyver hver aften for åben skærm)

Jeg vil derfor gerne spørge jer opdrættere om i har oplevet det samme som mit firma: vi har mistet alle de små, uærlige, dårlige konkurrenter der troede der var hurtige penge at tjene… de er væk nu - krisen har dræbt dem…

hvordan er det i opdrætterverdenen ? er der stadig den overflod af killinger og wanna-be opdrættere der var før 4 kvt. 2008 eller har krisen også dræbt de dårlige konkurrenter her??[/quote]

Nu er jeg så lidt nysgerrig - hvad har valutahandel med salg af killinger at gøre? Mig bekendt er det ikke valutahandlere der øger BNP.:slight_smile: Så jeg er ikke en af dem, der begræder at en valutahandler lukker, men det gør jeg derimod, når små virksomheder må dreje nøglen.

Er det fordi, at du forventer at sælge til udlandet? Eller?

Jeg kunne også godt tænke mig en definition på en wanna-be opdrætter i dine øjne. Er det en nystartet opdrætter - eller?

jeg tænker lige omvendt - det er de seriøse opdrættere der sælger de dyere killinger (med hele pakken) som har svært ved konkurrere med alle de billige killinger…

fordi folk ikke vil (kan) betale det en killing koster fra opdræt hvor der testes for arvelige og smitsomme sygdomme, hvor katte holdes godt og gives lødig mad, hvor der importeres nyt avlsmateriale og hvor killinger sendes af sted neutraliseret, færdig vaccineret etc etc…

jeg tror, at når folk ikke vil betale meget for en race kat - men gerne vil have en - vil uregistrerede ‘opdrættere’ og opdrættere der investerer meget lidt i deres killinger få gode tider

kan godt se mit indlæg kan have givet anledning til misforståelse :slight_smile: valutahandlere drejer kun nøglen om når de har gamblet og tabt alle deres penge… - undskyld jeg ikke forklarede det bedre.

Jeg er ejer af et par firmaer… dels det der ejer kattegale som er et konsulentfirma der primært arbejder med at udvikle digitale strategier for store virksomheder og yder bistand når der skal effektivitet-måles på websites.

Derudover har jeg sammen med nogle andre et softwarefirma der har udviklet et stykke software der måler effektivitet af intranet på en ret nyskabende måde

Da jeg står for alt det administrative i disse virksomheder, så skal jeg have noget at lave ellers, så jeg handler til dagligt med valuta, for nok går begge firmaer strålende, men der er ikke administrativt arbejde til at beskæftige mig fuldtid

Så jeg har taget min del af firmaernes overskud og handler valuta med, og derfor sidder jeg jo med fingrene dybt begravet i stof om krisen, da jeg for at kunne handle skal vide ret meget om hvad der rør sig i makroøkonomisk sammenhæng :slight_smile:

Da vi startede de 2 firmaer var der rigtig mange nye små virksomheder der havde slået sig op på at kunne det samme som os. Men de havde ingen erfaring og solgte hule løfter og værdiløse projekter. De firmaer er døde idag - der er så godt som ingen tilbage…

Der er ingen skam i at disse firmaer er døde, for de havde ikke deres berettigelse - de kunne ikke de de lovede deres kunder - så på den måde har krisen været sund for netop den niche mine firmaer befinder sig i…

Er det fordi, at du forventer at sælge til udlandet? Eller?

Jeg kunne også godt tænke mig en definition på en wanna-be opdrætter i dine øjne. Er det en nystartet opdrætter - eller?

Hvem jeg forventer at sælge til når/hvis jeg engang bliver opdrætter… det kan jeg ikke svare på…

men hvad jeg kan svare på er hvad jeg mener en wannabe-opdrætter er IMHO

Der skal SÅ megen viden til at gøre det korrekt, viden om racen, sygdomme, genetik ect ect ect… det tager ÅR at lære det hele… at forædle en race er ikke venstrehåndsarbejde…

at se på en hunkat og sige “nej hvor ser hun sød ud - og min hankat er rød - de kan sikkert lave fine killinger”… så er stilen ligesom lagt… en stil der ikke er 5 potter p** værd…


men fordi jeg nu har oplevet hvordan mine firmaers dårlige konkurrenter er blevet luget ud pga krisen… så er jeg jo meget naturligt nysgerrig omkring hvorvidt det samme er sket på katte-markedet…

i 2008 var der mange der var kede af antallet af nyopstartede opportunister der troede at katteopdræt var at tage 2 katte der så søde ud og så var den hellige grav vel forvaret…

Er det stadig et problem ? eller har krisen også her luget ud i dem der ikke fortjente at være med ?

Desværre tror jeg det er de seriøse opdrættere, der drejer nøglen om, hvis nogen gør.

Har altså stadig meget svært ved at se at 2 avlsdyr fra (eller i slægt med katte fra) 2 seriøse opdrættere pludselig kan blive til 2 uduelige avlsdyr blot fordi opdrætteren ikke har så megen erfaring på bagen så vedkommende har fuldt overblik over hvad det er hun/han laver eller kun går efter pengen. Så jeg kan ikke se koblingen fra det du arbejder med og til opdrætterverdenen.

Måske er det bare mig der ikke kan se det.

[quote=Babette;360912]Har altså stadig meget svært ved at se at 2 avlsdyr fra (eller i slægt med katte fra) 2 seriøse opdrættere pludselig kan blive til 2 uduelige avlsdyr blot fordi opdrætteren ikke har så megen erfaring på bagen så vedkommende har fuldt overblik over hvad det er hun/han laver eller kun går efter pengen. Så jeg kan ikke se koblingen fra det du arbejder med og til opdrætterverdenen.

Måske er det bare mig der ikke kan se det.[/quote]
Kattene bliver da aldrig uduelige. men hvad der kommer let går let…og der bliver sendt mange avlsdyr ud fra disse “indkøb” til andre nye.

Og så sidder specialklubberne, og skal tage klagerne fra alle de købere som har fået en dårlig behandling, eller som har solgt killinger til avl, som er smaskfuld af fejl etc.

[quote=Chicabee;360913]Kattene bliver da aldrig uduelige. men hvad der kommer let går let…og der bliver sendt mange avlsdyr ud fra disse “indkøb” til andre nye.

Og så sidder specialklubberne, og skal tage klagerne fra alle de købere som har fået en dårlig behandling, eller som har solgt killinger til avl, som er smaskfuld af fejl etc.[/quote]

Fair nok, men de fejl du taler om her er de ikke kommet via de indkøbte avlsdyr fra seriøse opdrættere som jo så må have solgt ukrrante avlsdyr?
En seriøs opdrætter sælger ikke dyr med sygdomme eller fatale fejl. eller har jeg ikke forstået defenitionen korrekt? Det er for mig at se da ikke den nystartede opdrætter som er blevet påduttet et godt avlsdyr med skjulte fejl og mangler som skal klandres i den sammenhæng.

[quote=Babette;360922]Fair nok, men de fejl du taler om her er de ikke kommet via de indkøbte avlsdyr fra seriøse opdrættere som jo så må have solgt ukrrante avlsdyr?
En seriøs opdrætter sælger ikke dyr med sygdomme eller fatale fejl. eller har jeg ikke forstået defenitionen korrekt? Det er for mig at se da ikke den nystartede opdrætter som er blevet påduttet et godt avlsdyr med skjulte fejl og mangler som skal klandres i den sammenhæng.[/quote]

Måske ikke helbredsmæssige fejl, men nye kan ikke vurdere evt maske fejl som pletter osv - fejl i forhold til standarden. Desuden SKAL alt altså ikke sælges til avl.

[quote=Babette;360922]Fair nok, men de fejl du taler om her er de ikke kommet via de indkøbte avlsdyr fra seriøse opdrættere som jo så må have solgt ukrrante avlsdyr?
En seriøs opdrætter sælger ikke dyr med sygdomme eller fatale fejl. eller har jeg ikke forstået defenitionen korrekt? Det er for mig at se da ikke den nystartede opdrætter som er blevet påduttet et godt avlsdyr med skjulte fejl og mangler som skal klandres i den sammenhæng.[/quote]

Nu er mange af de katte som florerer rundt til videresalg fertile, ikke fra de allermest seriøse opdrættere - der er jo nogen der sælger alt ud til avl uden at skænke kvaliteten en tanke - uden at skelne til hvem og hvad katten bliver brugt til. Sådan er det indenfor alle racer, og derfor nfo og mco, og birma i den grad sælges og opkøbes af BYB.

Jeg må indrømme at jeg kastede mig halv hjernet ud i avl af Sphynx, men heldigvis har de andre og meget erfarende opdrættere hjulpet mig godt… Jeg har ikke kun en mentor, men mange … Og der er et godt fællesskab… Det er så dejligt… Og er glad for at jeg har 1 1/2år til at forberede mit næste kuld… For syntes lige pludeseligt de gik stærkt, men føler mig bedre forberedt nu… Og er glad for at der er mange seriøse opdrættere inde for sphynxen som kan og vil hjælpe mig :slight_smile:

[quote=Chicabee;360913]Kattene bliver da aldrig uduelige. men hvad der kommer let går let…og der bliver sendt mange avlsdyr ud fra disse “indkøb” til andre nye.

Og så sidder specialklubberne, og skal tage klagerne fra alle de købere som har fået en dårlig behandling, eller som har solgt killinger til avl, som er smaskfuld af fejl etc.[/quote]

Vi bliver nok aldrig enige om det her. At nogle opdrættere ikke har læst købeloven ordentligt er jo beklageligt, men de fejl som viser sig i indkøbte dyr må jo følge med et sted fra, med mindre vi taler om en mutation.

Kan ikke lade være med at spørge om du mener jeg er en useriøs opdrætter når jeg tillade mig at få killinger med 2 Burmillaer fra Holland nu jeg aldrig har haft den race mellem hænderne før? Hvis der bliver født killinger med typemæssige fejl eller fysiske defekter er det så tegn på at jeg er en useriøs opdrætter?

Det kan jo så diskuteres om du ikke har været godt nok til at at sætte dig ind i, spørge ind til og krydsrevidere de oplysninger på det du købte. Du er jo i den sammenhæng ligestillet - og med dine mange år på bagen professionel opdrætter:-)