Her er lidt til at få aftenen til at gå med, og det er ikke hyggelig læsning på nogen måder.
http://www.isb.life.ku.dk/Nyheder/2009/~/media/Ivp/Antibiotikaresistens%20Anders%20Dalsgaard.ashx
Skræmmende, men ikke ukendt læsning for mig. Det er der blevet advaret om i nogle år efterhånden, men overforbruget både blandt dyr og mennesker fortsætter stadig.
I mit daglige arbejde, som praksislæge, forsøger jeg at være meget mere tilbageholdende med receptblokken, når det drejer sig om antibiotika til børn og voksne med øvre luftvejsinfektioner. Men der er ind imellem, hvor jeg alligevel for udskrevet det, selvom jeg godt ved, det er tvivlsomt, om det vil have en effekt. Tro mig, det er uhyre vanskeligt at ændre på nogle menneskers opfattelse. Og når de tidligere har fået antibiotika for bihulebetændelse, så forventes det, at recepten ligger løs i hånden. Eller når den lille pode kommer med tegn på mellemørebetændelse. Langt de fleste forstår godt, hvorfor de ikke får det, hvis de får en ordenlig forklaring, men der er stadig nogle, som stadig vil have det, trods alle advarsler og som nærmest tror, det er mig, der er inkompetent.
Mht. behandling hos dyrlæger, så ser jeg ikke det, som truslen alene. Den udbredte praksis med at købe medicin over interenettet til selvbehandling er også en betydlig trussel, da der vil være en naturlig tendens til overbehandling, når man har let adgang til medicinen. Hvem vil ikke gerne gøre deres hund/kat rask igen så hurtigt som muligt. Men antibiotika sidder også løs i hånden på nogle dyrlæger. Når vi kommer med en kat til dyrlægen med tegn på luftvejsinfektion er det jo mere reglen end undtagelse, at de får antibiotika, på trods af at langt de fleste årsager til luftvejsinfektioner hos katte, ligesom hos mennesker forårsages af en virus. Antibiotikaen bør gemmes til, hvis der skulle tilstøde sekundære komplikationer til, såsom en bakteriel lungebetændelse. Jeg har ladet mig fortælle, at katte har en særlig stor risiko for dette, som årsag til den udbredte behandling.
Her er lige lidt mere af samme slags…tankevækkende:S
http://www.food.dtu.dk/Default.aspx?ID=12968&PID=86105&NewsID=1854
Håber, at det er ok, jeg har sat den ind også Lis…
Det kommer desværre heller ikke bag på mig.
Flere opdrættere, at til tider rost et “vidundermiddel” i antibiotika i tide og utide - og nærmest pralet med, at hvis kattene viste tegn på noget, havde de jo altid dette mirakelmedicin i huset.
Men den dag, kattene bliver resistente overfor dette ene produkt, står man for alvor med et problem.
Min dyrlæge udleverer stort set aldrig dette produkt (jeg har i hvert fald aldrig fået det). Det udleveres vist udelukkende, hvis andre antibiotikatyper ikke har hjulpet - og det tror jeg egentlig jeg skal være glad for 
I den forlængelse, så fatter jeg simpelthen ikke, at man har så lemfældig en holdning til behandling af orm hos katte. Det er en del år siden, at man stoppede med at forebygge mod orm hos heste og kun gav dem ormekur, hvis der ved gødningsprøve var blevet påvist orm/æg.
Min dyrlæge var dybt forarget over, at Amira aldrig havde fået ormekur, da jeg havde hende derhenne af en anden årsag som ca. 4 måneders. Så hun blev straks sat på en forebyggende kur på trods af, at der overhoved intet tegn var på, at hun skulle have orm.
Jeg kender godt forklaringen med, at ormene kan ligge i dvale, men det laver bare ikke om på, at der kun er ganske få ormemidler tilbage, der virker, og at vi virkelig er på bagdelen, hvis der udvikles resistens imod disse også.
Som katteejer står jeg selvfølgelig og vil helst gøre det bedste… og Amira fik da også ormekur månedligt til hun blev 6 måneder. Hvis jeg havde haft lidt mere tid til at gennemtænke situationen havde det måske ikke været tilfældet. Og i hvert fald har jeg ikke nogen planer om at fortsætte denne “forebygning”.
[QUOTE=pivnu;160849]
Jeg kender godt forklaringen med, at ormene kan ligge i dvale, [/QUOTE]
Kan de virkelig det:? Hvor længe:? Hvilken type orm:?
Jeg har hørt den om “dvalende orm” fra én dyrlæge (ikke min egen - ikke min kat), men jeg aldrig helt forstået, hvad der menes.
Der er utrolig stor forskel på holdningen til “forebyggende” behandling af orm.
Min dyrlæge mener ikke jeg skal ormebehandle mine killinger, eftersom de aldrig kommer ud og vi aldrig har set tegn på orm. Men spørger man noget af personalet på samme klinik, kan man få det stik modsatte svar …
Bayer (ormekursproducent) skriver:
Spolorm:
Forekommer hyppigt, og der findes mange arter. Den almindeligste art er kattens almindelige spolorm Toxocara cati. Den voksne orm lever i tarmen og kan blive 10 cm lang. Smitte sker ved optagelse af larver fra byttedyr i naturen, ved optagelse af larver fra modermælken eller sjældnere ved optagelse af æg fra jorden. Ormene udskiller et meget stort antal æg, som er særdeles modstandsdygtige og kan overleve i omgivelserne i lang tid.
Sjældnere optager katten et ormeæg fra jorden, og i dette tilfælde kan larven vandre ud til kattens væv, hvor den ligger i dvale. I denne fase kan den ikke bekæmpes med en almindelig ormekur. Larven kan aktiveres ved drægtighed/fødsel og vandre til mælkekirtlerne og smitte killingerne med orm, når de dier. Larver kan vandre over i kattens lunger og ved hoste/synkning havne i kattens tarm. Disse katte har ofte en tør rungende hoste.
[QUOTE=pivnu;160863]Bayer (ormekursproducent) skriver:
Spolorm:
Forekommer hyppigt, og der findes mange arter. Den almindeligste art er kattens almindelige spolorm Toxocara cati. Den voksne orm lever i tarmen og kan blive 10 cm lang. Smitte sker ved optagelse af larver fra byttedyr i naturen, ved optagelse af larver fra modermælken eller sjældnere ved optagelse af æg fra jorden. Ormene udskiller et meget stort antal æg, som er særdeles modstandsdygtige og kan overleve i omgivelserne i lang tid.
Sjældnere optager katten et ormeæg fra jorden, og i dette tilfælde kan larven vandre ud til kattens væv, hvor den ligger i dvale. I denne fase kan den ikke bekæmpes med en almindelig ormekur. Larven kan aktiveres ved drægtighed/fødsel og vandre til mælkekirtlerne og smitte killingerne med orm, når de dier. Larver kan vandre over i kattens lunger og ved hoste/synkning havne i kattens tarm. Disse katte har ofte en tør rungende hoste.[/QUOTE]
Så vidt jeg forstår, er det kun udegående katte og disses killinger, der er i risiko for at få denne type orm:?
Camilla
[QUOTE=dkkorat;160868]Så vidt jeg forstår, er det kun udegående katte og disses killinger, der er i risiko for at få denne type orm:?
Camilla[/QUOTE]
Teoretisk set kan det vel ske for alle katte, der inficeres med orm.
Men det vil sige, at man skal have et sjældent tilfælde af, at ens indekat bliver smittet med orm samt det sjældne tilfælde, at den går i dvale.
Så mon ikke vi taler meget teoretisk der 
[QUOTE=dkkorat;160868]Så vidt jeg forstår, er det kun udegående katte og disses killinger, der er i risiko for at få denne type orm:?
Camilla[/QUOTE]
Altså, dybest set, så burde den vel også kunne hoppe i generationer hos indendørskatte (moderkatten smitter sine killinger igennem mælken, når hendes orm vækkes, og de killinger bliver en dag selv moderkatte osv.), og man ved jo i øvrigt ikke altid, hvordan kattens forfædre har været håndteret/smittet/behandlet.
Men i hvert fald er jeg meget skeptisk overfor alle deres “sjældent” og “kan” i forhold til, hvordan det ser ud med resistens overfor ormekure. Det er ikke sådan lige hver dag, man finder en ny, når de gamle stopper med at virke.
En helt anden ting er princippet med at proppe sunde dyr med medicin/giftstoffer uden grund.
En moderkat, der før har haft orm, kunne man måske med god grund give et ormeprogram - også til hendes killinger. Men derfra og så til at få hevet ormekur ned over hovedet, som jeg oplevede det, der synes jeg godt nok er langt. Min kat var en flot, voksende killing ved godt huld, der med stor sandlighed i utallige generationer har været indendørs, da den simpelthen ikke har pels til at være ude… og avlerens dyrlæge havde af samme grund som Vivi Fletchers ikke set grund til at give ormekur.
Jeg spurgte selvfølgelig også i min forundring, om man dog ikke testede først, men så var det så, at forklaringen med orm i dvale kom.
For lige, at lege Rasmus modsat her, så synes jeg altså til tider, at vores dyrlæger er for længe om, at få receptblokken op af lommen.
Sidste eksempel er fra sidste måned, hvor vores stakkels Panda måtte vente længe på en penicillin behandling for blærebetændelse, da jeg ikke kunne få en prøve fra damen- først da urinen var knaldrød og hun ikke kunne holde sig mere eller finde andre steder at sætte sig, satte hun sig på bakken- forud for det, var det jo ellers tydeligt, at hun havde blærebetændelse, da hun satte sig alle andre steder end bakken og flere gange i timen.
Hun er færdigbehandlet nu, men det med en kontrolprøve, kan heller ikke lade sig gøre. Det er anden gang, at hun behandles inden for et par måneder, så 
for, at hun er rask nu.
Mht. ormekur, så har vi udekatte og de får en kur ca. hver 3-4 måned igennem sommerhalvåret. Kan typisk se bændelormsled i bag-pelsen på langhårskattene og så får hele bundtet en kur- også hvis de begynder, at tabe sig.
Ja, bestemt ikke nogen nyhed.
Tuberkulose er jo noget vi døjer igen med af samme grund.
Vi er også så mange år bagud med en epidemi (statistisk) så bliver “spændende” hvornår vi får en igen… (Bedre hygiene, sygehusvæsen og alarmberedskab har helt sikkert sænket risikoen, meeen)
Blærebetændelse er jo ikke kritisk på nogen måde, blot mega trælst (jeg har netop selv været turen igennem).
Og da det er 2. gang indenfor forholdsvis kort tid, så kan jeg godt forstå, at dyrlægen er tilbageholdende med recepten, og vil vente på, hvad en test viser.
Jeg har læst, at det sulfa-præparat, som jeg har fået ordineret, også har resistensproblemer i nogle tilfælde (det virker heldigvis fint på min såkaldte ukomplicerede blærebetændelse). Og mennesker bliver altså også tjekket i hoved og r*v, hvis de gentagende gange har blærebetændelse.
[QUOTE=pivnu;161089]Blærebetændelse er jo ikke kritisk på nogen måde, blot mega trælst (jeg har netop selv været turen igennem).
Og da det er 2. gang indenfor forholdsvis kort tid, så kan jeg godt forstå, at dyrlægen er tilbageholdende med recepten, og vil vente på, hvad en test viser.
Jeg har læst, at det sulfa-præparat, som jeg har fået ordineret, også har resistensproblemer i nogle tilfælde (det virker heldigvis fint på min såkaldte ukomplicerede blærebetændelse). Og mennesker bliver altså også tjekket i hoved og r*v, hvis de gentagende gange har blærebetændelse.[/QUOTE]
Jo, dyrlægerne skal være påpasselige, men ikke så påpasselige at blærebetændelsen kommer igen. Gang på gang kan der læses om både forkert antibiotika og behandlng i for kort tid - og så kommer blærebetændelsen tilbage. Netop det danne resistens.
For kort tid er lidt svært at argumentere imod.
Men forkert antibiotika kommer jo netop af, at man ikke har “tid” til at undersøge hvad blærebetændelsen er kommet af, og famler totalt i blinde ved valg af antibiotika.
[quote=pivnu;161384]For kort tid er lidt svært at argumentere imod.
Men forkert antibiotika kommer jo netop af, at man ikke har “tid” til at undersøge hvad blærebetændelsen er kommet af, og famler totalt i blinde ved valg af antibiotika.[/quote]
Og så er der jo også alle de mange blærebetændelser, der er opstået pga. andet end bakterier. De kaldes sterile blærebetændelser og ses ret ofte og dem kan antibiotika have svært ved at gøre kål på.
[QUOTE=pivnu;161384]For kort tid er lidt svært at argumentere imod.
Men forkert antibiotika kommer jo netop af, at man ikke har “tid” til at undersøge hvad blærebetændelsen er kommet af, og famler totalt i blinde ved valg af antibiotika.[/QUOTE]
Der er intet til hinder for man påbegynder en behandling af en kat - får svaret på prøven - og så skifter til det antibiotika der virker bedst på lidelsen. Det er at foretrække frem for bare at putte noget på katten - der måske kun tager toppen - og så på den igen …
[quote=pivnu;161089]Blærebetændelse er jo ikke kritisk på nogen måde, blot mega trælst (jeg har netop selv været turen igennem).
[/quote]
Har du haft en rigtig slem blærebetændelse ? Det kan altså være ganske ulideligt og komme pludseligt fra den ene time til den anden.
Derudover kan det jo forværre kattens tilstand og gå ud over nyrene, hvis det ikke bliver behandlet og nu var det alligevel en lynhurtig beslutning fra en tilfældig dyrlæge mht. valget af antibiotika, så det kunne de sagtens have gjort pr. telefon, indtil jeg havde kunne få en prøve fra missen.
Det behøver du ikke at fortælle mig! Men om ikke andet, så er blærebetændelse altså ikke mere alvorligt, at man blot kan vente med at kontakte egen læge næste dag. Men gu er det mega ubehageligt, jeg gik også fra ingenting til at tisse blod på få timer. Arme dyr!
Jeg kan bare ikke se, at det skulle være særligt omtænkeligt mht. resistens blot at fylde katten med antibiotika indtil man finder ud af, om det overhoved kan hjælpe den.