Antbiotika resistente bakterier overføres

[QUOTE=pivnu;161498]Det behøver du ikke at fortælle mig! Men om ikke andet, så er blærebetændelse altså ikke mere alvorligt, at man blot kan vente med at kontakte egen læge næste dag. Men gu er det mega ubehageligt, jeg gik også fra ingenting til at tisse blod på få timer. Arme dyr!

Jeg kan bare ikke se, at det skulle være særligt omtænkeligt mht. resistens blot at fylde katten med antibiotika indtil man finder ud af, om det overhoved kan hjælpe den.[/QUOTE]

Det vil jeg så ikke give dig helt ret i. En blærebetændelse i sig selv er måske ikke alvorlig, men den kan altså udvikle sig til en meget alvorlig tilstand i løbet af kort tid, hvis den er ubehandlet. Så kan det faktisk brede sig langs de øvre urinveje og give anledning til nyrebækkenbetændelse og i værste fald urosepsis, som er en potentiel dødelig tilstand uden behandling. Jeg har set sådanne tilfælde i mit job hos selv sunde og raske unge kvinder og som udviklede sig i løbet af ganske få timer.

Så der er alt mulig grund til at få behandlet en blærebetændelse, hvis det er en rigtig blærebetændelse. For at fastslå det, må urinen stix’es og ved tegn på infektion endvidere dyrkes og resistensbestemmes, så man kan give den korrekte behandling. I tilfælde hvor tilstanden udvikler sig til en af de alvorligere tilfælde, giver man som regel bredspektret intravenøs antibiotika efter at have taget urin fra til dyrkning og resistensbestemmelse, så man efterfølgende kan rette ind med den korrekte behandling

marsini: Jeg er enig med dig i din behandlingsmetode. Du kommer med et eksempel på et alvorligt tilfælde, hvor der må mere til, men du skriver jo sådanset præcis det samme som jeg om det almindelige, ukomplicerede tilfælde.

De gange det har været rigtigt galt her, har jeg sandelig ikke kunne vente med lægebesøget til næste dag- det har været helt ulideligt og det er kommet lynhurtigt. Hvordan kan vi vide os sikre, at det ikke har været det samme for katten ?
Hvis man bare har svage symptomer, kan det selvfølgelig godt vente.

Anyway- hvis man ikke selv kan få lokket en prøve fra katten, så skulle dyrlægerne jo også kunne tage en prøve på en eller anden måde, men det har de heller ikke forslået eller forsøgt på- heller ikke da vi havde missen med den første gang- anden gang afleverede vi bare prøven, da det endelig lykkedes, at få den.

Jeg har i masser af tilfælde indleveret i kat, og på grund af dyrlægens formodning er behandling sat igang selv om der ikke forelå et laboratoriesvar. Det har været tilfælde hvor katten ville være død, eller tæt på, hvis vi havde ventet på svaret.