Året der gik... Opdatering på Oliver og hans bideri

Katte Adfærd, træning og opdragelse
#1

Ja så er der faktisk ved at være gået et helt år, siden jeg for alvor tog kampen op med Oliver og hans bideri og angreb på mine ben… Så jeg synes lige at alle jer der har støttet og kommet med råd og vejledning skulle have en opdatering… :slight_smile:

Jeg kan kun sige at det går forygende! :smiley: Over det sidste år har Oliver virkelig udviklet sig, og har forstået at jeg ikke vil have at han angriber mig… Også selvom det kun var i leg… Fra at være et lidt tøvende kat, der ikke rigtig gad så meget nus, leg og alm. hygge, er han blevet det stik modsatte… Han er konstant omkring mig, og kræver nus hele tiden :smiley: Et af hans farvorit tidspunkter er når jeg rister et par flutes til min frokost… Så tuller han med i køkkenet, og nusser sig op a mine ben, og vi har en hel nusse tur alt imens flutene rister… Det elsker han… Jeg sidder på gulvet og han er ved at vælte over sine egne ben imens :hjerte:
Hans angreb foran skabet (som nogle måske husker, var det kun der han bed i mine ben) er stort set væk… Han nusser i stedet mine ben og gør sig lækker… Jeg gir ham stadig godbider foran skabet alt imens jeg finder tøj… Men det er på en helt anden måde… Først når vi har nusset lidt, får han dem, hvor han før hen fik dem med det samme, fordi det så distraherede ham…

Vi måtte dog lige repetere det hele forfra efter min operation for galdesten… Jeg tror at han blev usikker på at jeg jo opførte mig helt anderledes end jeg plejede at gøre… Kunne dårligt stå op, fordi jeg havde smerter i operations sårene, og det gjorde ham usikker… Så der fik jeg et par bid i benene… Men igen slet ikke som tidligere… :slight_smile: Da jeg var på benene igen efter nogle dage, gik vi igang med at repetere, og efter 3 dage var vi tilbage til hverdagen igen… :smiley:
Vi klikketræner stadig hver aften, og Oliver kommer selv og henter mig, hvis jeg er for langsom til at fatte at nu vil han altså klikke :tihi: Om aftenen når vi ligger og ser tv, plejde han altid at ligge i den modsatte ende… Nu ligger han med rumpen op af mig, og halen hen over min hals og snork sover i flere timer der… :hjerte:

Det har været et hårdt år, og vi har da taget vores kampe… Men resultatet er det hele værd… :smiley: Så mangler jeg bare at gøre ham glad for gæster… Men det tager jeg stille og roligt… Folk er advaret om den hvæsende missekat ude på badeværelset når de kommer… Det vigtigste er jo at ham og mig har et godt forhold til hinanden, og det har vi helt sikkert nu :hjerte:

#2

Årh hvor er det skønt at høre! :smiley: Også selvom jeg ikke har læst om dine problemer med ham…

Det er da bare skønt at du har fået så dejlig en mis ud af det. :hjerte:

#3

[QUOTE=Ravn;995356]Årh hvor er det skønt at høre! :smiley: Også selvom jeg ikke har læst om dine problemer med ham…

Det er da bare skønt at du har fået så dejlig en mis ud af det. :hjerte:[/QUOTE]

Tusinde tak :smiley:
Uha der har været en del tråde omkring ham banditten :tihi: Hvis du er interesseret, kan du sikkert finde dem ved at søge på mit navn… :slight_smile:

#4

Det var en dejlig opdatering :smiley:

#5

Ja det synes jeg jo også :smiley:

#6

Hvor er det dejligt at høre…
Du har altid gjort et vist indtryk på mig…og jeg syntes virkelig du fortjener et godt liv med din søde kat!!

#7

Godt gået, Maria! Du har virkelig arbejdet hårdt og givet din kat alle de chancer, han havde brug for, også selv om det var svært undervejs :ok:

#8

Tillykke Maris - dejligt at høre, at du nu har en skøn kælen kat og ikke et “bidedyr” :hjerte::hjerte:

#9

[QUOTE=Sannela;995379]Hvor er det dejligt at høre…
Du har altid gjort et vist indtryk på mig…og jeg syntes virkelig du fortjener et godt liv med din søde kat!![/QUOTE]

Tusinde tak Sanne :hjerte: hvor er du sød

Tusinde tak Ingrid :smiley: ja det har været en hård kamp og ind imellem har jeg været tæt på a smide håndklædet i ringen… Men så længe der er fremskridt, kæmper jeg videre…

Mange tak Eva… :slight_smile: er jeg os selv ret glad for :smiley:

#10

Dejlig opdatering, og det er så fedt når man ser anstrengelserne af ens arbejde :ok:

Det lyder også i den grad til at du synes det har været anstrengelserne værd :slight_smile:
… og Oliver nyder det vist også i den grad :slight_smile:

#11

Det er så flot, for uanset hvor gode råd, man får, er der aldrig nogen garanti for, at det også lykkes,
Men du har arbejdet hårdt for at nå dertil - og Oliver:hjerte: har også. Tålmodighed og kærlighed er nøgleordene.
Tillykke til jer begge to. :thumbup:

#12

Hvor er det bare en SKØN opdatering Maria. For nøøøøj, hvor har du kæmpet med ham. Der er vist ingen herinde der har været i tvivl om at du elsker lille Oliver, for for du har jo vitterlig været villig til at gøre ALT for at løse problemet. Hatten af for dig og dit fine arbejde med ham :hjerte:

At han begyndte at bide lidt i forbindelse med din operation er nok meget “normalt”. Han har været enormt stresset over den forandring der er sket i hjemmet - men det løste sig heldigvis hurtigt, da I kom tilbage til jeres faste rutiner :slight_smile:

#13

Det er virkelig flot, det du har opnået med Oliver.
Det er utrolig hvad vilje og udholdenhed kan gøre, for jeg er sikker på at mange havde givet op.

Udover at forbedre jeres forhold er det jo helt klart at du har forbedret hans velfærd helt vildt meget :slight_smile:

#14

Sikke en dejlig opdatering. Igen viser hårdt arbejde og tålmodighed, at det bestemt kan lade sig gøre, at ændre tingene. Hvor må det være skønt for dig, men næsten allermest for smukke Oliver :hjerte: for han var godt nok en hård nød at knække.
Mvh
Yvonne

#15

[QUOTE=FinnFrode;995574]Det er så flot, for uanset hvor gode råd, man får, er der aldrig nogen garanti for, at det også lykkes,
Men du har arbejdet hårdt for at nå dertil - og Oliver:hjerte: har også. Tålmodighed og kærlighed er nøgleordene.
Tillykke til jer begge to. :thumbup:[/QUOTE]

Tusinde tak Finn… :smiley: Nej der er ingen garanti, men heldigvis har jeg haft jer og Aoye til at give gode råd, forslag og støtte når det var svært… :slight_smile:

[QUOTE=Marianne;995829]Hvor er det bare en SKØN opdatering Maria. For nøøøøj, hvor har du kæmpet med ham. Der er vist ingen herinde der har været i tvivl om at du elsker lille Oliver, for for du har jo vitterlig været villig til at gøre ALT for at løse problemet. Hatten af for dig og dit fine arbejde med ham :hjerte:

At han begyndte at bide lidt i forbindelse med din operation er nok meget “normalt”. Han har været enormt stresset over den forandring der er sket i hjemmet - men det løste sig heldigvis hurtigt, da I kom tilbage til jeres faste rutiner :)[/QUOTE]

Jeg er også meget glad for den positive udvikling Oliver har gjort… :hjerte: Og ja det har været en lang og sej kamp, og vi har da også stadig vores kampe indimellem… Oliver er min første kat, og jeg har altid haft den mening at man har et dyr til det dør… I starten af 2012 gav jeg mig selv en deadline på 6 mdr. til at se forbedringer, for ellers måtte jeg gå den lange vej til dyrlægen med ham… Det lyder måske barskt for nogle, men før man har levet med en kat der bider hver dag, kan man ikke sætte sig ind i situationen… Heldigvis skete der forbedringer hurtigt… :smiley: Jeg elsker ham jo helt op til månen og tilbage igen, så vil jo for alt i verden ikke af med ham… Men hverken kunne eller ville leve med en kat der bed og man ikke kunne stole på…

Vi er helt enige omkring hans tilbage fald… Tror heller ikke han har kunnet finde ud hvorfor jeg bare lå der, og ikke kunne noget… Selvom jeg tvang mig selv op og klikkede hver aften, kunne han jo stadig mærke at noget var galt, og det gjorde ham usikker…

[QUOTE=Gucci;995860]Det er virkelig flot, det du har opnået med Oliver.
Det er utrolig hvad vilje og udholdenhed kan gøre, for jeg er sikker på at mange havde givet op.

Udover at forbedre jeres forhold er det jo helt klart at du har forbedret hans velfærd helt vildt meget :)[/QUOTE]

Som du kan læse, har jeg også været ved at give op mange gange… Og havde jeg haft børn, er jeg overbevist om at Oliver ikke ville være her idag… :ked:Men ja… Min stædighed belønner sig i sådan en situation :tihi: Og tusinde tak for dine rosende ord :hjerte:

[QUOTE=Kiwa;995863]Sikke en dejlig opdatering. Igen viser hårdt arbejde og tålmodighed, at det bestemt kan lade sig gøre, at ændre tingene. Hvor må det være skønt for dig, men næsten allermest for smukke Oliver :hjerte: for han var godt nok en hård nød at knække.
Mvh
Yvonne[/QUOTE]

Det må man sige han var… Og stadig er tildels… Jeg har lært at læse ham meget bedre, og ved hvornår han er i det humør som kan kulminere i bid… Også er det bare med at distrahere ham med godbider og hygge snak… Og han har lært at læse mig… Han ved at han er tryg her hos mig… Og står altid bag mine ben, hvis der er gæster, der lige er en smule farlige… :tihi: Så ja han trives meget bedre nu… Og nu glæder vi os bare til at flytte en stor 3 værelses, med altan, så han kan få mere plads og vind i knurhårene… :smiley:

#16

Jeg har lige en lille opdatering jeg lige ville dele med jer… :smiley:

Min mors kæreste kom for at sætte nogle hylder op (Oliver har mødt ham 3 gange efterhånden, hvor min mor har været med også)… Idag kom Stig så alene… Oliver var en smule skeptisk i starten, da han blev lidt forskrækket over Stig kom ind af døren, mens han lå på reolen… Ørene lå ned og han tryggede sig… Jeg snakkede stille og roligt med Ollie, og nussede ham lidt… Stig snakkede også forsigtigt til ham, og gik ellers igang med at finde hylder osv… Ikke et hvæs kom der fra Olile…

Mens vi borede, og larmede frygteligt… Ja så stod Oliver lige bag ved os, og holdte godt øje med hva vi lavede… Han trissede endda hen og snuste til Stig, og kravlede rundt på møblerne… :hjerte::smiley: For Oliver var det her et gennembrud… Jo han smuttede da på badeværelset indimellem når det hele blev lidt for meget, men ellers var han med hele vejen, nysgerrig, glad og med høj hale… :hjerte: Og dette var uden at min mor (hans anden trygheds person) var tilstede…

Så Jeg er rigtig stolt af min lille mand!!

#17

[QUOTE=Maria-Amalie;995983][…] For Oliver var det her et gennembrud… Jo han smuttede da på badeværelset indimellem når det hele blev lidt for meget, men ellers var han med hele vejen, nysgerrig, glad og med høj hale… :hjerte: Og dette var uden at min mor (hans anden trygheds person) var tilstede…

Så Jeg er rigtig stolt af min lille mand!![/QUOTE]

Tillykke. :flag: Det er bare så stort at opleve sådan noget ske. :thumbup:

#18

Det er nemlig lige det det er… :smiley: For folk med “normale” katte, lyder dette jo ikke af meget… :tihi: Men for mig, med en lidt speciel misser, er det et stort fremskridt! :smiley:

#19

Dejligt at høre

#20

Skøn opdatering!! Jeg har fulgt dine tråde om Oliver og det er jo intet mindre end fantastisk når ens hårde arbejde lykkedes :slight_smile: Jeg synes det er SÅ flot du ikke har givet op og virkelig gjort noget ved sagen. Man kan nå langt med tålmodighed og kærlighed :)…og en klikker og godbidder :høhø: