Årets havetråd 2018

Jeg passer og plejer mine planter til den store guldmedalje, og de får altså bladlus alligevel. :wink: Jeg tror ikke, at bladlus kan føle, om en plante er gødet og vandet - de tager ophold, hvis det er muligt. :wink: Men planten vil selvfølgelig altid lide mere under et angreb, hvis den ikke trives i forvejen.

Her i haven tager kattene så sandelig også fuglene, når de kan komme til det. Der er allerede røget MINDST fire i år. (Og sikkert også flere, jeg opdager det som regel kun når der er efterladenskaber indendørs fra fugle, de har slæbt ind i huset).
Men kattene sover jo heldigvis en del i løbet af dagen. Og det foregår i soveværelset i de her varme dage. Så kan jeg se, at spurvene futter rundt i have og guffer lus. Og drikker af havedammen. :slight_smile:

1 Synes om

Jeg nyder helt vildt at have fået en have!
Radisserne er klar til at spise, tomaterne er på vej, det nærmer sig at jeg kan høste af pluksalaten og solbær og hindbær er så småt begyndt at ville skifte farve.
Her til aften har jeg sået et par rækker med gulerødder og jeg venter utålmodigt på at ærterne skal begynde at blomstre så der kan komme nogle bælge.
Jeg kan virkelig mærke hvor meget haveabstinenser jeg har haft i alle de år jeg har boet i lejlighed!

4 Synes om

Og billederne…



Der er også et hav af forskellige roser som jeg ikke rigtigt ved hvad jeg skal gøre ved, men de er ret fine :relaxed:



7 Synes om

Så sprang roserne ud her… Jeg har glædet mig SÅ meget

Rosa multiflora…og Jeg skal lige hilse at sige mejserne har holdt festmåltid i bladlus. Det er skønt

Great Western fantastisk duft…Jeg kan ikke huske om jeg har vist hende :thinking:

Mme Plantier…Det vildeste duftende blomsterhav/ blomstervandfald. Hun falder ud over et jernstativ


Ukendt klatrerose…også duftende

Darcey Bussel, Austinrose

Purple eden, en ny dronning i haven og lidt mere skrigende end jeg troede. But who cares, synes stadigvæk hun er smuk

Burgundy Ice

…og Odyssey her tilsidst

…der er flere, men så kan I få et skud mere imorgen :wink:

6 Synes om

Uh, den er fin :heart:

2 Synes om

Jeg er ret vild med min nyerhvervelse :hjerte:
Den første rose åbnede sig for et par dage siden og så sådan ud:

Nu har den anden rose åbnet sig også (havde 2 knopper, da jeg købte den), men den første har ikke den samme farve længere …

4 Synes om

Det er nogen gange ret pudsigt og fascinerende at de kan ændre så meget farve som de gør. Men smuk det er den absolut

2 Synes om

Jeg var i Enemærkets Hostahave i går Enemærkets Hostahave

Den ligger ude ved Ringkøbing hvis nogen vil se den.
De har 1500 forskellige hosta i haven og 500 de sælger ud af.

De tre her kom med hjem

Denne her hedder ‘The Queen’. Jeg syntes den er så flot.

De havde også en lille plante…

Ligner en kæmpe rababer :grinning:
Ville godt have sådan en; men så har jeg jo ikke plads til andre planter i min have

3 Synes om

Det ligner en mammutblad… gunnera et eller andet :grinning:

Helt korrekt - mammutblad.
Så dem i to forskellige haver - så imponerende!

Så har min have haft fint besøg. :blush: Selveste Claus Dalby har været her for at tage fotos til sin nye bog om små haver i Danmark!! :grinning:
Shit, jeg er smadret nu - først festival i weekenden og så tre dages knoklen fra morgen til aften for at få haven klar til fotosession! :joy:

https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=1606703099455412&id=341072166018518

8 Synes om

Det er så sejt, Diana :slight_smile:

1 Synes om

Det er virkelig godt gået… og flot! Tillykke med det. Glæder mig til at se resultatet i hans bog!
Hvordan har han hørt om dig? Mund-til-mund metoden?

1 Synes om

hmmm jeg lytter nu med mine ører :breakdance:

1 Synes om

Måske har Diana og Claus genoplivet den samme person :wink: Eller kysset!

1 Synes om

Hvor er i bare …altså :stuck_out_tongue_winking_eye:

Det hedder det da, hvis man hører om andre ved at en tredie kender fx en have man bør kende til eller lignende… :thinking: :smirk:

2 Synes om

Nope det er folk der ikke siger de faste vendinger korrekt.
Det hedder mund til øre - men ja mange siger det forkert.
Der er det samme når folk bruger vendingen ‘bjørnetjeneste’ som en positiv ting; bjørnetjeneste er det modsatte.

Men sådan er det danske sprog så vidunderligt :grin:

ps det var nemesis for drillerierne af Lykke i går :stuck_out_tongue_winking_eye::heart_eyes:

2 Synes om

Men det er ganske tilladt at bruge ifølge Den Danske Ordbog. Jeg har personligt heller aldrig hørt nogen sige at noget gik fra mund til øre - men jeg er så også fra efter 1961 :wink:

Og bjørnetjeneste er også tilladt at bruge på begge måder ifølge Den Danske Ordbog.

Forfordele er endnu et ord, der nu har to betydninger.

Jeg ville ikke tage stilling til, om det burde være på den ene eller anden måde - men det er dælme forvirrende, at folk bruger det på to forskellige måder!

1 Synes om

Det er jeg nu også - men bare en gammel vis sjæl :crazy_face:

Ja helt enig at brug nu faste vendinger på en måde og så lave den anden måde “forkert”.
Jeg er også helt græskkatolsk om det er den ene eller anden, men begge er forvirrende.

PS @Lykke “græskkatolsk” betyder “helt ligeglad, som i virkelig ligeglad” :tonguenanananana:
https://da.wikipedia.org/wiki/Gr%C3%A6skkatolsk

2 Synes om

Faktisk vidste jeg godt, at han MÅSKE ville kontakte mig.

Der var nemlig en anden sjællandsk haveblogger forbi her for flere uger siden for at købe en krukke af mig. :slight_smile: Hun var helt vild med min have, og fortalte, at Dalby lige havde været hos hende og fotografere til hans nye bog. Og så sagde hun, at han garanteret ville elske min have, og spurgte, om hun måtte give ham mit nummer. :slight_smile: Og så ringede han sgu i fredags. :slight_smile:

7 Synes om