Årets havetråd 2019


#121

Tænk, at det at have en have skulle gå hen at blive endnu en bekymring i ens liv :roll_eyes:

Hver morgen, når jeg står op til endnu en frostdækket græsplæne, bekymrer jeg mig om, hvor mange af mine planter der når at gå til, inden den her sibirske kuldeperiode er overstået :ked:

Jeg tænker ikke, at palmeliljerne klarer den i år heller. I bagklogskabens lys skulle jeg selvfølgelig have sørget for at dække dem til også, men selv om jeg aldrig fik skaffet grangrene, har de klaret sig fint gennem vinteren. Jeg havde ikke forudset, det skulle blive april, der skulle tage livet af dem. Men det begynder jeg at forstå, at det nemt kan blive :s:


#122

Marts og april kan snildt være hårde ved haven.

Jeg planter aldrig tomater på friland før efter Grundlovsdag - maj kan snildt være for kold også.

Den samme regle er der for tyndbladede sommerblomster til udplantning i krukker etc.

Gider ikke en kold nat i maj skulle vippe alt rundt.

Men jeg vil nu anbefale ikke at bekymre dig - det værste der kan ske er at de dør og så har man verdensbedste undskyldning for at købe nyt :wink::joy:


#123

Se lige den her smuksak på fællesarealet foran vores hus, kæmpestor og det vildeste lyserøde blomsterhav lige nu

… har heldigvis ikke noget jeg vil være ked af at miste i haven. Men nu vil jeg altså gerne have noget varme igen :face_with_raised_eyebrow:


#124

Først tirsdag eller onsdag ser det ud til, at vi igen begynder at snige os over 10 grader om dagen og 0 om natten.


#125

Nu tror jeg nok på at vi er ude over nattefrost til at jeg har været igang i haven igen. :grinning::sunny:
Jeg har fået lavet endnu et lodret jordbærbed, sat liljeløg, beskåret roser og pottet mine små tomatplanter over i lidt større potter med rigtig jord. Syntes at de var ved at være for store til at nøjes med såjord.

Jeg er altså bare helt pjattet med at have en have! :grinning::rose::tulip::seedling::strawberry::tomato:


#126

Nogle som er begyndt at vande?

Gav lige de små planter som kom i jorden i efteråret lidt vand, syntes de hang lidt med blade - håber snart der kommer regn…har aldrig skulle vande så tidligt forår :frowning:


#127

Jeg har en lang liste med haveting, jeg håber at komme i gang med i morgen. Jeg har slet ikke kunnet finde motivationen, mens det har været frostvejr om natten og pivkoldt om dagen :s:

Men nu er det tid at komme i gang. Først skal de 2 bakker stedmødre, jeg købte for længe siden, i krukker, og jeg skal have sat nogle løg og plantet nogle anemoner. Og så er det vel også på tide at slå lidt græs - i hvert fald i forhaven, som alle kan se :hoho:

Jeg har brug for et råd: Jeg nåede at klippe de visne blomster fra sidste år af mine sommerfuglebuske. Det var før frosten, og buskene så så fine ud med små, grønne skud og blade. De er nu alle ødelagt. Skal jeg mon klippe buskene helt ned, eller kan de godt fortsætte herfra?

De er i forvejen ikke ret store, og jeg vil gerne have dem godt i gang, før jeg begynder at klippe dem alt for meget ned. Med mindre det altså er det bedste at gøre i situationen.


#128

Ja. Jeg flyttede nogle gamle planter med mig, da jeg selv flyttede i januar. De skyder heldigvis fint, men både bonderoser, klematis og høstanemone bliver vandet nu. Jorden ser knastør ud, og jeg vil være ked af at miste dem.


#129

Her er min gl. klematis d. 9/4. Den blev flyttet lige omkring nytår og jeg er så glad for at den klarede det :heart:

Den ser sådan ud når den blomstrer. Den har nogle år været meget større (er tudsegammel - har stået ved mit barndomshjem så længe jeg kan huske)


#130

Jeg har boet i mit hus i nu 4 somre og jeg kan 100% følge dig!

At have en have er bare det bedste!

Dine jordbærbede er flotte håber de kommer til at give godt!


#131

Jer der elsker have… Vores kunne godt bruge besøg af nogle voksenvenner :ups:

Er lidt spændt på, hvor skidt det ender med at stå til i den. Vi er i forvejen ikke havemennesker, så med manglende overskud bliver den bare ikke prioriteret. Men hvad - det går nok, og kattene elsker den :slight_smile:


#132

Der er vel ingen, der er kan se ind i jeres have? Så I generer ikke andre end jeres egen samvittighed med det.

Men det kan jo godt være, at I - når engang børnene er flyttet hjemmefra - skal i gang med samme projekt oprydning, som I gennemførte, da I flyttede ind :stuck_out_tongue:


#133

Selvfølgelig går det :slight_smile: Jeg elsker også at have have, og at se planter gro og blomstre, både de vilde og de “tamme”. Men jeg har aldrig haft en prydhave og får det næppe heller. Det må gerne være lidt vildt - og med en masse dyre- og insektliv :hjerte: Det giver eventyr til kattene :wink: Hvad naboerne tænker kan være bedøvende ligegyldigt.

Jeg har “arvet” et kæmpe stort grimt skrummel af et drivhus her hvor jeg er flyttet til. Det har jeg været i gang med at rydde og prøver at få udnyttet - det bliver mit haveprojekt for i år. Og så at få nogle blomster til at gro i det fri. Jeg har forspiret en masse solsikker i forskellige farver.


#134

I har jo været så fornuftige at jeres have er stort set vedligeholdelsesfri.

Ja græsset skal slås hvis I vil have der kort… men børn og katte vil sikkert lige så gerne have et vildnis de kan lege gemme i.

Så sig pyt og nyd hinanden og livet. Måske I pludselig bliver grebet af den hellige haveild og hvis ikke så kan en le jævne det meste så I igen kan finde børn og katte :wink::blush:


#135

Alle naboerne kan se ned i den fra deres førstesal. Men de kan selvfølgelig bare komme og gøre noget, hvis de bliver træt af den :hoho:

Men det er nu, fordi rodet generer mit øje, at jeg er noget træt af haven lige nu.

Det er også en lidt vild have, jeg gerne vil have. Men lige nu er den mest bare rod…

:klappe:


#136

Kan I ikke sætte en seddel op i den lokale brugs og avertere efter en frisk skoledreng/pige, der gerne vil tjene lidt lommepenge ved lidt havearbejde?


#137

Også min tanke, imens jeg gik og satte hegn. Hvis naboerne synes, det blev for grimt/skævt kunne de jo bare give en hjælpende hånd :hoho:

(De har allesammen været super flinke indtil nu - så intet ondt ord om dem)


#138

En planlagt vild have er faktisk ofte ganske kultiveret for netop at få ‘det vilde look’ uden at gro til i rod.

Jeg er undervejs til at lave en have inspireret af ‘English Cottage style’ - det er egentlig også en ‘vild have uden synlig jord og med masser af blomstrende stauder’ blandet sammen.

Men for at få den til at ‘organiseret vild’ ud lægger jeg ret meget tid i den. Prøv at se billeder af ‘English cottage garden’ mon det er det du mener med ‘lidt vild have’

Blot for at sige at rod og vild, i min have, er forskel på om jeg har prioriteret den eller ej.

Sidste år gad jeg ikke meget i de 3 mdr der var hedebølge. Simpelthen for varmt i en sydvendt have og for dyrt i vand. Så jeg lod stå til og det har så kostet rigtigt mange dage her i foråret for at få alle de uønskede vækster væk


#139

engelske haver er fantastiske …
Jeg samler inspiration til min nordkant af haven til næste år.

for ud over roser i bedet ved terrassen og klatreroser ved hækken, når hegnet kommer op, og en enkelt eller to små rododendron i hjørnet af haven, så skal det være “engelsk vildnis” :ups:


#140

Et kig i det gamle drivhus her til morgen. Jeg har efterhånden flyttet det meste fra vindueskarmene derud. Pragtsnerlerne på bordet fik dog desværre frost for et stykke tid siden, så de er sat noget tilbage og klarer den måske ikke.

Der står bla. solsikker, lupiner, nogle medbragte hortensiaer i krukker og riddersporer (sættes uden for indhegningen).

Og krydderurter til højbedene :slight_smile:
persille

“Færdigkøbte” urter:

Billige pallerammer (som jeg ikke har fået fyldt helt endnu):

Min hjemmesåede peberfrugt er lige sat derud i går
peber

Tomaterne står stadig inde i stuen

Det gør squash også - de er ikke kommet så langt endnu (nederst i billedet er der flere lupiner på vej).

Ellers har jeg også forsøgt mig med at så petunia

Og en milliard Løvemund, som i den grad trænger til at blive priklet. De har lige haft første nat i drivhuset og er ikke helt så begejstrede.

Stokroser (som dog først vil blomstre næste år).

Lidt fra en vindueskarm for en uge siden - blomsterkarse, snerle, solsikke, ærteblomster og stokrose (den næsten sorte).

Jeg har aldrig forspiret så meget før, men det har været en god måde at få lidt tidligt forår på. Det er så hyggeligt at følge med i hvad er sker i vindueskarmene. Om det hele overlever på længere sigt, må tiden vise :slight_smile:

Jeg håber det er ok med alle billederne - ellers må indlægget gerne slettes/flyttes.