Pyha en søndag…godt den er ovre 
Jeg synes egentlig vi lagde ret godt ud fra morgenstunden. Junior var i bedre udstillingshumør end han har været længe, og vi havde en god burplacering i den lille hal/sal, hvor der ikke var helt så lydt som i den store sal.
Vi startede som første kat på bordet ved Ulrike Wahl. Eller…vi mødte lidt for tidligt op til bedømmelsen så jeg satte Junior på gulvet og han lagde sig - som han plejer - mellem mine fødder og lige pludselig stod Anna Louise Tranæs Didriksen med en mikrofon og en kamerakvinde og spurgte om hun måtte forstyrre os. Øhmm jo, det måtte hun da, så jeg fik svaret på nogle spørgsmål (om mine svar var intelligente kan jeg ikke huske) og Junior blev filmet. Da Ulrike fik ham på bordet filmede de stadig og vi fik også lidt opfølgende spørgsmål bagefter. Spændende.
Ulrike kunne rigtigt godt lide Junior. Jeg citerer fra den skriftlige bedømmelse: “Kæmpestor gammel dreng, ex muskuløs, ex form”, “Ex kvalitet og kvantitet” om pelsen og slutteligt “kan godt lide at udstille” 
Ved BIV lidt senere, slog han den anden hankastrat men blev slået af hunkastraten.
Herefter kom bamsen tilbage i buret for veteranbedømmelsen hos Brita Busse lå sidst på hendes program, så jeg havde tid til at svare på lidt publikums spørgsmål og kigge mig lidt omkring.
Pludselig sad jeg og passede Johnnys frues stand, da deres Kaz skulle til bedømmelse hvilket også var helt fint - hvis ikke det var fordi PivC pludselig kom ned og sagde at der rendte en forvirret steward rundt og ledte efter mig fordi Junior skulle til nominering. Øhh?
Nåh, men mig ned og hente Junior og ud i dommerområdet hvor der til at begynde med ikke rigtigt virkede til at være nogen der manglede mig og min kat…indtil Ulrike Wahls steward opdagede mig.
Så lige pludselig stod vi til nominering og sørme om vi ikke slog fine Kaz som Johnny allerede har skrevet.
Allerede her satte min hjerne i gear og fløj direkte tilbage til udstillingen i Skørping for år siden hvor Junior sidste gang var sådan rigtigt på scenen og hverken han eller jeg var særligt populære hos nogle af de øvrige udstillere eller stewarderne.
Men der var lige en bedømmelse hos Brita Busse der skulle gennemføres. Det blev en langvarig veteranbedømmelse. Ikke fordi dommeren var langsom, men fordi vi manglede en veteran der var til bedømmelse/nominering hos en anden dommer. Ventetiden tilbragte Junior igen på gulvet i hallen, igen i udsplattet tilstand. Han blev nummer 5 af 5 veteraner hvilket er fint med mig, der var toplækker konkurrence over hele linjen.
Jeg fik båret Junior op i dommerringen til sceneshowet. Og så blev jeg beordret ud. Jeg fik placeret mig et sted hvor jeg både kunne se scenen og Juniors bur i dommerringen så jeg kunne se hvordan han ville tage det.
Og så kom nerverne. Havde i forvejen hjertebanken, rystede og svedte som en hest. Nu fik jeg kvalme, blev svimmel og måtte kæmpe indædt for ikke at give mig til at tude af nerver. Om det var et decideret angstanfald eller bare min hidtil kraftigste manifestering af nerver på en udstilling ved jeg ikke, men det var absolut ikke sjovt.
Men min bamse overlevede. Han kom - med en smule modvilje - ud af buret, op på scenen, op på bordet og ned igen til mig uden stemmer men med al min hengivenhed.
Han fik ingen stemmer på scenen men det gør heller ikke noget. Han havde en noget bedre oplevelse end i Skørping og jeg blev mindet om hvordan rigtige nerver føles.
Da Junior var plantet i buret igen, fik jeg tid til at bruge lidt penge i standene.
Nu giver jeg mig selv en udstillingspause. Skal opereres i begge hænder for karpaltunnelsyndrom, første gang på torsdag, så der går lige et stykke tid inden jeg skal slæbe på både min tunge kat og hans ofte lidt tunge trolley.
Tillykke med resultaterne til alle I der er draget hjem med verdens bedste kat med lidt ekstra skysovs. Når man tænker på antallet af katte var det jo en ret stor udstilling, men den føltes samtidigt ret intim - også inde i den store hal med højt til loftet. Hats off til Jyrak for planlægningen, det var som altid en fornøjelse.
Hjemturen foregik for vores vedkommende i taxa - uden beregning Min far der kører taxa i weekenden kunne se på uret at han ikke kunne nå at hente mig til en fornuftig tid hvis han skulle hjem og aflevere taxaen til næste chauffør og så til Århus i sin egen bil, så han kom direkte fra en tur til Ebeltoft for at hente mig og hans “barnebarn” 
Og det var egentlig eneste jeg havde turdet håbe på 
Flot afslutning på hans udstillingskarrierer - åbenbart er han ikke helt grim 
