Mange af de mere alvorlige sygdomme kan være arvelige
Trods alvorlig sygdom kan ens liv heldigvis sagtens være godt. - Og jeg kan tale for mig selv, at havde jeg ikke Cystisk Fibrose, så var jeg ikke mig. Jeg kan slet ikke forestille mig være rask. Det er jo slet ikke mig.
Man kan også vende og dreje hvad en alvorlig sygdom er. - Heldigvis er alles syn ikke ens på dette.
Lige et side spring er fra. 
Jamen her hjemme har vi jo en datter med dårlig hjerte cardiomyapati, hun er nu testet og det viser sig og være arveligt, men kan springe generationer over. Så om hun giver det videre vides jo ikke.
Selv er der næsten ingen tilbage på min mors side, de er alle døde af kræft i forskellige former, alle inden de nåede og blive 50 år. Min far var fra en stor familie, men han havde dårlige nye og døde 53 år gammel af blodpropper m.m og jeg er faktisk sammen med hans ene fætter de enste tilbage på den gren. Mange er døde tidlig af forskellige sygdomme. Så egentlig burde jeg nok ikke have fået børn, men de er den bedste gave jeg har fået
MVH
Gitte
Ja…jeg mener så “desværre” i stedet for gudskelov …
Jeg er helt enig med Lenschow:
*Jeg er faktisk af den opfattelse, at det ikke er en ret at få lov at få børn. I kan jo se i min tråd om Aalestrups unge eller se filmen “Er du mors lille dreng”.
Det svar er så måske ikke lige så meget baseret på hvilke fysiske sygdomme man risikerer at viderebringe…
Nu fokuseres der altid meget på fysiske lidelser når der tales arvelighedsrisiko…psykiske lidelser er om muligt værre…Dyssocial personlighedsforstyrrelse (psykopati) eks. er arveligt…(til eksempel er en meget stor procentdel af kriminelle psykopater i større eller mindre grad)
Derudover er der så meget andet der er vigtigt ikke at påføre sine børn… og det der kræves for at opfostre børn til velfungerende, afbalancerede individer…det er egenskaber der desværre er alt for mange, der vælger at få børn, som ikke besidder…
Og derfor står man idag med tusindvis af unge, der er uden for rækkevidde.
Børn der har manglet retningslinier, grænser, lidt disciplin, som ikke har lært at respektere andre levende væsener, som ikke har lært at deres handlinger medfører konsekvenser…både negative og positive handlinger…
Og derfor mener jeg “desværre”…og at vi snart er ved at være derhenne, hvor det burde være et krav, at mennesker gennemgik en eller anden form for mentaltest hvor udfaldet så skulle afgøre hvem der var rustet til at varetage et barns tarv.
For som det er nu, bliver det lagt ud på det offentlige at forsøge at samle stumperne op, selv om det faktisk ikke er deres opgave, og de i øvrigt heller ikke lykkes særlig godt.
For problemet vil bestemt ikke blive mindre…om ikke andet vil det vokse eksplosivt, når de utilpassede problem-unge af i dag selv begynder at formere sig…
Og det mener jeg er meget værre, end om der fødes et barn en gang imellem med en fysisk sygdom.
Det er præcis det jeg mener Felis - hvordan man skulle “kontrollere” ved jeg nu ikke… jeg bryder mig heller ikke om forældretest osv… men faktum er, at nogle får børn, som ikke egner sig til forældrerollen - som jo er en af de største og smukkeste roller i verden - HVIS den er gennemtænkt og ønsket.
Jeg kender nogle, hvis datter er narkoman og prostitueret. Hun blev gravid med en kunde - ingen ved hvem - fik barnet og tror I selv hun passer det?
Jeg tillod mig at spørge forældrene til narkomanen, som er 19 år, hvorfor de ikke foreslog hende en apport i sin tid?
svaret var: Jamen alle har ret til at prøve at blive mor.
Jeg er dybt uenig. Desværre har nogle fjolsers handlinger under 2. verdenskrig - noget som alle almindelige mennesker naturligvis tager dyb afstand fra! - gjort, at man ikke kan sige det uden at få smidt mindre pæne ord i hovedet.
Det fik jeg også her - men jeg tænker stadig på det barn… skiftende familier i pleje, skiftende skoler, en mor, som er der og ikke er der… Ja I kan sikkert se billedet.
Jeg har fx selv valgt børn fra. Det er et gennemtænkt og bevidst valg, som jeg har taget fordi jeg ikke ønsker at sætte mine egne behov så meget i baggrunden, som en morderrolle ville kræve. Jeg har valgt dem fra fordi jeg elsker børn simpelthen.
Mit liv er først for alvor startet for cirka 5 år siden, hvor jeg som nogle ved blev ædru efter års alkoholisme. Jeg oplever frihed nu - og så må jeg erkende, at jeg ikke personligt er moden til moderrollen.
Jeg ville ønsker, at flere tænkte sig om inden de tog deres valg… Jeg møder mange fordomme - det er som om, at der i samfundet ligger en regel for almindelig adfærd.
- kvinder skal gifte sig
- Kvinder skal have børn
Så jeg skal rigtig tit forsvare mit valg… Det er lidt irriterende. Jeg er 30 år nu - jeg håber snart folk stopper med at spørge:-)
Hvis jeg en dag fortryder, så vil jeg adoptere et af de børn, som er født af en af de mange som ikke tænkte sig om.
MVH Helle