Her er en GENEREL artikel om angst
Når katten er bange – en generel introduktion:
Gemmer din kat sig under sofaen, når der kommer gæster? Stikker den af eller farer sammen ved høje lyde? Eller lever den ligefrem livet langs hjemmets paneler?
Så vil jeg anbefale dig at træne din kat til et liv med en højere livskvalitet.
At gå og være bange hele tiden, slider på organismen, det gør en syg og stresset og i sidste ende kan angst forkorte kattens liv. Som ejer bliver du også trist af at se din kat leve livet i angst. Både du og katten fortjener derfor, at du lægger en indsats i at mindske kattens angst. Ofte er der tale om en midlertidig ekstra-indsats. Du er inde og regulere en adfærd, og senere behøver du ikke nødvendigvis foretage den træning, som du gør i denne periode af kattens liv.
Anvender du redskaberne korrekt og tit nok, vil du normalt se en forbedring inden for to måneder. Ellers bør du kontakte en uddannet adfærdsrådgiver og bede denne om et hjemmebesøg og en individuel vurdering af netop din kat.
Først bør du sikre dig, at din kat ikke har smerter. Det gør du nemmest ved at bede dyrlægen sætte katten på smertestillende som Metacam i tre uger. Forsvinder angsten i den periode, er årsagen smerter – og så er det en dyrlæge, der skal hjælpe din kat – ikke træning alene.
Den hyppigste årsag til angst hos katte er mangelfuld socialisering. Kattes socialiseringsperiode foregår fra 2. til 7. leveuge. Her lærer katten, hvilke ting i miljøet, der udgør en trussel, og hvilke, der ikke gør. Det kan være støvsugeren, mennesker, hunde og køreture i bil. Listen er lang – og en ansvarlig opdrætter eller ejer af den hunkat, der er mor til din kat, sørger for, at killingerne udsættes for disse sanseindtryk i mild grad. Sker det ikke, kan du senere opleve, at din kat bliver bange for alle disse ting – og problemet er, at det er umuligt at rejse tilbage i tid og blive killing igen. Løbet er derfor i store træk kørt – dog kan du nogle gange lappe med større eller mindre succes på en mangelfuld socialisering. Nogle katte kan via denne lapning blive fuldt funktionsdygtige i en menneskeskabt verden, mens andre aldrig stopper med at udvise overdreven angst. Det afhænger helt af det enkelte individs genetiske bagage. Se dig derfor godt for, når du køber/henter din killing.
Andre årsager kan være store chok – måske er der sket noget udenfor, mens katten var alene hjemme. Det er ikke altid muligt at finde den psykiske årsag – den gode nyhed er, at det alligevel ofte er muligt at træne adfærden væk – hvis metoden anvendes korrekt.
Husk at din kat aldrig reagerer angst med vilje. Reaktionen ligger uden for viljens kontrol. Den handler om at overleve. Din kat gør derfor ikke de ting, den gør, når den er angst med vilje. Da adfærden er forbundet med evnen til at overleve, er angst også den adfærd, som tager længst tid at rette op. Du skal derfor væbne dig med stor tålmodighed og gå yderst gradvis frem. Forsøg at undlade at sætte katten i situationer, hvor den skræmmes, mens træningen står på. Det vil forsinke processen og give tilbagefald.
Den metode du kan anvende hedder kontrabetingning. Det betyder at modindlære. I dag er din kat angst. Du modindlærer via metoden en ny følelse i katten, som er tryghed. Til dette anvender du mad, da mad starter fordøjelsen automatisk – og, som du ved fra dig selv, skaber mæthed og fordøjelse ro og tilfredshed. Den følelse kan du ved at gå yderst gradvis frem overføre til de ting, der skræmmer katten. Metoden stammer fra forskeren Ivan Pavlov, der fandt ud af, at hans forsøgshunde savlede ved lyden af en klokke, fordi den varslede mad. På samme måde kan du via metoden lære din kat, at synet af en fremmed (eller noget andet, der skræmmer) varsler noget rart – nemlig mad. Det er ikke meningen, at katten skal have mad resten af kattens liv, når der kommer gæster. Du arbejder med adfærden, indtil katten er rolig ved synet af gæster. Herefter kan du vælge med mellemrum at lade gæster belønne katten for at vedligeholde roen.
I det følgende er et generelt eksempel på en kat, der er angst for gæster i hjemmet. Da alle katte er individer og ikke to er ens, bør du tilpasse træningen til netop din kat og dit hjem. Hvis du ikke oplever fremgang, bør du kontakte en uddannet adfærdsrådgiver for råd.
Generelt om træningen
- Find nogle rigtig lækre bløde godbidder, som din kat elsker. Brug dem kun i denne træning. Det kan være tun, kylling, makrelsalat – netop det, som din kat finder mest lækkert. Jo mere lækker godbid, jo hurtigere resultat.
- Giv ganske små bidder af gangen, men sørg for, at godbidderne kommer i en lind strøm i sær i starten. Vær gavmild med at fodre i denne træning. Husk du belønner al rolig adfærd.
- Find en rolig person, som vil hjælpe dig i træningen. Personen skal instrueres i ikke at tage øjenkontakt til katten eller række ud efter katten. Hvis katten selv går hen til gæsten, så skal gæsten bare sidde passiv i starten, så katten lærer, at den selv har kontrol over situationen og bestemmer hvem, den vil kæle med eller ikke kæle med og hvornår.
- Senere kan du bede gæsten se kort på katten og senere igen række hånden frem, så katten kan snuse. I starten vil dette skræmme katten, og formålet er det stik modsatte. Sørg derfor for at instruere din gæst korrekt, før I starter.
- Al træningen foregår på kattens præmisser. Hvis du presser en angst kat, vil du øge kattens angst. Lad katten bestemme tempoet og lad katten søge væk undervejs, hvis den har brug for det.
- Går katten, så stop træningen – tag en pause og prøv igen senere. Katten lærer også i pausen.
- Træn kort tid men ofte – gerne flere gange dagligt.
- Træn med flere forskellige gæster, men kun en af gangen i starten. Børn bør du først træne til sidst, da deres hurtige bevægelser ofte kan skræmme.
- Forsøg aldrig at lokke katten, da det kan øge angsten, hvis katten opdager, at du forsøger at snyde den hen til gæsten. Hvis du lokker, kan du risikere, at din kat bliver bange for dig og godbidderne.
- Hvis du har flere katte, så lad dem gå frit i rummet, som de plejer. Hvis de forstyrrer, så luk dem væk, mens I træner.
- Du kan hele tiden måle om din kat er tryg, og om afstanden er stor nok. Vil katten ikke spise dine godbidder, så er gæsten for tæt på. Øg da afstanden.
Indlær et markørord
Under træningen skal du bruge et markørord. Hvis du klikkertræner din kat, kender du til brugen af en markør – i dette arbejde vil jeg anbefale dig at anvende et andet ord end kliklyden. Hvis katten undervejs får et chok, risikerer du ellers, at katten ikke længere vil arbejde for kliklyden, da den forbinder lyden med noget ubehageligt.
Vælg i stedet et vrøvleord. Det skal være et ord, som du aldrig siger til katten ellers, som er kort og præcist, og som altid følges af en lækker godbid. Jeg vil i det efterfølgende anvende vrøvleordet ”dub”.
Du indlærer ordet på følgende måde
- sig dub og giv katten en godbid
- gentag 20 gange
- herefter skal katten altid have en godbid, når du har sagt dub en gang.
Metoden er
Dub-godbid
Dub-godbid
Sig kun dub en gang og giv en enkel godbid lige efter.
Selve træningen
- Luk katten væk i starten, når gæsten ankommer. Bed gæsten sætte sig på en stol eller gulvet, med ryggen let til katten.
- Luk katten ind i rummet.
- Hver gang katten ser i retning af gæsten, sig dub og giv katten en lækker godbid
- Start på stor afstand og sig dub hver eneste gang, at katten ser på gæsten og giv en godbid bagefter.
Metoden er kort fortalt:
Kat ser på gæst => du siger dub og giver katten en godbid.
Gentag flere gange, men husk pauserne.
- Lad katten bestemme, hvor tæt den vil på gæsten. Hvis katten snuser til gæsten, så sig dub og giv katten en godbid.
- Gå frem stille og roligt, uden at presse eller lokke. Lad katten bestemme, hvor hurtigt I går frem.
Hvis du anvender metoden korrekt, vil din kat på sigt forbinde synet af en fremmed med noget rart, og alene synet af en fremmed vil skabe den tilfredshed og tryghed i katten, som katten oplever, når den er mæt og fordøjer. Angsten vil gradvis vige for den nye rare følelse i katten.
Hos NEMO kan du deltage på kurser om kattes adfærd og træningshold for katte. Se hjemmesiden for flere oplysninger. Siden opdateres løbende.
God fornøjelse!
MVH
Helle Lenschow
Adfærdsrådgiver
NEMO – glade katte og hunde