Aslan er frygtelig bange (ryster over hele kroppen) når rengøring

[QUOTE=Eife;905599]Jeg tror også at det er fordi en fremmed gør noget som han i forvejen finder ubehageligt, at han reagerer sådan.

Jeg tror absolut ikke det behøver være fordi hun nogensinde har “gjort ham noget” :)[/QUOTE]

Selvfølgelig kan man ikke afvise det, og det kan jo være sket af uvidenhed eller ved et uheld. Men jeg forestiller mig nu, at folk, der har katte sådan, som Apollo har, nok på forhånd ville sikre sig, at rengøringshjælpen ikke var en type, der kunne finde på at gøre dem fortræd. Det har jeg i hvert fald altid selv været yderst opmærksom på, og mine katte og min rengøringshjælp har det fint sammen. (For ikke så længe siden lå Asani og sov i hængekøjen i kradsetræet, mens hun støvsugede en seng lige ved siden af :høhø:)

Men nogle katte er altså bare sindssygt bange for støvsugere, og det kan man måske ikke forestille sig, hvis man ikke har set det. Hvis Cinnamon ikke var lukket inde i et rum for sig selv imens, så sad hun enten inde bag bøgerne i reolen og rystede med pupiller så store som rundetårn - eller hun fløj ud i køkkenet og gemte sig helt inde ved væggen bag ved el-k-e-d-l-e-n (jeg staver ikke for at narre kattene, men fordi der ellers kommer et ked-ansigt). Det var ligegyldigt, om jeg var der, når der blev støvsuget - eller om det var mig, der støvsugede. Hun var simpelthen bare rædselsslagen. Og det blev i øvrigt aldrig bedre - snarere værre.

Han behøver ikke at være gjort ondt på nogen måde - nogle katte er bare bange for støvsugere, andre er ikke … Og nu er han jo Maine Coon - ikke ligefrem de mest modige katte, hvis jeg skal tale ud fra egen (begrænset) erfaring. Min Bowie, det store læs, er også rystende angst når støvsugeren tændes, og her er der altså kun mig eller manden til at svinge den og jeg VED at han aldrig har været i nærheden af den mens den har været tændt … De andre er ret ligeglade med den, nogle skal man ligefrem jage ned fra kradsetræet når der skal støvsuges der, og så ser de bare snotfornærmede ud!

Jeg har det så sådan, at så må han altså være bange det stykke tid det varer - jeg pylrer ikke om ham, for det bekræfter jo bare, at det ER farligt …

Mange tak for jeres hjælp. Jeg er meget glad for jeres input.

Vores hjælp er kommet hos os i laaang tid og kender vores katte (især de to gamle). Hun er kommet hos os før Aslan flyttede ind.
Måske er der sket noget ved et uheld så han var rystende bange kun den dag, eller han er rystende bange hele tiden pga støvsugeren/damen, det ved jeg ikke. Derfor har jeg sendt hende en mail så vi sammen kan finde ud af hvad der mon er sket/eller hvordan vi måske kan løse det.

Vores hjælp har selv en kat - en blandingsmis.:slight_smile:

[QUOTE=danpia;905325]Har du ikke mulighed for selv at være hjemme en dag, hvor rengøringen er der?

Håber i kan finde ud af hvad der er galt, for det er da synd…[/QUOTE]

Desværre har vi ikke mulighed for at være hjemme, mens der bliver gjort rent, da det sker i dagstiden hvor vi helst vil have det sådan. Så hun har fred til at gøre rent og vi har fred når vi er hjemme og ikke forstyrrer hinanden.

[QUOTE=Ann R;905331]Stakkels lille kattemand!

Hm ja… støvsugeren er heller ikke et hit her - når den er tændt. Er den slukket, er den ikke farlig. Jeg gik med vilje efter en støjsvag støvsuger da vi købte en ny i sin tid, og det hjalp lidt på panikken. Men de kan stadig ikke li’ den :noway:
Jeg tror det hjælper på farligheden, at det er mennesker de stoler på (jer/os) der holder i “bæstet”. De trækker tryghed fra os, hvis vi ser ud som om vi har styr på situationen og er rolige. Men er det er fremmed der komtrollerer bæstet - og I ikke er hjemme… jeg kunne godt forestille mig at den støvsuger så pludselig er et virkeligt uhyre.
Sært nok , for resten, da vi havde en robotstøvsuger, der bestemt ikke var lydløs og som jo tøffede rundt helt på egen hånd og uden kontrol, var de absolut ligeglade. Det er lidt underligt…

Jeg ville så også tale med rengøringshjælpen, om hun har nogen forklaring. Hun behøver jo ikke ligefrem have været ond ved ham, bare være kommet til at forskrække ham eller slå til ham ved et uheld?[/QUOTE]

det lyder meget sandsynligt. Men han er også bange for den når den er slukket og hvis jeg støvsuger (han ryster dog ikke, men gemmer sig væk). Ja, det er så synd for ham at han skal være RYSTENDE…stakkels. Jeg har sendt hende en venlig mail i dag.

[QUOTE=Sim-Sim;905358]Jeg er helt enig.
Jeg tror, det er rengøringshjælpen han er bange for, stakkels kat.

Der er en der foreslår, at I selv skal prøve at være hjemme, når hun gør rent…rengøringsdamen vil da ikke gøre katten noget eller jage ham væk, når I selv er hjemme.

Prøv at tale med damen…noget må der være sket…måske jager hun ham ind på kontoret så hun har fred til at gøre rent?
Det er ikke rimeligt, at katten skal være såååå bange fordi man har rengøringshjælp.[/QUOTE]

Det er sandsynligt at han er blevet viftet væk eller lign…Jeg ved ikke helt hvad løsningen er, da der skal jo støvsuges. Men rart lige at tale med hende.

[QUOTE=Mega;905628]Måske har han uheldigvis været inde bagerst i et lille rum, mens hun har støvsuget derinde og han ikke har turdet løbe forbi for at komme ud.
Jeg ville også sørge for at være hjemme en af de første gange, hun kommer igen, og så se, hvordan han i det hele taget reagerer på hendes nærvær.

[/QUOTE]

Yes, vi må finde ud af hvad vi gør. Jeg kan måske arbejde hjemme en enkelt gang i august blot for at se.

Aslan var super rædselslagen, det er så synd. Han ligger lige nu og ser så tryg og sød ud og sover. Synd hvis han har det sådan hver gang hun kommer.:frowning:

Når jeg har snakket med hende opdaterer jeg. :slight_smile: Men sandsynligt at han fremover skal lukkes inde i et rum tror jeg

Den slags kan komme af en uheldig oplevelse eller flere. Men angst er angst. I kan modindlære samt lukke fra for at undgå flere oplevelser plus supplere med bach og zylkene de dage, der gøres rent.

Hvis du ikke kender til modindlæringen, så sig til så kan jeg skrive det. Men jeg kommer her ikke så tit mere, så måske en PB så ser jeg det. Eller en mail

Metoden er simpel men svær, og angst tager lang lang tid at gøre noget ved, da årsagen skyldes overlevelse

Her er en GENEREL artikel om angst

Når katten er bange – en generel introduktion:

Gemmer din kat sig under sofaen, når der kommer gæster? Stikker den af eller farer sammen ved høje lyde? Eller lever den ligefrem livet langs hjemmets paneler?
Så vil jeg anbefale dig at træne din kat til et liv med en højere livskvalitet.
At gå og være bange hele tiden, slider på organismen, det gør en syg og stresset og i sidste ende kan angst forkorte kattens liv. Som ejer bliver du også trist af at se din kat leve livet i angst. Både du og katten fortjener derfor, at du lægger en indsats i at mindske kattens angst. Ofte er der tale om en midlertidig ekstra-indsats. Du er inde og regulere en adfærd, og senere behøver du ikke nødvendigvis foretage den træning, som du gør i denne periode af kattens liv.

Anvender du redskaberne korrekt og tit nok, vil du normalt se en forbedring inden for to måneder. Ellers bør du kontakte en uddannet adfærdsrådgiver og bede denne om et hjemmebesøg og en individuel vurdering af netop din kat.

Først bør du sikre dig, at din kat ikke har smerter. Det gør du nemmest ved at bede dyrlægen sætte katten på smertestillende som Metacam i tre uger. Forsvinder angsten i den periode, er årsagen smerter – og så er det en dyrlæge, der skal hjælpe din kat – ikke træning alene.

Den hyppigste årsag til angst hos katte er mangelfuld socialisering. Kattes socialiseringsperiode foregår fra 2. til 7. leveuge. Her lærer katten, hvilke ting i miljøet, der udgør en trussel, og hvilke, der ikke gør. Det kan være støvsugeren, mennesker, hunde og køreture i bil. Listen er lang – og en ansvarlig opdrætter eller ejer af den hunkat, der er mor til din kat, sørger for, at killingerne udsættes for disse sanseindtryk i mild grad. Sker det ikke, kan du senere opleve, at din kat bliver bange for alle disse ting – og problemet er, at det er umuligt at rejse tilbage i tid og blive killing igen. Løbet er derfor i store træk kørt – dog kan du nogle gange lappe med større eller mindre succes på en mangelfuld socialisering. Nogle katte kan via denne lapning blive fuldt funktionsdygtige i en menneskeskabt verden, mens andre aldrig stopper med at udvise overdreven angst. Det afhænger helt af det enkelte individs genetiske bagage. Se dig derfor godt for, når du køber/henter din killing.

Andre årsager kan være store chok – måske er der sket noget udenfor, mens katten var alene hjemme. Det er ikke altid muligt at finde den psykiske årsag – den gode nyhed er, at det alligevel ofte er muligt at træne adfærden væk – hvis metoden anvendes korrekt.

Husk at din kat aldrig reagerer angst med vilje. Reaktionen ligger uden for viljens kontrol. Den handler om at overleve. Din kat gør derfor ikke de ting, den gør, når den er angst med vilje. Da adfærden er forbundet med evnen til at overleve, er angst også den adfærd, som tager længst tid at rette op. Du skal derfor væbne dig med stor tålmodighed og gå yderst gradvis frem. Forsøg at undlade at sætte katten i situationer, hvor den skræmmes, mens træningen står på. Det vil forsinke processen og give tilbagefald.

Den metode du kan anvende hedder kontrabetingning. Det betyder at modindlære. I dag er din kat angst. Du modindlærer via metoden en ny følelse i katten, som er tryghed. Til dette anvender du mad, da mad starter fordøjelsen automatisk – og, som du ved fra dig selv, skaber mæthed og fordøjelse ro og tilfredshed. Den følelse kan du ved at gå yderst gradvis frem overføre til de ting, der skræmmer katten. Metoden stammer fra forskeren Ivan Pavlov, der fandt ud af, at hans forsøgshunde savlede ved lyden af en klokke, fordi den varslede mad. På samme måde kan du via metoden lære din kat, at synet af en fremmed (eller noget andet, der skræmmer) varsler noget rart – nemlig mad. Det er ikke meningen, at katten skal have mad resten af kattens liv, når der kommer gæster. Du arbejder med adfærden, indtil katten er rolig ved synet af gæster. Herefter kan du vælge med mellemrum at lade gæster belønne katten for at vedligeholde roen.

I det følgende er et generelt eksempel på en kat, der er angst for gæster i hjemmet. Da alle katte er individer og ikke to er ens, bør du tilpasse træningen til netop din kat og dit hjem. Hvis du ikke oplever fremgang, bør du kontakte en uddannet adfærdsrådgiver for råd.

Generelt om træningen

  • Find nogle rigtig lækre bløde godbidder, som din kat elsker. Brug dem kun i denne træning. Det kan være tun, kylling, makrelsalat – netop det, som din kat finder mest lækkert. Jo mere lækker godbid, jo hurtigere resultat.
  • Giv ganske små bidder af gangen, men sørg for, at godbidderne kommer i en lind strøm i sær i starten. Vær gavmild med at fodre i denne træning. Husk du belønner al rolig adfærd.
  • Find en rolig person, som vil hjælpe dig i træningen. Personen skal instrueres i ikke at tage øjenkontakt til katten eller række ud efter katten. Hvis katten selv går hen til gæsten, så skal gæsten bare sidde passiv i starten, så katten lærer, at den selv har kontrol over situationen og bestemmer hvem, den vil kæle med eller ikke kæle med og hvornår.
  • Senere kan du bede gæsten se kort på katten og senere igen række hånden frem, så katten kan snuse. I starten vil dette skræmme katten, og formålet er det stik modsatte. Sørg derfor for at instruere din gæst korrekt, før I starter.
  • Al træningen foregår på kattens præmisser. Hvis du presser en angst kat, vil du øge kattens angst. Lad katten bestemme tempoet og lad katten søge væk undervejs, hvis den har brug for det.
  • Går katten, så stop træningen – tag en pause og prøv igen senere. Katten lærer også i pausen.
  • Træn kort tid men ofte – gerne flere gange dagligt.
  • Træn med flere forskellige gæster, men kun en af gangen i starten. Børn bør du først træne til sidst, da deres hurtige bevægelser ofte kan skræmme.
  • Forsøg aldrig at lokke katten, da det kan øge angsten, hvis katten opdager, at du forsøger at snyde den hen til gæsten. Hvis du lokker, kan du risikere, at din kat bliver bange for dig og godbidderne.
  • Hvis du har flere katte, så lad dem gå frit i rummet, som de plejer. Hvis de forstyrrer, så luk dem væk, mens I træner.
  • Du kan hele tiden måle om din kat er tryg, og om afstanden er stor nok. Vil katten ikke spise dine godbidder, så er gæsten for tæt på. Øg da afstanden.

Indlær et markørord
Under træningen skal du bruge et markørord. Hvis du klikkertræner din kat, kender du til brugen af en markør – i dette arbejde vil jeg anbefale dig at anvende et andet ord end kliklyden. Hvis katten undervejs får et chok, risikerer du ellers, at katten ikke længere vil arbejde for kliklyden, da den forbinder lyden med noget ubehageligt.

Vælg i stedet et vrøvleord. Det skal være et ord, som du aldrig siger til katten ellers, som er kort og præcist, og som altid følges af en lækker godbid. Jeg vil i det efterfølgende anvende vrøvleordet ”dub”.

Du indlærer ordet på følgende måde

  • sig dub og giv katten en godbid
  • gentag 20 gange
  • herefter skal katten altid have en godbid, når du har sagt dub en gang.

Metoden er
Dub-godbid
Dub-godbid

Sig kun dub en gang og giv en enkel godbid lige efter.

Selve træningen

  • Luk katten væk i starten, når gæsten ankommer. Bed gæsten sætte sig på en stol eller gulvet, med ryggen let til katten.
  • Luk katten ind i rummet.
  • Hver gang katten ser i retning af gæsten, sig dub og giv katten en lækker godbid
  • Start på stor afstand og sig dub hver eneste gang, at katten ser på gæsten og giv en godbid bagefter.

Metoden er kort fortalt:
Kat ser på gæst => du siger dub og giver katten en godbid.
Gentag flere gange, men husk pauserne.

  • Lad katten bestemme, hvor tæt den vil på gæsten. Hvis katten snuser til gæsten, så sig dub og giv katten en godbid.
  • Gå frem stille og roligt, uden at presse eller lokke. Lad katten bestemme, hvor hurtigt I går frem.

Hvis du anvender metoden korrekt, vil din kat på sigt forbinde synet af en fremmed med noget rart, og alene synet af en fremmed vil skabe den tilfredshed og tryghed i katten, som katten oplever, når den er mæt og fordøjer. Angsten vil gradvis vige for den nye rare følelse i katten.

Hos NEMO kan du deltage på kurser om kattes adfærd og træningshold for katte. Se hjemmesiden for flere oplysninger. Siden opdateres løbende.

God fornøjelse!

MVH
Helle Lenschow
Adfærdsrådgiver
NEMO – glade katte og hunde

Har man en lydfølsom kat kan man desuden med fordel træne Aktiv Larm, der går ud på at lære katten at vælte ting, der larmer og få klik og godbid for det. Man starter naturligvis med ting, der nærmest intet siger, når de vælter og ganske gradvis øger man intensiteten. GANSKE GRADVIS. katten må ikke få chok undervejs. Så skal man starte forfra. Så timing er afgørende.

MVH Helle

Mange tak Lenschow:)

Jeg havde en god snak med vores rengøringsdame i går.

Hun havde selv oplevet, at Aslan var rigtig bange for hende.

Hun fortalte mig, at nogle gange ser hun INTET til ham, eftersom han gemmer sig helt bag bøgerne på reolen.
Der var engang hun ledte efter ham, da han ikke var at finde nogen steder og fandt hans skjulested - og der “plejer han at være” og lader ham være i fred bag bøgerne. Hun fortalte mig, at en gang prøvede hun at lokke ham ud med vådfoder og lign, uden held - han er ikke til at lokke ud af reolen. (nu ved jeg hvorfor nogle af bøgerne stod mærkeligt nogle gange på reolen, som om de var ved at falde ud - og HVEM det var…).

Den dag min mand kom hjem havde jeg/min mand lukket døren til værelset, hvor vi har en masse bøger på reoler fra gulv til loft (et lille værelse/gæsteværelse), så Aslan ikke kunne nå at gå derind da hun kom(normalt er alle døre åbne, undtagen til soveværelset), og min rengøringshjælp åbnede ikke døren til dette lille værelse ved en fejl, da hun ellers ville gøre det, eftersom han plejer at skjule sig.

Vi har ikke rigtig nogen løsning, udover at hun vil være mere opmærksom på ham fremover og lade ham få sit skjulested. Og vi vil lade døren til det lille værelse være åben, så Aslan kan løbe derind så snart hun kommer…Hun behøver ikke at støvsuge derinde, da værelset alligevel er småt. Så det er nok med at hun blot tager en støvkost/feje hurtigt hvis det endelig skulle være.

Dog på torsdag, har vi aftalt at hun ikke skal støvsuge, jeg vil støvsuge selv imorgen alligevel når jeg har ferie, så hun kan vaske gulv og feje istedet på torsdag. Så når vores hjælp kommer næste gang skal hun kun vaske gulv og feje, så forhåbentlig bliver Aslan lidt mere rolig på
torsdag. (og jeg er hjemme, da jeg har ferie, så jeg vil roligt være på hjemmekontoret og lade hende arbejde). Måske kan Aslan se, at hun slet ikke er farlig og hun ikke støvsuger.

Jeg ved ikke det med Zylkene, synes ikke jeg vil give ham det. Håber at han istedet tænker “åh nej, ikke hende igen” og lærer at 3 timer med hende er kun midlertidigt og hun eller støvsugeren slet ikke er farlig. Han kan vel se, at “hans søskende” ikke reagerer så voldsomt?