[QUOTE=DK Sugieh;835176]Jeg ved ikke lige om det er det rette sted at placere mit indlæg.
Jeg har heldigvis (7-9-13) aldrig haft en kat der skulle opereres pga sygdom, så min erfaring beror på neutralisering.
Men er det kun mig der bliver hos katte/killingerne når de bliver ordnet hos vet?
Jeg har alle dage blevet hos vet og set, hvad de har gjort ved mine dyr, uanset om det var hund eller kat.
Da vores hund skulle hoftefotograferes hjalp jeg med at holde ben, da den ene vet havde fået hold i nakken.
Jeg har spurgt min vet om det er ok og jeg har fået at vide at det er helt ok… Dyret er jo mit.
Men er det kun mig der har det privilegie, som jeg synes det er :)[/QUOTE]
Jeg tror faktisk ikke jeg ville bryde mig om, at se min kat ligge der og blive skåret i, hevet og trykket og hvad de nu gør. :S
Det interesserer mig helt sikkert - var i praktik på Karlslunde Dyrehospital i folkeskolen, så har set en håndfuld operationer.
Men jeg tror som sagt ikke jeg vil være glad for at se det jeg så der, udført på mine katte. (Altså ikke at det var makværk, men bare at det alligevel er lidt voldsomt, noget af det.)
Jeg tror hurtigt min dyrlæge ville blive træt, hvis alle skulle være hos deres dyr ved operationer og andre indlæggelser.
Et par gange har jeg været med, men der går jo meget tid med det, for man skal blive et par timer efter katten er vågnet, så dyrlægen kan se den er okay og ovenpå igen.
[QUOTE=Tea;835183]Jeg tror faktisk ikke jeg ville bryde mig om, at se min kat ligge der og blive skåret i, hevet og trykket og hvad de nu gør. :S
[/QUOTE]
Jeg har det lige omvendt… Jeg vil helst se hvad de gør ved mit dyr
[QUOTE=Vivi_Fletcher;835184]Jeg tror hurtigt min dyrlæge ville blive træt, hvis alle skulle være hos deres dyr ved operationer og andre indlæggelser.
Et par gange har jeg været med, men der går jo meget tid med det, for man skal blive et par timer efter katten er vågnet, så dyrlægen kan se den er okay og ovenpå igen.[/QUOTE]
Lige i mit tilfælde betyder tiden ikke alverden, for efter jeg flyttede har jeg små 70 km til min vet, så jeg sætter dagen af under alle omstændigheder Men blev jeg bedt om at skride, ville jeg naturligvis gøre det
Da jeg brugte en vet, der kom hjem til mig, var jeg med til flere neutralisationer - det var absolut interessant Større operationer er jeg ikke sikker pà, jeg kan overskue:S
Vi har altid afleveret vores og så hentet dem igen når de er vågnet op. Jeg ville ikke bryde mig om at overvære en operation, og desuden er det vel ikke særligt hygiejnisk med mindre dyrlægen har et ekstra sæt operationstøj i den rigtige størrelse?
Det er ikke noget problem, så længe man er bag steril-linjen Der er som ved alle operationer mennesker som dyr en steril-zone, og når den overholdes er det ok at være med på en kigger
Da Cinnamon blev syg, var jeg hos vagtdyrlægen med hende, da der skulle tages blodprøve og røntgenbilleder. Eftersom han kun var sig selv, var jeg nødt til at agere sygeplejerske og holde hende helt fast og stille, mens der blev tappet blod, og derefter holde hendes ben helt udstrakt, mens hun lå på ryggen og fik taget flere røntgenbilleder - uden at være bedøvet, altså. Jeg gjorde det, fordi jeg vidste, jeg var nødt til det, og skulle jeg af en eller anden årsag på et tidspunkt være nødt til at overvære og hjælpe ved en operation af et af mine dyr, så ville jeg også gøre det, fordi jeg var nødt til det.
Men det er bestemt ikke noget, jeg har tænkt mig at opsøge, efter at jeg én gang har prøvet det. Det var alt for hårdt for mig - også helt bortset fra alt, hvad der derefter fulgte.
Jeg plejer normalt at aflevere mine dyr. Men ved min staldmis Belles neutralisering spurgte jeg dyrlægen om jeg måtte kigge med. Og netop hende fordi hun var en tilløber som jeg ikke havde nogle følelser forbundet til, på det tidspunkt.
Det var ret interessant synes jeg, og vil også gerne overvære en hankat blive ordnet en dag.
Røntgen har jeg kun haft 2 dyr som er blevet, men der hjalp jeg begge gange.
[QUOTE=Vivi_Fletcher;835279]For dig kan jeg godt se det praktiske, når du har så langt til dyrlæge - det er også de gange jeg er blevet på klinikken.
For det er vel ikke fordi du ikke har tillid til dyrlæger eller noget i den stil :?[/QUOTE]
Nej nej overhovedet ikke Så ville jeg ski finde en der var lidt tættere på Jeg synes simpelthen det er spændende og jeg lærer jo noget hver gang… Der er i høj grad forskel på horn, der har indeholdt killinger og nogle der ikke har… Jeg føler virkelig jeg får noget med hjem udover en neutraliseret kat
Jeg har også overværet et par neutraliseringer på hund og kat, men det var ikke mine egne og det var begge på piger. Jeg kunne egentlig godt finde på at spørge om jeg måtte overvære det når Conrad endelig er klar til at blive kastreret. Jeg synes det er enormt interessant!
[QUOTE=DK Sugieh;835176]Jeg ved ikke lige om det er det rette sted at placere mit indlæg.
Jeg har heldigvis (7-9-13) aldrig haft en kat der skulle opereres pga sygdom, så min erfaring beror på neutralisering.
[B]Men er det kun mig der bliver hos katte/killingerne når de bliver ordnet hos vet?
[/B]Jeg har alle dage blevet hos vet og set, hvad de har gjort ved mine dyr, uanset om det var hund eller kat.
Da vores hund skulle hoftefotograferes hjalp jeg med at holde ben, da den ene vet havde fået hold i nakken.
Jeg har spurgt min vet om det er ok og jeg har fået at vide at det er helt ok… Dyret er jo mit.
Men er det kun mig der har det privilegie, som jeg synes det er :)[/QUOTE]
Jeg kommer med dem på et aftalt tidspunkt og står med dem, til de er bedøvet.
Nogle gange kigger jeg med - andre gange ikke, især ikke når det drejer sig om neutralisering, for det har jeg efterhånden set mange gange.
Jeg er også med til røngtenoptagelser, hvis dyret ikke er bedøvet, og har også kigget med midt om natten ved en tarmoperation.
I tidernes morgen assisterede jeg også ved det første (og eneste) kejsersnit, jeg har oplevet.
Ellers venter jeg i venteværelset, til katten/hunden kan komme med hjem. Det er gratis udbud af kaffe, kakao, té m.m.
Sidste år måtte jeg aflevere Bølle hos dyrlægen tre gange i løbet af 14 dage, da han skulle have taget blod og urinprøver under fuld narkose (dyrlægen kunne ikke finde ud af hvad han fejlede). Jeg afleverede ham om morgenen og hentede ham igen om eftermiddagen. Jeg tænkte egentlig ikke over om det var en mulighed at blive, men jeg skulle jo alligevel også på arbejde. Desværre reagerer de lidt mærkeligt på arbejde, hvis man ringer og siger at man har kattens 1. sygedag:D. For mit vedkommende tror jeg også det var godt at tænke lidt på noget andet en hvad min stakkels kat måtte gå igennem, selv om det var svært.
Tager det ikke lang tid? Naar jeg har afleveret dyr der skulle i narkose, har de skullet indleveres mellem 8 og 9, og jeg maa foerst hente dem igen naar de kommer ud af narkosen, dvs. om eftermiddagen. Det tager jo ikke ret lang tid at udfoere operationen (har ogsaa vaeret i praktik paa en dyrlaegeklinik), og der maa da gaa mange timer med bare at sidde og trille tommelfingre. Det ved jeg ikke helt om jeg havde taalmodighed til.
Som regel har jeg afleveret dem, og hentet igen når de er klar (neutraliseringer og en kræftoperation). Men ved et akut kejsersnit var jeg med inde og se operationen - og fik den nyfødte killing ind på brystet, så den kunne holde varmen, mens moderen blev syet og gjort klar.
Jeg ved, at nogle dyr, der er indleveret om morgenen, risikerer først bliver opereret omkring kl.13, og så lang tid vil jeg ikke have, mit dyr skal sidde og vente.
Det er for øvrigt også for mange timer, der skal lægges til fastetiden (synes jeg).
Derfor, jeg kommer til en aftalt tid.
Jeg har i en længere årrække brugt en dyrlæge, som var ene i klinikken, og i de tilfælde har jeg selvfølgelig altid været med til holde og gøre ved, når der skulle tages prøver osv. Ved operationer er det mange steder kutyme, at man afleverer om morgenen og kan hente om eftermiddagen, og så tager dyrlægen patienterne i den rækkefølge, de har lyst til (ellers som er mest hensigtsmæssig for dyret - de ældste, som har sværest ved at blive friske efter narkosen, ordnes først - eller den mest akutte osv.). Jeg har dog været med til flere neutraliseringer af både han- og hunkatte, fordi jeg selv bad om det, og jeg tog en masse billeder undervejs
Jeg afleverer om morgenen på vej til job og henter på vej hjem.
Jeg har set og medvirket til utallige operationer, røntgenoptagelser etc gennem job så synes egentlig ikke det er så spændende
Men jeg forstår godt dem der gerne vil prøve at se.
Mange dyrlæger bryder sig ikke om det, bla fordi mange besvimer, selvom de er sikker på de sagtens kan tåle det og der er altså ikke ressourcer til også at tage sig af ejeren
[QUOTE=danpia;835430]
Mange dyrlæger bryder sig ikke om det, bla fordi mange besvimer, selvom de er sikker på de sagtens kan tåle det og der er altså ikke ressourcer til også at tage sig af ejeren
:)[/QUOTE]
He - det var faktisk også min (daværende) dyrlæges største bekymring ved at lade mig være med til kastration/sterilisation, som hun sagde ‘jeg lader dig altså falde, hvis det er - jeg har ikke tid til at tage mig af dig!’. Hun havde klinik på Frederiksberg, ganske tæt på KU Life, så hun fik jævnligt besøg af dyrlægestuderende som kiggede med, og hun havde flere gange oplevet at de dejsede om, hvis det var første gang … Hun havde så sat en stol ind, så man kunne sætte sig ned hvis svimmelheden meldte sig Men det skete heldigvis ikke, så vi hyggede os sådan set fint med at få neutraliseret mine kræ og få taget billeder af operationerne samtidig. Da jeg skulle have steriliseret en tidligere avlskat spurgte hun selv, om jeg ville se med på en voksen (de andre var killinger), for at se forskellen på størrelsen i livmoder mv., og det ville jeg selvfølgelig gerne
Jeg er så ikke sikker på, at jeg ville have ‘mave’ nok til at kunne klare andre typer operationer - især ikke noget med øjne, det er for væmmeligt, synes jeg …
