At blive narret af en kat

Katte Generel snak om katte
#1

Jeg plejer at sige, at hvis det var en hund, så havde det været meget pinligt, men nu er det jo heldigvis katte, jeg har - og som bekendt er det meget kloge dyr…:høhø::tihi:

Men altså… de snyder mig ind imellem. På de sjoveste måder, og jeg kan simpelthen se, at de griner og morer sig med det.

De to værste er uden tvivl Nanoq og Eddie - og ja jeg indrømmer gerne, at de to er klogere end jeg. Det er jeg klar over:cool:

Et par eksempler.

Sidder ved min pc i går og skriver, da Nanoq kommer ind. Det ved man fordi han fortæller det heele vejen ind. Miii miii briii brii bruuu bruuu miii
Så går han om bag min stol, ind fra højre side og sætter sig ned, hvorefter jeg tager hånden ned (velopdragen som jeg er) og klør ham og siger hej osv.
Så vender jeg retur til PCen. Så siger han Miii miii, og jeg tager min hånd ned igen - og rammer tom luft. Jeg ser hele vejen til højre så langt nakken rækker - ingen kat - og så ser jeg til venstre og DER sidder han. Lige så sød, som om “her har jeg da siddet hele tiden”…:tihi:

Så er det jeg udbryder - Snydt af en kat - igen!:dokdok:

Sikke en følelse!

Eddie er også slem. Så står der en gryde på komfuret og han vil jo gerne derop og lige kigge. Kun kigge! Man har vel stil og kender mine kogevaner. Jeg siger nej to gange, og så går han… Tror jeg. Jeg sidder ved min PC (jeg har intet liv:ok:) med ryggen til komfuret, da jeg hører tik tik tik tik - det er lyden af Eddie, der går på trægulv. Han siger kun sådan, når han går, hvis han VIL høres. Lyden fortsætter, om bag mig, op af trappen - og herfra kan man hoppe på komfuret, hvis man vil, eller fortsætte op på 1. sal.

Jeg rømmer mig, for jeg er jo ikke dum! Så stopper lyden. Jeg tænker - det virkede - han stoppede.

Så er der sådan en intuitiv fornemmelse, der kommer snigende. Af at blive røvrendt… Jeg ser mig over skulderen og gud hjælpe mig om katten ikke er kommet helt op af trappen og nu står i direkte komfur-højde og klar til spring! Bag min ryg! Han har simpelthen slået tik tik tik lyden fra futskoene og er listet videre bag min ryg!

I det han ser, at jeg ser ham vender Tik tik tik lyden retur hvorefter han glad fortsætter op på 1. sal - som om det HELE TIDEN havde været meningen. Han sender mig naturligvis et “Sig mig hvad mistænker du mig for” blik på vejen.

Og der sidder jeg. Snydt af en kat - igen!

Det er simpelthen nedslående herligt på en gang!:ok::høhø::høhø:

Er jeg alene med dette “problem”?

#2

:lol: Hvor er de dog herlige, nej her prøver de også gang på gang at snyde os, men vi kender jo kattene på deres gang :tihi:

#3

nej da… jeg har et team … et tag-team… og de skiftes gudhjælpemig til at tage røven på mig… det gik op for mig hvordan de gør for nogle dage siden og jeg tænkte “det er løgn - det har de bare ikke regnet ud???”

det sker mens jeg er ved at øse mad op på det ene køkkenbord… så hopper den ene op på det modsatte køkkenbord og begynder at sige lyde… ok - den har jeg ligesom været over nogle gange, så den falder jeg ikke for mere… men nu hvor de har opdaget at jeg ikke hopper på “kæl for -mig” rutinen - så har de opppet sig…

nu skubber den kat der er på det modsatte køkkenbord ting ned … så hele flokken undtagen “kumpanen” flyver forskrækket væk… og når jeg vender mig for at samle det op der er røget ned - så hopper den medsammensvorne op og begynder at spise.-.

og de skiftes til at være på det modsatte bord…

Jeg er ikke helt sikker på hvordan de har regnet den ud - men de har gjort det for mange gange til at det er et tilfælde…

og jeg synes det er vildt at de skiftes… endda skiftes nogenlunde ligeligt

#4

Ih hvor jeg elsker katte:-) LOL

#5

Mine er lidt for eksemplariske pt, gad vide hvilke hemmelige planer de brygger på :?

#6

Den med at side på den ene side af stolen først også liste sig om på den anden, gør Oliver tit… Og jeg falder for den hver eneste gang… :klapper::ups:

Indimellem hænger jeg ud over stolen, og nærmest rammer gulvet for så at se ham siddende lige så sødt på den anden side… :tihi:

Hans sidste nye påfund, var da jeg skulle lave spinat pasta med oste sovs (:savle:) Selvom jeg har sat Oliver ned et utal af gange, hoppede han alligevel lyn hurtigt op på køkkenbordet, da jeg stod og hælte ostesoves op, så den kunne varmes… Her vælger han så at stikke hele sit lille hoved ind under den løbende ostesovs, så han får det hele i hovedet… :klapper: Han synes dog ikke det smagte ham, så jeg måtte igang med vask af kat, midt i madlavningen… :venter: Temmelig svedt og med en nyvasket kat, fik jeg så til sidste min mad…:tihi:

#7

Nej er i huset er de også rigtig gode til at snyde , og jeg kender også de der tik lyde , som kun laves for at over bevise os mennesker om at nu er man på vej op oven på eller ud . Hvor har Surfer og Asmus ikke ladt mig tro at de var ude , og når jeg så skulle i køle/fryseskabet, så bliver jeg så forskrækket fordi de er liste op på det og er ved at falde ned fordi jeg åbne døren .

#8

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at katte har en udpræget form for sort humor. :smiley:

Ingen af husets faste beboere har hidtil gjort det i at åbne køkkenskabe. Men så flyttede Iduna ind… Her i hytten er der “skjult rørføring” bag køkkenskabene, og da der er bøvl med den varmtvandsmåler der er monteret derinde, er der ikke bagbeklædning på skabet under vasken. Skabet benyttes kun til opbevaring; ikke til skrald af nogen art. Jeg kan ikke døje skraldeposer der er gemt væk i skabe…

Nå, men, da det skete første gang at skabet stod åbent, kiggede jeg hurtigt rundt i lejligheden, og fandt begge katte. Jeg lukkede blot skabet, og tænkte, at det nok bare var et tilfælde at de fik det op.

Et par timer eller så efter, stod det åbent igen. Hurtigt kig rundt i hytten: Kun en kat! :uha: Dér stod jeg, kun iført nattøj, og gloede ind i skabet og kaldte mere og mere fortvivlet på Iduna. Jeg var sikker på, at hun befandt sig inde ved rørene, så jeg gjorde klar til at tømme skabet, for at kunne komme ind efter hende. Da hun jo var et helt nyt medlem i huset, var jeg også bekymret for, om hun ville lade mig komme til sig derinde i mørket.

På et tidspunkt får jeg vendt mig lidt om. Dér stod kræet. Jeg er stensikker på, at de begge to morede sig fortrinligt over mig, som jeg stod der, med enden i vejret og kaldte og gloede ind i et køkkenskab…

Nu er der sat velcro på skabet, til skabsåbnerens store fortrydelse. Nu pønser hun på, hvordan han kan komme ud på toilettet og stjæle mere toiletpapir.