At bringe en fertil hunkat ind i flokken?

Kære alle

Jeg har været en flittig gæstelæser herinde, men har nu fået oprettet mig en bruger.

Sagen er den at jeg har 2 katte (3 års steriliseret hunkat, 8 års kastreret hankat).
Jeg har længe ønsket mig en legeven til min unge hunkat, da den gamle hankat ikke gider hende - det har han aldrig gidet.

Jeg har så forelsket mig lidt i en ung hunkatte killing på ca ½ år. Denne kat er ikke steriliseret.

Hvordan vil det påvirke mine katte (og den nye) hvis der kommer en fertil hunkat ind i flokken? Planen er selvfølgelig at den nye skal steriliseres så snart det er muligt. Og er det overhovedet et problem så længe den nye er så ung? Jeg ved endnu ikke om den er gået i løbetid endnu.

Jeg kan tydeligt huske da jeg bragte min hunkat hjem til min hankat. Det tog ca. et år før hun blev accepteret, men idag kan de godt lege en enkelt tagfat, dog kommer de ikke i nærheden af hinanden unødigt, og tåler kun lige hinanden.
Min hankat blev taget fra sin mor alt alt for tidligt, og han er en vildkat jeg selv har tæmmet. Så han har nogle ret underlige tendenser indimellem.
Min hunkat er kærligheden selv. Sød og legesyg, ultrakælen og meget kærlig. Hun opfører sig som om hun stadig er en lille killing. Derfor jeg synes det er synd for hende at hun ikke har nogen at dele sig selv med.

Håber der er nogen der har et indput :slight_smile:

Kan du ikke få hende steriliseret, før hun flytter ind? Så slap du helt for at bekymre dig om det, og der er ingen grund til, at det ikke skulle kunne lade sig gøre allerede. Hvis ikke hun allerede er fertil, er hun i hvert fald meget tæt ved at blive det, og hormonelle katte er ikke altid lige tilregnelige. Hvorfor tage chancen? :slight_smile:

Lige mine ord :slight_smile: Ingrid :slight_smile:

Måske er det muligt, det er klart det ville være det bedste :).

Men hvis vi sætter et scenario op hvor det ikke var muligt. Burde man så holde kattene adskilt helt (i forskellige dele af huset) indtil den nye er kommet vel over sin sterilisation? Det må vel være det næstbedste? Eller vil de gamle katte blive stressede fordi de kan lugte en fremmed kat på os hele tiden?

Jeg ville nok personligt holde dem adskildt og så få den lille dame snittet aldeles omgående :slight_smile:
Derefter er det jo en almindelig sammenføring du skal have gang i :slight_smile: og der kan jeg klart anbefale netdør :slight_smile:

Mange tak :slight_smile: Så har jeg da to muligheder at undersøge på.

jeg ville gøre som sugieh, og så simpelthen undlade at introducere den nye til flokken ind til den var blevet snippet - så hurtigt som det kunne lade sig gøre.

Og jeg vil sige slap af, en halvt år gammel kat er stadig en killing, jeg ville introducere hende og få ro på og derefter ordne kastration, hvis ikke hendes nuværende ejer er med på ideen om at ordne det.

MH
Linda

Mindst mulig stress for alle er den der har hunkillingen får den steriliseret og mærket, du betaler og får hende hjem ca. 14 dage efter

:slight_smile: Ja jeg er nok “farvet” af at samtlige af mine piger har løbet første gang, før de er ½ år :slight_smile:

Min hunkat på 3 år blev først steriliseret 1½ år gammel, men dengang var der jo også kun min kastrat som var ret ligeglad med hende så længe hun holdt sig på afstand. Dengang var hun på p-piller men endte desværre med en grim livmoderbetændelse så hun blev steriliseret. Hvilket jeg absolut ikke fortryder for nej hvor er hun blevet endnu mere putteglad og nussegøj end før. Jeg tør ikke bruge p-piller til en hunkat igen da jeg ikke ønsker at opleve en anden kat med livmoderbetændelse.

Jeg kan så fortælle dig at jeg har haft en del hunner der ikke fik p-piller - men underlivsbetændelse fik de. Jo før det bliver gjort jo hurtigere kommer katten sig.

Ja det er klart at det også kan ske uden p-piller, dog vil jeg ikke øge risikoen for det. Min hunkat havde også fået cyster på æggestokkene hvilket dyrlægen mente var på grund af pillerne.

Uanset hvad så venter jeg aldrig til en hunkat er 1½ år igen før den bliver steriliseret. Så noget godt kom der da ud af det.

Helt enig, ingen grund til at at vente :slight_smile: Jeg får også neutraliseret alle mine killinger inden de flytter hjemmefra. Et yderligt plus er nemlig at killinger kommer sig meget nemmere over nakosen end voksne (der har et større fedtlag som narkosen oplagres i) :slight_smile:

Man mener også, at hunkatte der bliver steriliseret inden deres første løbetid ikke kan få brystkræft ( og selvfølgelig slet ikke livmoderkræft eller betændelse). Derudover vil en hunkat
der bliver steriliseret inden første løbetid udvikle sig mere harmonisk i personligheden - blive venligere overfor andre katte og mere legesyg. Da yngre katte kommer sig hurtigere over både operation og narkose så er der ingen grund til at vente. Kan du ikke få forrige ejer til at få indgrebet klaret så tag hende til dyrlæge med det samme du henter hende - hav hende så gående seperat fra de andre ( evt. med netdør) indtil såret er helet ( mellem 5-10 dage afhængig af bla. alder og katten - yngre katte heler hurtigere end ældre katte - men der kan også være individuelle forskelle).

Held og lykke med det.

  • Og det vil kun være til fordel for den senere sammenføring, at hun går for sig selv i starten, for så kan kattene vænne sig til, at der er andre i huset ved at mærke hinandens dufte.

Hvis du søger på sammenføring, kommer der masser af tråde op med råd om, hvordan det kan gribes an. :slight_smile:

Tak for diverse indputs. Jeg har allerede browset rundt på forummet og læst og læst :slight_smile: Så jeg har fået en masse vinkler nu.

Jeg må melde mig som enig med Linda - det er en KILLING og den havde jeg sat ind i flokken og ikke bekymret mig yderligere…når den er faldet godt til, ville jeg få den neutraliseret.

Milima - det er også hvad jeg har besluttet i første omgang. Jeg synes det er lidt hårdt at neutralisere helt fra starten uden katten er tryg hos mig.