At lære en 8årig kat at gå tur i sele

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at gå en daglig tur med Tarzan. Enten ud i vores fælles have eller ned til stranden, som kun ligger kun 100 meter fra hvor vi bor.

Men han er bare overhovedet ikke vild med det. Jeg har prøvet forskellige slags seler, men det er nok dét, at han har været vant til friløb, der spænder ben for os. Han bliver edder-stikhamrende-tosset, hvis han f.eks lige synes, han skal gå gennem en busk eller lignende, hvor jeg -som jo er i den anden ende af snoren- ikke kan følge med, og derfor bliver nødt til at stoppe ham.

Er der nogen, der har nogle idéer til, hvordan man evt. kunne lære ham det - eller er det håbløst, tror I?

Ting jeg selv har tænkt på er, at lade ham have selen på indenfor af og til…det har han også, og tager det ganske pænt.

Derudover kunne man måske lære ham at stoppe for selen ved hjælp af godbidder (men det skal dælme være nogle gode nogle, så!). Og måske gøre det ude i gården…og sørge for, han er lidt sulten, når man går igang :tihi:

Har også overvejet at starte fra bunden med at klikkertræne ham…for han er somend kvik nok, og kan f.eks. sitte og stå på bagben på kommando. Men ikke tillært med klikkeren, bare “døøøgtig”->godbid…

Nogle idéer? Erfaringer? Tanker?

Her lige et billede fra sidst vi var en tur i haven med sele på:

Det gik fint, lige indtil han ville ind og undersøge skraldecontaineren nedefra, og jeg sagde “nej” og holdt tilbage i snoren. Så hvæste han af mig, slog med halen osv. Jeg tager ham så op og går ind med ham, hvor han knurrer på vejen ind (og her kunne han meget vel have fundet på at springe i fjæset på mig og sat tænderne i - men gjorde det ikke).

Jeg skal ikke kunne sige, om han kan lære det. Jeg har ingen erfaring med at gå med katte i snor. Men selv om han så kunne lære det, så lyder det, som om han bare ikke kan lide det. Og så synes jeg, at spørgsmålet i højere grad bliver, om det er hans eller dine behov, du forsøger at tilgodese?

Han har jo allerede adgang til at komme udenfor og lader til at trives med det. Hvis du nu tager ham helt udenfor, så risikerer du måske at minde ham om de glade fritløberdage, så han ikke længere vil være tilfreds med den begrænsede plads i gårdhaven. Men så har du jo nullermændene, du kan træne i stedet for :slight_smile:

ENIG med Ingrid!

Samme her :slight_smile: Nu går det lige så godt med at have ham “inde”, så er det altså ikke hverken risikoen eller besværet værd :slight_smile:

Jeg havde ikke overvejer risikoen…faktisk…men kan sagtens se det, når I siger det!

Det var bestemt ikke mit behov, jeg gerne ville have dækket :slight_smile: Kun hans… Han har haft et par dage her inden for den sidste uges tid, hvor han har været rigtig gnaven. Og så tænkte jeg, om det mon ville kunne hjælpe lidt på det. Forleden dag var jeg tæt på at have taget hjem til mine forældre med ham…men så dagen efter har han ligget og puttet hos mig i sengen og leget med de små og virket super glad og tilpas…

Og tak for jeres svar…synes måske lige, mit svar til jer lød lidt mobset, nu jeg læste det efter, og sådan var det bestemt ikke ment :slight_smile: Er blevet lidt slem til at bruge udråbstegn, og de er af og til lidt misvisende. :slight_smile: :slight_smile:

Sådan synes jeg nu ikke, dit svar lød. Det var heller ikke min hensigt at anklage dig for koldt og kynisk at tænke mere på dig selv end din kat. Det var mere tænkt som en opfordring til at overveje begrundelsen for at gøre det. Men det havde du jo så allerede gjort :slight_smile:

Jeg kan godt huske, du skrev, at Tarzan var sur. Der var vist også en, der spurgte, om han kunne have ondt. Kunne han det? Ellers har han måske bare fået det forkerte ben ud af nullerputten lige den dag :slight_smile:

Tarzan kunne sikkert lære at gå pænt i snor og sikkert også have fornøjelse ved det, men…

Når Snehvide og jeg går tur, sker det jævnligt, at vi møder hunde. Nogle virker decideret farlige - andre er bare alt for tæt på. I de situationer er jeg nødt til at kunne tage hende op - alle 6 kilo dejlig kat. :wink: Hun bryder sig i forvejen slet ikke om at blive båret, så hun knurrer ad mig, men heldigvis ikke mere end det.

Men hvis du skulle gøre det samme med Tarzan, ville du så stole på, at han ikke kunne finde på at bide dig? Med risiko for at slippe fri…

[QUOTE=FinnFrode;723278]Tarzan kunne sikkert lære at gå pænt i snor og sikkert også have fornøjelse ved det, men…

Når Snehvide og jeg går tur, sker det jævnligt, at vi møder hunde. Nogle virker decideret farlige - andre er bare alt for tæt på. I de situationer er jeg nødt til at kunne tage hende op - alle 6 kilo dejlig kat. :wink: Hun bryder sig i forvejen slet ikke om at blive båret, så hun knurrer ad mig, men heldigvis ikke mere end det.

Men hvis du skulle gøre det samme med Tarzan, ville du så stole på, at han ikke kunne finde på at bide dig? Med risiko for at slippe fri…[/QUOTE]

Altså ja, jeg kan sagtens bære Tarzan - hvis han lærte (at acceptere) at gå i snor :slight_smile:

Men det er nok i virkeligheden en dum idé at lære ham, at der er noget på den anden side af muren. For han virker jo generelt til at trives, og hvis han pludselig ikke gør, så er det nok alligevel ikke løsningen at gå med ham i snor…så må han hjem til mine forældre og være fritløber. Det har jeg jo også konstant i baghovedet. Men en dag som fx. idag ville jeg være rigtig ked af at gøre det, da han tydeligt har hygget sig med de små…

[QUOTE=galath;723257]Sådan synes jeg nu ikke, dit svar lød. Det var heller ikke min hensigt at anklage dig for koldt og kynisk at tænke mere på dig selv end din kat. Det var mere tænkt som en opfordring til at overveje begrundelsen for at gøre det. Men det havde du jo så allerede gjort :slight_smile:

Jeg kan godt huske, du skrev, at Tarzan var sur. Der var vist også en, der spurgte, om han kunne have ondt. Kunne han det? Ellers har han måske bare fået det forkerte ben ud af nullerputten lige den dag :)[/QUOTE]

Jeg kan jo ikke spørge ham, om han har ondt, men jeg tror det ikke. Han er jo et eller andet sted bare, som han altid har været. Tarzan ER speciel…han har et specielt sprog, og er hurtig til at bide fra sig, hvis der er et eller andet. Fx. sidst jeg var væk i 2 dage, hvor min brors søde kæreste passede kattene… hende bed han 3 gange - og han var BARE gal, sagde hun. Hun lærte så at tage nogle solide støvler på, når hun skulle over og fodre om aftenen. Grund = Tarzan er vant til at komme ud om aftenen, og ja…kommer der så især en fremmed og siger, at det kan han ikke lige komme idag…så BIDER han. Det er sådan han er. Er madskålen tom - jamen så bider han. Har Nullerne været belastende…så bider han. Var der for stort et rend af venner og veninder til mine søskende hjemme hos mine forældre…så bed han. Er der en sele om hans bryst, der forhindrer ham i at gøre noget, han altså lige havde lyst til …ja så bider han med stor sandsynlighed også.

Går tingene tvært i mod efter hans hoved…hvilket det tilsyneladende gør her hos mig. Her er stille og roligt. Sjældent andre end mig, og når der er, så får de at vide, at de skal opføre sig roligt og lade Tarzan være, med mindre han kommer og beder om deres opmærksomhed… Han kommer ud. Han bliver leget med (af mig, men nu også af Nullerne). Han får mad. Han får aldrig skældud, da der ikke rigtig er noget her, han ikke må… Ja, så er der ikke noget. Så er han verdens skønneste roomie :inlove:

:tihi: min konklussion er: sådan er Tarzan nok bare. Men selvfølgelig er det noget, jeg er obs på og bruger meget energi på at tænke over … altså hvad grunden til det er, når han så pludselig har en dårlig dag…eller bare et enkelt udbrud…eller pludselig angriber kattepasseren. Osv.

(gav det overhovedet mening :))

Ja, det gav absolut mening:thumbup:

Jeg tænker også lidt at hans verden jo altså ER vendt op og ned… Så i forbindelse med at have lidt dårlige dage, kunne det måske være derfor? Han og nullerne har taget sammenføringen super godt og bedre og hurtigere end du lige havde regnet med… Men måske skal han indimellem bare lige have tid!!! Tid til at finde sig selv, huske sig selv og få styr på sig selv…?:hjerte:

Jeg tror også det vil være problematisk at begynde at gå med ham i snor. Når han bare slet ikke virker til ville acceptere det? Jeg har droppet det med mine, for de gik fuldstændig amok, når de kom i sele. Den form for tilbageholdese og “blive lukket inde” agtige former, passede dem ikke og ændrede deres sind på en negativ måde… :ups:

(hov, bruger også udråbstegn - men mere for at understrege - ikke for at være hård… Bare lige til info, for det er en dum vane jeg har fået…:tihi:)

Ja, det giver helt sikkert mening. Og jeg er bange for, at du også har fortalt
det før. Hvilket jo nok kan blive lidt trættende i længden - det kan jeg godt
forstå :slight_smile:

Jeg fik Magic under lidt usædvanlige omstændigheder, og det var egentlig
mod internatets vilje. De bryder sig ikke om at sælge en tidligere udekat som
indekat (forståeligt nok), men på grund af omstændighederne gik de med til,
at jeg fik lov at få ham - mod at jeg lovede at bringe ham tilbage, hvis det
skulle vise sig, at han ikke trivedes.

De sagde blandt andet, at det godt kunne være, at han ville befinde sig fint
nok lige til at begynde med, mens alting var nyt, og der var en hel masse at
undersøge. Men når han først havde vænnet sig til at bo her, kunne det godt
være, at hans udetrang pludselig opstod igen. Det var midt i oktober, da jeg
fik ham, og de sagde også, at han måske ville befinde sig fint nok indendøre i
den mørke periode, men at udetrangen så kunne dukke op igen sammen
med foråret.

Det medførte så selvfølgelig, at jeg - i hvert fald i det første halve år, jeg havde
ham - gik rundt og frygtede, at han pludselig ikke kunne affinde sig med at
være inde. Hver eneste gang han var utilfreds med noget (når han er utilfreds,
står han ude i gangen og bræger :venter:), så troede jeg, at det var “game
up”. Når jeg ikke lige kunne gennemskue, hvad han ville, fik jeg ondt i maven
og tænkte straks: “Det er, fordi han vil ud”.

Faktisk er det ind imellem ikke helt forkert. For han vil rigtig gerne ud af
fordøren, men han er fint nok tilfreds med bare at få lov at løbe på trappen.
Det får han så som regel ikke lov til, men ind imellem smutter han jo fra mig,
og det er altså sjawt :tihi: Men han forsøger ikke at komme videre udenfor.
Det er bare den lukkede dør, der generer ham.

Der var en lang beretning, men er det mon ikke lidt i samme retning, du
oplever med Tarzan? At du hele tiden går og frygter, at han ikke kan trives
hos dig, og at du derfor tror, at enhver form for utilfredshed skyldes
manglende udeliv? Og så får frygtelig dårlig samvittighed og straks er parat til
at levere ham tilbage til dine forældre og hans fritløb:ups:

Det er meget rart for dig at vide, at du kan tage ham tilbage til dine forældre,
hvis det virkelig skulle vise sig at blive nødvendigt. Jeg synes dog, det ville
være synd, hvis han skulle tilbage. Ikke fordi jeg tror, der er noget i vejen med
dine forældre :slight_smile: Men så vidt jeg husker, er din familie bange for ham, fordi han
bider. Og så må han ikke være i sofaen :tihi:

Så længe hans utilfredshed ikke varer permanent, så tror jeg ikke, det har
noget med hans tid som fritløber at gøre. Hvad det så skyldes, er en anden
sag, som det jo nok er værd at prøve at være opmærksom på. Men jeg er
ellers enig med Marianne i, at det nok sagtens kan være et udslag af
ændringerne i hans liv, at han har en gnaven dag

Ingrid:

Du har helt ret i, at jeg nok går og “frygter” det lidt hele tiden. Selvom der jo ikke er så meget at frygte, fordi jeg netop har mine forældre, hvor han er meget velkommen til at komme hjem…til sit frie liv, hvis jeg får mistanke om, at han savner det. Det er rigtig rart at have i baghånden… Men ja mine søskende er bange for ham, og de fleste af deres venner er også. Og der er ikke den store menneske-kontakt dér, jeg skal konstant være små-nervøs over hans frie liv og det er enormt bøvlet, når mine forældre skal noget i weekenderne (hvilket de TIT skal). Så… jeg vil da helst undgå at skulle sende ham hjem…og at skulle undvære ham jo :hjerte: :hjerte:

Marianne:

Du har ret i, at det hele er gået lidt stærkt osv. Og Nullerne er jo en stor omvæltning for ham. Jeg har lige siddet og kigget på, at de alle tre har tonset rundt og leget. Der blev kurret, ligget på lur, sprunget fra møbel til møbel og væltet madskåle i svingene :smiley: Og Tarzan nød det mindst lige så meget som de små, det var helt tydeligt :slight_smile: Så…men måske synes han bare lige som jeg selv, at de næsten er lidt FOR belastende, når de bliver alt for vilde…hehe :wink: især hvis han ikke selv deltager i balladen :tihi:

Konklussionen er i hvert fald, at jeg dropper ideen om gåturene :slight_smile: og så GLÆDER jeg mig ellers bare til om et par år forhåbentligt at have hus med stor have, som kan indhegnes til de tre banditter :hjertehop:

Men du nævner selv klikkertræning i dit første indlæg. Det kunne måske være en meget god idé til hans gnavne dage, hvis du kunne aflede ham med det? Hvis han allerede kan et par tricks, kan han jo uden tvivl lære flere, og han vil sikkert også gerne - ellers var det nok ikke lykkedes i første omgang.

Ja :slight_smile: Det har jeg også godt overvejet :slight_smile: Kunne jo måske være meget sjovt.