At lokke medicin i sin kat

Hej Alle,
Bare lige et godt fif til, når jeres katte skal have medicin, og de ikke er nemme at snyde! Jeg har købt vitakraft liquid snack med kyllingesmag, og herhjemme er de helt vilde med det! Da Siri har problemer med forstoppet mave, skal hun have lactulose - dette er noget meget klistret flydende stads, og i starten tvang jeg det i hende med det resultat, at det klistrede over alt på gulv og i hendes pels. Hvis jeg blander det op med denne liquid snack, spiser hun det med stor fornøjelse :slight_smile: Ydermere har hun lidt gigt, og jeg har købt gycoflex snacks, som skulle være gode til leddene, men ikke om hun gider spise dem. Nu pulveriserer jeg dem og blander dem i liquid snack - og det bliver sørme spist. Jeg ved, at det lyder som en reklame for denne snack, det er det vel i og for sig også - i form af, at den kan gøre det lettere at give medicin. Alle katte er selvfølgelig ikke ens, men det kan jo være, at det kan hjælpe andre, der har stædige katte.
God dag til alle
Lene, Mocha og Siri :slight_smile:

3 Synes om

Ellers har nogle dyreklinikker en decideret “pilleskjuler” der er spiselig. Den er hammer smart, men jeg vil ikke garantere at alle katte lader sig narre :stuck_out_tongue:

Ok, det viste jeg ikke - hvad er det for noget?
Men piller giver jeg direkte ved at kaste det ned i halsen og så sikre mig, at hun sluger - det er som regel ikke det store problem - det er alle de andre former for medicin, der er problematiske :frowning:

Det er dem her :slight_smile: Easypill Cat, til sikker indtagelse af piller til kat, 10 g

Det ku’ være, jeg skulle afprøve det på Bambina … hun burde jo få et kosttilskud som styrker leveren (Zentonil) og dyrlægen påstår det er velsmagende, der er Bambina ikke helt (som i slet ikke!) enig :venter:

2 Synes om

Tak for linket.
Ved dælme ikke om Siri lader sig narre - de der glycoflex snacks kostede pænt meget og skulle være lavet til, at katte vil “elske” at spise dem. Bare ikke lige dronning Siri! Så der stod jeg med glycoflex snacks til 450 kr og var bange for, at det var spildte penge - de er alt for store til at give som piller. Men blandet i det der liquid snack, så ryger det ned :slight_smile:

Lyder som med Siri - det er da et forsøg værd. De er ikke så dyre, så man kan da altid prøve :slight_smile:

1 Synes om

Der er også det der hedder pill pockets

Ok, tak for oplysningen :slight_smile:

Jeg bruger også liquid snack til at gemme medicin i pulver form. Eller på et tidspunkt knuste tabletter til en kat som var umulig at tvinge piller i halsen på fordi han havde stomatitis i svælget. Så er helt enig i at det kan anbefales :relaxed:

1 Synes om

Jeg har en enkelt kat som er fuldstændig helt og aldeles umulig at få piller i, så når han har skullet have medicin har vi knust pillerne og blandet pulveret med lidt kaffefløde i en sprøjte (tak Anne :kissing_heart: ).
Antibiotika har han fået i flydende form, også i sprøjte… Det til krybdyr, i øvrigt. :grin:

1 Synes om