Bange igen

Ann: Glemte at skrive: Ja en anden gang skal jeg tage højde for, at jeg har dyr i forvejen. Det er klart… du har helt ret i de betragtninger.

Desværre anede vi ikke, at Ace lige frem var præget på katte som noget skidt… vi troede derfor, at adfærden kunne udslettes…

Men ja jeg vil tænke mig om en anden gang. Lige nu tror jeg dog slet ikke, at jeg nogen sinde får hund igen. Mit hjerte er total knust.

Ace og jeg har samme forhold som Will Smith og Sam i “I Am Legend”. Det siger lidt om mit tab og sværheden i mit valg…

Tak for jeres støtte

MVH Helle

Helle, hvis skal ha’ et nyt hjem, så kan det jo være i nerheden af hvor du bor, også kan du jo se ham, hvis du vil.
Men jeg føler med dig og Ace, den er sej den her.

Pia: så knyttede som vi er så er det ikke sikkert at det er en god idé med tæt på

Næ, det kan selv følgelig godt være.

Næ, det kan selv følgelig godt være.

Jo Helle - Hvis du flere gange lader den nye ejer komme for at besøge Ace og efter et par besøg lader dem gå tur sammen uden dig, ligesom du og Ace besøger ny ejer.

Og så skal du i denne tilvænningsperiode formå at holde dig neutral ift. Ace, så han ser frem til at få besøg.
Altså: du er ret kedelig, mens ny ejer er positiv.

Det var sådan vi førte ham herud. Gradvis. så opdagede han det slet ikke - næsten da.

Men nej han skal ikke se mig tit og heller ikke omvendt. Det vil knuse os begge hvis det er. Desuden er jeg slemt jaloux eks-ejer og ville blande mig - jeg kender mine begrænsninger :slight_smile:

Finder jeg et hjem, så er det så perfekt, at jeg ikke behøver bekymrer mig eller se at han har det godt nok. Og så vil jeg KRÆVE fotos i ny og næ:-)

Jeg laver naturligvis en kontrakt også - det har jeg allerede på ham i forvejen. avler har forkøbsret…

MVH

Jeg ved skam godt at du løbende har adfærdsbehandlet andre hunde - det liger som en integreret del af din uddannelse…

Men - det er boget helt, helt andet, når man skal gøre den slags med sin egen hund… og det bliver endnu “værre” når det er noget, man skal gøre i al sin fri tid!
Det er dét, jeg mener…

Ja… lige NU, kan du ikke se dog selv med en hund!
Tro mig, det kunne Jan sandelig heller ikke sidste sommer!
Han havde ikke mistet en hund… han havde mistet sin bedste ven!!! Og sådan en kan ikke erstattes :frowning:
Jeg prøvede… i guder, hvor jeg prøvede at få ham med på internatet… eller interesseret i annoncer… eller - bare NOGET!
Men nej… Jan skulle ikke have en ny hund!
Han lå passivt på sofaen… med Sifs halsbånd i hænderne og tårer i øjnene… 2 uger efter at hun var blevet aflivet!!!
Desværre og heldigvis havde en veninde fået Nanna… og det gik bestemt ikke med at føre det lille glade fjollehoved ind i min venindes katteflok! Faktisk var Nanna blevet udsat for skinangreb to gange - og min veninde ventede bare på det reelle angreb…
Hun havde løbende haft kontakt med os… Jan vidste alt om situationen… og han vidste også, at Nanna skulle have et nyt hjem hurtigst muligt!
En aften sidder min veninde og jeg igen og taler pr telefon om den umulige situation… og lige pludselig “Hvornår kan hun komme med den?”
Nanna flyttede hjem til os tre dage senere… og de første 14 dage tilbragte hun helt bogstaveligt i favnen på Jan!!!
Så satte jeg ham stolen for døren :wink: Og Nanna begyndte at modtage et minimum af “opdragelse” :smiley:

4 uger efter at Nanna var flyttet hertil, deltog hun i sommertræningen i brugshundeklubben…
Jan havde fået hund igen -wehu

Og nej… det bliver ALDRIG det samme som med Sif!!!
For Nanna er IKKE Sif… hun er helt sig selv. Noget Jan idag sætter fantastisk stor pris på…

At hun ER Jans hund kan direkte aflæses, når man begynder at omtale Nannas (manglende) hjerne… Kun en må kritisere Lille Skat!!!
Gæt selv hvem? -tihi