Bange killing?

Katte Generel snak om katte
#21

[quote=Gry Gressbakken;371580]Hvis man nu sagde at man havde en stor katteflok og så havde man 2 killinger også hvor det var meningen at de skulle sammenføres, men de pt. var skilt ad så killingerne var i kælderen og flokken var i resten af huset - skulle man så gøre noget hvis man kom ned i kælderen og så den ene killing være totalt krøllet sammen rystende af skræk i et hjørne og med ørerne lagt helt ned og kæmpe øjne?

mvh.

  • En lidt bekymret Gry[/quote]

Kære Gry, et par opringninger kunne have givet dig svar :slight_smile: Helt udenom udenforståendes forståelige bekymring. En meget bred og generel formulering giver klart nok megen bekymring for dem, der bor “i den anden ende af landet” og ikke kender ejeren.
Vi, der kender ejer, og dem, der har mødt killingerne, ville kunne have hjulpet dig hurtigt og konkret.
F eks ville jeg råde dig til at blinke meget til killingen med store øjne, blinke og kigge væk mange gange.

[quote=Gry Gressbakken;371593]Jeg er kattepasser fordi der er nogle familiære ting der gør at “mor og far” ikke kan være hjemme.
Det kan være at jeg fejlfortolker noget - men for mig at se er den vildt bange. Jeg ville gerne prøve at gøre den mere tryg, men jeg har simpelthen ikke nok erfaring på det punkt.[/quote]

Igen - flere deltagere i tråden kender ejer særdeles godt, og ved, at hun skal have tvingende grunde for at lade killingerne alene. Samt at hun har overladt dem i de bedste hænder :slight_smile: med andre gode kattevenner at kontakte :slight_smile: :velkommen:

[quote=Ann K;371598]
Og nej - killingen er ikke specielt bange… men den er hamrende reserveret og vil selv bestemme mht kontakt… noget man ikke er helt vant til med den race :)[/quote]

Ja, det er ret atypisk - glæder mig, til de er besøgsklar :slight_smile:

#22

SÅ er jeg kommet hjem og har læst denne tråd.

Gry havde heldigvis forberedt mig på tråden, og at hun var blevet beroliget. Jeg var ikke forberedt på fordømmelserne, som jeg faktisk bliver temmeligt harm over - hvad bilder I jer egt ind??
TAK til dem, der kender situationen og forstår mine valg.

NEJ - situationen er langt fra optimal, men det var den bedste løsning, jeg lige kunne komme på i situationen, som bestemt ikke var planlagt.

Ikke at jeg skylder nogen en forklaring på mine handlinger eller min situation, men her kommer den alligevel. Det er en konstatering af fakta, som forhåbentlig lukker denne tråd (ellers må admin meget gerne lukke tråden), da jeg ikke har til hensigt at diskutere dette efterfølgende i denne tråd.

Som flere ved, har jeg netop hentet to killinger i Australien (den ene bliver her, den anden skal videre til Finland om en måned) - de kom hjem til Danmark i fredags efter 24 timers rejse. Jeg skyldte dem at give dem fred og ro til at komme sig oven på de strabadser.

Mens jeg var væk, døde min mormor, som jeg var meget tæt knyttet til - hun var på mange måder min reservemor. Begravelsen blev udsat, til dagen efter jeg kom hjem, dvs i lørdags. Familien er samlet fra alle verdens hjørner i disse dage for at mindes og ordne papirer osv i familiens hus i Odsherred. Min familie kommer altså i første række over mine katte - sådan er dét! Min familie rejser på onsdag, hvorefter jeg har mere overskud til evt at sammenføre killinger.

Killingerne kender hinanden og er vældigt gode venner - de har det godt, hvor de er. Jeg kunne ikke forestille mig at få dem hjem, lukke dem ud i huset sammen med 7 voksne katte, og så tage til begravelse og familiesamling i Odsherred i flere dage - dét ville bestemt ikke være i killingernes favør! Men det kan jeg forstå, at andre her i tråden tillader sig at mene, at jeg muligvis skulle have gjort?? eller at jeg ikke skal have lov at sørge over min mormors bortgang sammen med min familie?? Den slags valg er der ingen andre, der skal blande sig i - meget mindre fordømme mig på! Faktisk må jeg indrømme, jeg har meget lidt respekt for mennesker, der dømmer andres handlemåder uden at kende baggrunden.

At killingerne muligvis er lidt utrygge ved nye situationer, kan skyldes flere ting - bl.a. at de lige er ankommet til landet og skal vænne sig til nye forhold. Kattehold i Australien er en del anderledes end hos de fleste opdrættere herhjemme, så der er meget nyt, de små skal lære - det tager tid. Tid som jeg er mere end villig til at give dem. Når jeg mener, de er klar til at møde resten af flokken, så starter sammenføringen - jeg behøver ingen uopfordrede gode råd eller fordømmende kommentarer om mine valg mht mine katte - hverken nu eller i fremtiden.