Jeg ved at flere opdrættere selv klarer aflivningen hvis der bliver født en killing der har behov for det.
Men hvordan gør i det??
Hvad er mest humant?
I mit første kuld blev der født en killing med tarmene udenpå, denne skulle selvfølgelig aflives. Heldigvis havde jeg assistance af en erfaren opdrætter, som sagde “den klarer jeg”, hvorefter hun tog killingen udenfor og slog dens hoved ned i asfalten så den døde.
I de efterfølgende år tænke jeg at jeg sagtens ville kunne klare at tage livet af en killing hvis der var behov for dette, men da der så kom en med ganespalte, kunne jeg alligevel ikke få mig selv til det. Det endte med at en ven kom og knækkede nakken på den.
En opdrætter fortalte mig for nylig at hun kørte killingen over, umiddelbart lyder dette som en nemmere metode (psykisk), men puha bare tanken om det er næsten ikke til at kapere… Jeg tror derfor at jeg bliver nødt til at køre til dyrlægen og få killingen aflivet hvis vi skulle være så uheldige igen…
Pyha…jeg har hørt mange variationer og den der med bilen har jeg også hørt hvor det ikke gik så godt - med andre ord vær sikker på der er hårdt underlag…ellers dør killingen måske ikke ved første påkørsel.
En hammer
En økse
En fjerkræssaks
Det vigtigste er vel at killingen dør i første forsøg og det er jeg bare ikke hardcore nok til at gøre selv - så der bliver det dyrlægen, og der er faktisk dyrlæger der ikke tager en krone for a aflive nyfødte killinger.
Det har heldigvis aldrig været aktuelt med de 80 killinger, vi har fået. Men jeg har tænkt tanken, at det mest effektive - og mindst splattede - ville være at lægge killingen på en flise og så skille hovedet fra kroppen ved at træde på en spade.
Trods jeg er uddannet veterinærsygeplejerske -eller måske netop derfor- ville jeg aldrig aflive en killing på nogen af de beskrevne måder.
Da jeg arbejdede på klinik havde jeg aflivnings-væske i et hemmeligt rum i bilen, formålet med det var nu mest trafikskadede katte, men var der behov havde jeg det.
I mit første kuld havde jeg en killing uden numse-hul, jeg var til dyrlægen med den (week-end selvfølgelig og ‘min egen’ var ikke hjemme), han checkede om der var hul bag huden; det var der ikke, så min søde røde skovkatte-dreng blev aflivet :sørger:
EDIT: Nu er og bliver det ikke aktuelt, gjorde det det ville jeg tage til dyrlægen
Jeg har tidigere beskrevet hvordan jeg måtte aflive en nyfødt killing der “skreg og skreg:yikes:” med åben bug, hvor jeg ikke kunne vente flere timer på, at komme til dyrlæge, ikke mindst fordi min kat stadig var i fødsel, så jeg puttede killingen i en sok, og slog den mange gange i fliserne! – kastede op, og gik ind til min fødende kat Jeg mener f.ø. , at det er een af de ting man som opdrætter bør indse kan blive udsat for !!! Cats og Conni
Jeg mener at det var Brita, der engang fortalte om metoden med den tykke gule nettopose, asfalt og bildæk…
Skulle jeg igen stå i den situation, at der er en killing som skal nødaflives, så vil det være den metode, der vil blive brugt.
i mine øjne er det den mindst ubehagelige af flere alternativer…
[QUOTE=Ann K;1052801]Jeg mener at det var Brita, der engang fortalte om metoden med den tykke gule nettopose, asfalt og bildæk…
Skulle jeg igen stå i den situation, at der er en killing som skal nødaflives, så vil det være den metode, der vil blive brugt.
i mine øjne er det den mindst ubehagelige af flere alternativer…[/QUOTE]
Det er nemlig rigtigt. Jeg har altid en tyk gul nettopose liggende klare ude på skoskabet i baggangen og en engangsvaskeklud. Kluden lægges killingen i og så lægges den bag det ene baghjul på min 1250 kilo tunge bil.
Jeg har heldigvis kun måtte gøre det to gange, men det er sandelig også nok…eller var det en. Jeg kan ikke huske det længere. Men første gang kom det jo af gode grunde bag på mig og jeg kørte over til min dyrlæge med en killing der skreg i bilen. De 12 minutter der tager i bilen, at vente til en dyrlæge kontaktes og får fundet remedierne …lad og sige 20 minutter…det hverken kan jeh holde til eller forsvare.
Så det er baghjulet og det er både hurtigt og effektive og så MÅ jeg tilstå det også er af hensyn til mig selv.
Bare lige for at afklare det, så er det ikke humant hverken at drukne killinger eller at lægge dem i fryseren.
Skulle jeg komme ud for det, så tror jeg, at jeg ville vælge at pakke killingen ind i noget stof og så i en pose, og så simpelthen fat om både hoved og krop og rykke i hver sin retning. Jeg håber ikke, at jeg nogensinde kommer i den situation, men det er jo desværre en risiko, når man vælger at opdrætte, så man kan ligeså godt have tænkt over det på forhånd.
Og så er det nu jeg tænker … GODT jeg ikke er opdrætter - tager hatten af for dem af jer der har måttet tage en killings liv det må godt nok være forfærdeligt.
men jeg kan også godt forstå at man indimellem ikke kan vente på dyrlægen.
Jeg ville simpelt hen ikke være i stand til at gøre det.
Bare tanken om det, gør mig dårlig.
Nu er der heller ikke den mindste chance for, at jeg kommer ud for det.
Men hvor er det godt, at I kan og at I gør det - den lille killing når vel dårligt at mærke det - og der er ingen grund til, at den skal lide i et par timer før dyrlægen kan træde til.
Efter +100 kuld har jeg stadig aldrig oplevet noget, der er så akut, at det har været nødvendigt at stå og fjumre med diverse aflivningsmetoder selv. Heldigvis da…! Jeg har skam haft killinger, der af den ene eller anden grund har måttet hjælpes herfra, og det har altid været dyrlægens job, og det bliver det ved med…
Mht. killinger med åben bug så har jeg påpeget det før, og jeg gør det lige igen: Jeg tror nok det største problem i den sammenhæng er at opdrætteren ikke kan holde ud at se på det (og det har jeg skam forståelse for!). Alle killinger skriger, også dem med åben bug - men der er jo ingen blottede nerveender, det er jo ikke et nyopstået traume - det er “bare” bestemte celler i kroppen der er stoppet i udvikling og derfor ikke vokset ordentlig sammen. Hvis man ellers kan holde ud at se på det, så kan man jo pakke den forsigtigt sammen og så tage den til enten dyrlæge eller vagtdyrlæge og få ham til at gøre det. Ellers må man selv rode med det - men jeg kommer aldrig til det…
VH
Susanne
Det kan man jo aldrig svare helt klart på, men hvor meget nervevæv er der i tarmene? I selve bugvæggen masser, men i tarmen? Jeg er stadig ret sikker på at det største problem er at det er endda rigtigt ubehageligt at se på, og at der derfor hurtigt opstår lidt “aflivningspanik”.
VH
Susanne
[QUOTE=Susanne W;1052855]Det kan man jo aldrig svare helt klart på, men hvor meget nervevæv er der i tarmene? I selve bugvæggen masser, men i tarmen? Jeg er stadig ret sikker på at det største problem er at det er endda rigtigt ubehageligt at se på, og at der derfor hurtigt opstår lidt “aflivningspanik”.
[/QUOTE]
Jeg led nu ikke spor af “aflivningspanik” da jeg måtte handle på en nyfødt med åben bug og ødelagte tarme, tværtimod. Alternativet til at jeg selv handlede var kørsel i min. en time, og det vurderede jeg ikke var ansvarligt, uagtet at den alligevel skulle herfra, så behøvede jeg ikke lade den vente så længe. Ikke alle bor med dyrlæger i baghaven, nogen af os har rigtig langt og deler de få vagtdyrlæger med mange andre og kan risikere at skulle vente.
[QUOTE=Susanne W;1052855]Det kan man jo aldrig svare helt klart på, men hvor meget nervevæv er der i tarmene? I selve bugvæggen masser, men i tarmen? Jeg er stadig ret sikker på at det største problem er at det er endda rigtigt ubehageligt at se på, og at der derfor hurtigt opstår lidt “aflivningspanik”.
VH
Susanne[/QUOTE]
Pas, jeg ved at vi har rigtig mange nerver i tarmen, som en del af det autonome nervesystem (tarmbevægelser), men om de har noget at gøre med signaler om smerte ved jeg ikke…
!! Cats og Conni