Bastian aka Hvæsemis - gennembrud :D

En del af jer har fulgt mine problemer med Bastian og hans adfærd helt tilbage fra jeg fik ham juni 2011. L

Han har været ophav til så megen hovedbrud, frustrationer og på det sidste heldigvis glæde i form af en mere glad mis som også er begyndt at være mere kælen, det på trods af at han ikke er blevet trænet helt så intensivt som tidligere og tilstedeværelsen af irriterende små plejebørn, som han tager så godt sin personlighed taget i betragtning. Oveni alle de gode ting begyndte han så også at strinte i foråret både inde og ude og det var næsten ikke til at bære, men det har jeg stort set fået vænnet ham af med.

Jeg har haft mange gennembrud/små sejre i forhold til hans adfærd. Men her lige for 15 min siden oplevede jeg dog det største :love2:
Jeg har sådan behov for at fortælle det til nogen, kender I det ? Hvis der er nogen der virkelig forstår mig, må det være jer herinde.

Var over og kalde ham ind fra sin aftentur i haven, han kommer ind og tusser lidt rundt og ender med at sætte sig og bare kigge på mig. På den her tid af døgnet er det som regel tegn på at han gerne vil i seng og han har så fået det ritual at jeg skal gå med op og ligge ham i seng. Jamen det gør vi så :). Op af trappen, ind i soveværelset også plejer han gerne lige at ville nusses kortere/længere tid og ender med at hoppe op i sin kurv. Jeg sad ved siden af i skrædderstilling, og da vi havde nusset lidt lagde han sig først på gulvet og med forpoterne på mine ben, storspindende og han lignede en der nød det :slight_smile: “Nej, det duer ikke, jeg vil op på min mors skød og ligge”, også kravlede han op, lagde sig til rette, og kiggede op på mig “nus mig” :yikes: !! Det her er aldrig sket før, og jeg er så glad for min lille bimse-hvæsemis at det var lige før jeg begyndte at tude… over en kat :wehuu:. Jeg troede aldrig nogensinde at det her ville ske, det er jo helt vildt :inlove::hjerte: … og jeg er så glad :yah:

Den mis har i den grad sat sit :pote: i mit hjerte på en måde jeg aldrig troede ville ske !!!

Hvor er det en skøn opdatering! Og så oven på alt det du harværet igennem for at nå dertil :smiley: TILLYKKE :smiley:

Hvor dejligt! Godt han har fundet ud af at du er godt at ligge på… :tihi:

Ja, han lå der så kun 15 min, men lidt har også ret :wink: Men lå der på typisk for mine bimser måde, med en forpote hængende udover kanten (dvs. mine lår).
Jeg har vælger at tro på han gik fordi det er for varmt… de har så meget pels begge to og ligger faktisk også ret tit fuldstændig splattet ud på gulvet når de får det for varmt… og han gik hen og splattede ud på gulvet :wink:

Men det er så fedt… og ja det har været hårdt arbejde og jeg er i den grad blevet så meget fortaler for klikkertræning som reaktion på det at jeg nok til tider kan være næsten kvalmende at høre på :wink:

Hvor er det bare dejligt, Carina. :smiley:

Hvor er det dejligt, jeg forstår godt at du er glad :slight_smile:

Jeg synes ofte, det er de mest vanskelige, der gør det største indtryk, fordi man virkelig skal arbejde med dem. Og så er det jo bare stort, når de rykker sig på den måde.

15 min. er i øvrigt lang tid, synes jeg, når det er noget helt nyt :ok: Jeg håber, det gentager sig :slight_smile:

Det var da bare en skøn og dejlig opdatering! :slight_smile:

Og jeg synes også 15 min er lang tid! :thumbup:

Det er bare så godt og sejt

Der fik jeg da helt tårer i øjnene, rigtig dejlig opdatering :wink:

Sikke en dejlig opdatering :slight_smile: Jeg kan godt forstå hvorfor du bare havde brug for at dele det :hjerte:

Hvor er det dejligt for dig :thumbup:

Jeg forstår fuldt ud hvordan du føler det indeni Carina. Når den slags sker, så tør man næsten ikke trække vejret, af skræk for hvornår “momentet” forsvinder og er overstået. Du har arbejdet så hårdt med ham. At I to sammen endelig er nået dertil varmer virkeligt mit hjerte :hjerte:

Først læste jeg det som 15 sek. og tænkte, det er skønt - lidt har også ret, og alene tillidserklaringen med, at lægge sig i dit skød på den måde - Yes. MEN 15 minutter - hele 15 minutter :juhu: (havde du ikke ondt i bagdelen og de skræddersidende ben til sidst???)

Her sker der også ting og sager. Startende med to forsigtige forpoter på mit ene lår når vi skal nusse. Første gang - det er altså så stort lille pige .:inlove: Efterfølgende mange dage senere (med daglige små forpoteseancer), alle fire op, og stå lidt usikkert på begge lår :yikes: :smelter: Hvad går der af dig lille mis, er vi endelig efter 1 1/2 år ved, at få et fuldstændigt tillidsgennembrud her eller hvad?

I mange dage har det været op på begge lår og trykke sig ind mod min krop, stange med hovedet, og jeg kan lægge armene let omkring hende samtidig med nus. Til forleden dag, hvor jeg valgte, at glide ned i halvliggende position til, at der blev kravlet helt op på maven, noget usikkert blev der “malket” lidt - storspindende og helt i sin egen verden - afbrudt af lidt usikre blikke - som om er det her nu ok, må jeg det her? Jo det må du i hvert fald, og gerne lidt længere end du tør.

Det tager alt i alt fra den forsigtige start, med to poter på det ene lår, max. 5 min. så er hele seancen forbi, og hun går storspindende videre - sætter sig lidt på afstand, bliver nusset lidt mere, men hun er kommet så langt synes jeg, og ja jeg smelter indeni hver gang, hun tager et for hende nyt stort skridt i nærkontaktsretningen.

Måske derfor forstår jeg så godt hvordan du føler. Den dag (hvis det sker) jeg kan prale med hele 15 min. og endda forhåbentlig, som du har opnået med en mis der lægger sig ned og falder i søvn på dig, så vælger jeg nok, at trække vejret samtidig med :klapper: Her soves dog også tættere og tættere på, men stadigvæk kun på sofaryggen lige bag hvor jeg sidder, men det er også lidt stort for vores mis altså, at være så tæt på når man sover.

Mvh
Yvonne

Åhja, jeg har virklig kæmpet med ham… men har heldigvis også set virkningerne af det. Jeg har måttet sluge en del kameler i forhold til hvad man kan/ikke kan med en kat og tilsvarende den anden vej rundt :wink: Men det har i den grad også vist mig hvor vigtigt et værktøj klikkertræning er kombineret med kærlighed og ikke mindst tålmodighed. Jeg bruger det virklig til alt m. Bastian især også fordi han er så madglad, han vil gøre alt for mad :slight_smile:

Jaja, vi skifter hurtigt her… har haft en eddikesur kat idag :besvimer:

… fordi han ikke kunne komme ud. Jo Bastian det kan du godt men det regner :wink: Og det gider han i hvert fald ikke… brok brok brok :wink:

Hvor er det godt han er blevet mere vedkommende også selvom han kan have en off-dag. Men hvem kan ikke det…det gælder jo også vi mennesker.
Hvor han dog klæder sin nullerputseng. Jeg vidste det stof LIGE ville matche ham

[QUOTE=kamikaze;980859]…
Jeg vidste det stof LIGE ville matche ham[/QUOTE]

Ja ikke sandt :slight_smile: Honey råber lige i baggrunden at han altså også godt kan lide den (han matcher bare ikke helt så godt hehe :slight_smile:

Tillykke med din oplevelse og fremskridtet med din kat - god historie :slight_smile: