Bedste måde at få medicin i en yderst modvilligt mis?

Hej allesammen.
Min gamle mis har været på medicin for noget tarmhalløj den seneste uge, men i takt med at han - heldigvis - bliver mere og mere sig selv, bliver han også sværere og sværere at få medicinen i - det føles jo nærmest som overgreb. Jeg har prøvet at knuse og blande pille op i hhv. i/d-mad, i malt, i vand og indstikke i div. godbidder. Lige modvillig er han.

Sidder der en derude med en metode, jeg ikke har tænkt over?

Det gælder om at finde den hurtigste metode og så belønne/bestikke ham bagefter.

Giv ham pillen hel og bagefter belønne ham med guf.

Har du et fif til holde ham nok til at kunne gøre det? Ovenpå den seneste uge, har han tydeligt fået nok, så han er på vagt.

Når jeg har haft en vrangvillig kat, har jeg brugt det at knuse pillen (spørger først dyrlægen om den må knuses), røre den i malt eller andet klæbrigt stads og så gnider jeg det godt ovenpå poterne … de fleste katte giver sig til at vaske poterne rene igen :wink:

Prøv evt at bruge en pillegiver, den kan købes hos dyrlægen. Jeg har en der ikke vil have piller og hun pakkes først ind i et håndklæde og så bruger jeg pillegiveren

Go’ idé med håndklædet! Dét vi jeg prøve

Der er en god vejledning her til hvordan man giver sin kat piller og hvordan man bruger en pillegiver

1 Synes om

Den er prøvet, desværre uden held. Det er ikke nemt, når man har æren af en mis, der er så meget på tværs, hvis noget skal i ham, at selv dyrlægen siger, at det hører til sjældenhederne. Han bliver den vildeste akrobat! :sweat_smile:

1 Synes om

Sætter mig overskrævs, samler benene ved anklerne, så den ikke kan bakke væk. Tager med den ene hånd om hovedet og tipper bagover, så munden åbnes lidt, får en finger på undetkæben/tænderne i undermunden, åbner, propper pillen HELT ned i hulet til halsen (og ikke bare ind i munden så den spytter ud). Smager pillerne grimt kommes de i gelatine kapsler. Vil katten tage forpoterne op for at få mig med får jeg en til at holde dem fra mig. Er der ikke en ekstra person har jeg et håndklæde om forkroppen(holdes med knæene).
Bagefter gives godbid og masser af ros :slight_smile:

2 Synes om

De første skridt, kan jeg fint gennemføre. Men så snart jeg når til at tippe hans hoved let tilbage, bliver han som besat. Heldigvis er det her først gang i + 14 år, jeg har haft brug for at skulle tvinge noget i ham, og det er gået nogenlunde den foregående uge, men nu hvor kræfterne er vendt tilbage, er vrangvilligheden i den grad også. Jeg vil prøve med håndklædetricket i dag

1 Synes om

Jeg gør præcis det samme hvis det drejer sig om en der modsætter sig at få pille. De fleste herhjemme, overrasker jeg mens de alligevel ligger ned, når man har gjort det tilpas mange gange er min oplevelse at det går så stærkt med at åbne munden på dem at det ofte ikke er nødvendigt at fiksere dem.

Jeg optog lige en hurtig video af det. Her er linket:

5 Synes om

Wauw, det så effektivt ud! :clap::clap:

MASSER af øvelse.
Det er effektivt at kunne hvis man har en kat der stopper med at spise, det kan de ikke så godt tåle. Så jeg har brugt den her metode til flere gange om dagen at give foderpiller til en syg og sultestrejkende kat for at holde gang i tarmsystemet og sørge for at katten fik ernæring indenbords til at bekæmpe sygdommen.

Det var også en stor hjælp da jeg i vinters havde Giardia i min katteflok og havde en flok der skulle have piller dagligt i længere perioder.
Jo mere man gør det, jo mere effektiv bliver man, og jo mindre et overgreb føles det som for katten.

1 Synes om

He he med alt det spinden han leverede lød det ikke så uvillig, men ellers helt enig…

Ting som at håndtere sine katte på alle mulige “tåbelige” måder er så vigtigt at gøre jævnligt og ofte. For man kan jo blive nød til at gøre det når de bliver syg, men er de van til at blive håndteret på alle mulige måder, acceptere de nemmere en underlig håndtering når de bliver syg.

Så her i mit hjem kigger vi tænder engang imellem, kilder dem på deres trædepuder (jeg har katte der er kilden) osv… Vi gør det alt sammen fordi vi kan og uden nogen egentlig grund…

(må også tilstå jeg har nogle der er nemmere end andre)

1 Synes om

Alt det spinderi kom fra hans datter. Hendes motor kører nærmest uafbrudt. :sweat_smile:

1 Synes om

Ja til begge dele - det er super smart at vænne katte til den slags fra små, men jeg har både eksempler på killinger der siger fra helt fra tidlig alder, og aldrig vænner sig til øvelsen, og katte jeg først har overtaget som voksne, der afgjort ikke har været “pottetrænede”, men finder sig i det, så som i alle andre sammenhænge, er der ikke “one fits all” løsninger når det gælder katte… :roll_eyes:

For min nuværende kat Manse, der ellers i enhver anden sammenhæng er tolerant og trænbar, er tvangsmedicinering i bedste fald overgreb og værste en på forhånd tabt kamp (for mig, vel at mærke…), så her benyttes kamuflage-konceptet - og det involverer typisk et arsenal af alternative kamufleringer, da jeg ikke kan forvente at han hopper på den samme 2 gange i træk. :smirk_cat:

1 Synes om

Jeg har 7-9-13 aldrig haft brug for det før nu, men har heldigvis lykkedes med alligevel at vænne ham til de fleste mærkelige måder at blive håndteret på. Med det her med at tvinge noget i munden på ham, den køber han overhovedet ikke nu, hvor der er kommet lidt normalitet over ham igen. Da han var helt flad, var det nogenlunde til at håndtere, men nu - oh my! Den med håndklædet gik i øvrigt her til aften. Ikke elegant a la det, du lige filmede, men ned kom den…

3 Synes om

Åh ja, du rammer den spot on - det føles mest af alt som overgreb. Og forstærkes i allerhøjeste grad af det blik af forræderi, han kan mønstre efterfølgende. Men håndklædemetoden vil jeg nu ikke afskrive helt indtil videre.

Altså - det skal jo til, og de tilgiver os jo… som oftest… :sunglasses:
Faktisk er Manse væsentlig mere forhandlingsvillig, når jeg giver medicin i munden med sprøjte - smertestillende er aldrig et problem - så måske er den der pillegiver et forsøg værd… :thinking:

Ja, alt hvad der involverer tvang er et overgreb og katte er virkelig dygtige til at blive sure og “bære nag” (uden at lægge for mange følelser i naturlig skeptisk adfærd i forbindelse med overgreb fra en man har tillid til = ens ejer).
Men det er vores sure pligt som ejere, det bedste vi kan gøre er at gøre det så hurtigt og smertefrit som muligt. :blush:

2 Synes om