Bedste måde at få medicin i en yderst modvilligt mis?

Aha @Barky, du samler bagbenene…? :hoho: :p:

…Anyway for at vende tilbage til emnet. Der er så stor forskel på de kære kattevæsner. Øvelse øvelse og øvelse er en ting, forsk. katte = forsk. tilgange. En ting er sådan en ting som den samme kat fertil vs. neutraliseret. Jeg har Hippy her - at klippe kløer på hende da hun var fertil - ja det var med livet som indsats for begge de to mennesker der holdt hende. Hun var pakket ind i et håndklæde og holdt i en skruestik af manden, en pote blev trukket så langt ud som man kunne uden at strække kræets ben så meget at hun blev skadet af det for at kunne klippe kløerne så langt væk fra hendes mundtøj som muligt. Samme kat er nem at klippe kløer på nu hun er blevet neutraliseret, og jeg kan gøre det alene på alle 4 poter. Det samme med piller, og hun var snotfornærmet bagefter. Men forholdsvis nem at gøre god igen med bestikkelse i rå mængder i form af ynglingsguf

1 Synes om

Jada. :joy::joy::joy: Det bagerste af benene! :see_no_evil::joy::joy:

Her bruger jeg også overgrebsmetoden på Asani. Det er ikke elegant, men hurtigt overstået trods alt. Og han bærer ikke nag. Men han husker som en elefant, så jeg skal ikke stå og rode med pakningen for at finde pillen frem, mens han er der. Så er han væk med det samme. Det skal gøres på et tidspunkt, hvor han ikke er i nærheden, og så skal pillen placeres et strategisk velegnet sted, så den er lige til at nappe og proppe i ham, når han er i nærheden.

Selve metoden er som sagt ikke elegant, men det gælder om at få fat bag om hovedet, få lukket munden op med fingrene og så pillen helt ned i halsen, som også Eva beskriver. Han kæmper imod, men det skal dog siges, at han aldrig kunne finde på at gøre mig noget. Det har jeg i hvert fald aldrig været ude for.

Til gengæld er det fuldstændig umuligt for mig at give ham smertestillende i en sprøjte. Så det får han i en lille smule vådfoder. Igen nytter det ikke, at han ser, hvad jeg er i gang med, så jeg hælder op ude i bryggerset. Jeg er faktisk ikke helt tryg ved den metode, for den kræver jo, at han faktisk spiser vådfoderet, men overgrebsmetoden er lige så upålidelig her. Jeg har flere gange været ude for, at det meste af det smertestillende endte på en køkkenvæg i stedet, hvis jeg forsøgte at tvinge det i ham.

2 Synes om

Hannah er tankelæser, jeg skal bare tænke på at give hende piller, så er hun smuttet ind under sengen. Jeg har lært at det første jeg skal gøre er at lukke døren ind til soveværelset, så hun ikke kan komme derind.

1 Synes om

Jeg har enkelte gange valgt at bede dyrlægen om injektion med Convenia, som er depot antibiotika, så katten slipper for daglige overgreb. Det er ikke egnet til alting, men for nogle måneder siden var vores ene hankat godt nok glad for at få sådan et stik da han pludselig var blevet dårlig. Han vil ikke rodes i munden. Han vil ikke have noget som helst puttet forbi tænderne, og bider hellere end finder sig i det. Den kamp skal han ikke udsættes for, hvis der på nogen måde findes en anden løsning. I nogle tilfælde kan det være Convenia :slight_smile:
VH
Susanne

2 Synes om