Behandling af udendørs klatremiljø

Jeg skal have lavet et nyt klatremiljø i haven. Træet er lærketræ - både stammer og hylder (skiver af stammen). Hvordan forlænger jeg hyldernes levetid bedst? På det gamle miljø flækker de efterhånden som de tørrer. Det vil jeg gerne undgå på det nye.

Jeg tænker selv linolie :gruble:Men er det det rigtige valg :confused: Her tænker jeg også på missernes helbred. De kommer jo til at gå, ligge og sidde på det. Og hvad skal man vælge: rå, koldpresset eller fernis?

Jeg har ikke en skid forstand på det, men hvad med bordpladeolie? det er lavet til at kunne modstå fugt og er beregnet til at madvarer kan komme i kontakt med det… altså må det være ugiftigt.
Men som sagt, aner ikke om det vil virke :slight_smile:

jeg tænker også bare helt alm. linolie :slight_smile: Det er nemlig ugiftigt og naturligt - så overfor kattene ville jeg ikke være nervøs for andet end måske lidt fedtet pels, hvis de kommer ud mens det ikke er tørt endnu :tihi:
det har vi altid brugt til hylderne i spisekammeret, for at de ubehandlede hylder kunne holde bedre og tåle hvis der f.eks. gik hul på noget.