Hej … Jeg har fundet en herreløs hankilliing på de ca. 5 måneder, måske 6… Han er rigtig tynd og godt præget af at skulle klare sig selv udenfor… Men men men… lille katten er næsten total blind, og humper ind i ting til tider, og kan ikke finde kattebakken … Jeg bor et sted hvor min egne katte kan rende ude og inde… Og jeg frygter der sker ham noget ved at hans syn er så nedsat…
Så kunne han jo finde et hjem i en lejlighed… men hvem ønsker sig en blind kat som ikke engang kan finde kattebakken?? han gør det der hvor han nu er… Jeg synes det er mega synd for ham at skulle have sådan et liv… Han er så utrolig sød, men der er intet lys i hans øjne medmindre jeg nusser ham…
holder jo af den søde lille fyr… han er så tryg ved mig… Chancerne er vel ikke store for ham??.. vi har snakket lidt om at sende ham over regnbuebruen …
Jeg ville først og fremmest få ham vurderet af en dyrlæge. Hvis dyrlægen siger god for hans liv efter en del kærlig pleje, så ville jeg nok beholde ham selv. Hvis dyrlægen ikke spår ham mange chancer for et godt liv, ville jeg bede dyrlægen aflive ham med det samme.
Hvis du ikke selv har mulighed for at beholde ham, så synes jeg også han bør få fred. Men det lyder til at han er tryg ved dig, så har du ikke mulighed for at beholde den bette fyr? Hvor længe har han boet hos dig? Tænker at han med tiden måske nok skal kunne lære at komme omkring, hvis han får lov at blive boede.
Men ja, få ham vurderet af dyrlægen og se hvad han/hun siger.
jeg har ikk råd til at have ham da jeg har to i forvejen og han skider og tisser andre steder end kattebakken, med mindre jeg når at få ham i bakken… lige pt sover han i mit skød… ved ikk om jeg skal føle skyld eller glæde ved at hjælpe ham… århhh hader at have sådan et blødt hjerte :’(
som sådan har jeg heller ikke noget i mod at have en kat som har noget på sig, men kan ikke have han laver og tisser over det hele… Og har den her forfærdelige følelse indeni mig, som gør mig rigtig ked af det, for hvad er det bedste for ham… ville jeg fortryde det hvis han blev aflivet eller :(? … suk, det er hårdt at være følsom når det gælder dyr…
En blind kat ville jeg give en chance, en urenlig kat er meget sværere. Og i hvert fald vil jeg ikke overlade en urenlig kat til andre, da det kun giver problemer.
Jeg ville tage katten med til dyrlægen, og høre dyrlægens vurdering af, hvorfor katten er urenlig.
Har besøgt en familie der havde fået en ny kat fra DDÅ, da familiens gamle kat på 17 år var død. Den havde været blind i flere år, og været fritgående udekat uden problemer.
Folk kan meget nemt sige at de er klar til at tage udfordringen op med en handicappet kat. Men jeg er sikker på at det i længden vil være meget belastende at skulle rende og tørre op efter ham flere gange dagligt, og det ville være SÅ synd hvis han endte som kastebold fordi at folk fandt ud af at det ikke var så nemt som de troede
Jeg kan sagtens følge dig i det er hårdt, sådan ville jeg også selv have det.
Derfor synes jeg heller ikke du skal bruge for lang tid/dage på at beslutte dig, for du knytter dig bestemt ikke mindre til ham jo.
Lige et cyber-kram til dig, for det er ikke en sjov situation du står i :trøste:
Jeg ville give ham en chance efter et besøg hos dyrlægen for at slå fast om hans urenlighed er fysisk begrundet og om han har smerter forbundet med sin synsbegrænsning.
Hvis der ikke er en fysisk grund til hans urenlighed kunne løsningen være at begrænse hans bevægeområde indtil han lærer at finde bakken og så udvide efterhånden, men jeg ville aldrig lade ham komme ud.
Og så vil jeg anbefale dig at læse Gwen Coopers bog om hendes blinde kat Homer. Homer og Gwen har været sammen i mange år efterhånden og hendes erfaringer fra livet med en blind kat beskriver hun helt fantastisk i bogen Homer’s Odyssey.
Det er nemlig også min frygt… og han skal IKKE ende som vildkat igen, det kan mit hjerte ikke bære… mit hjerte er tabt til denne modige lille fyr… og har så grim en smag i munden bare ved tanken om at lade ham livet :’( … vil jo hans bedste, men hans chancer er desværre minimale… men hvis det bliver sådan, så bliver jeg hos ham til det sidste…
At have et dyr med et specielt behov - gør det jo ikke mindreværd og det behøver heller ikke betyde forringet livskvalitet for katten, så længe man tager hensyn til deres specielle behov.
Det er ikke sikkert at han bliver ved med at være urenlig, det kan være det vil hjælpe, når han får styr på hvor tingene er. Har man en kat med disse behov (skal man tænke på det lige som man havde en blind person i familien), man forsøger at gøre “livet” nemmere ved at lade tingene være som de er. For dem vil trygheden ved at have de “faste” rammer giver ham den livsværdi der skal til for at give den værdighed der skal til i livet for den…
Held og lykke med den lille fyr Han fortjener bestemt også en chance, håber at han kan komme til at få et godt liv, selv som blind ( eller svagtseende kat) Jeg krydser ihvertfald fingre for ham.
Jeg kan ikke forestille mig folk står i kø for en urenlig nærmest blind kat der også skal kastreres. Hvorfor skulle de? - der er masser af ligeså søde katte der intet fejler
Krydser fingre for det lille pus kan komme sig.
og han skider og tisser andre steder end kattebakken, med mindre jeg når at få ham i bakken… lige pt sover han i mit skød… ved ikk om jeg skal føle skyld eller glæde ved at hjælpe ham… århhh hader at have sådan et blødt hjerte :’(
