Besøgstjenesten

Nu har jeg i snart ½ år været besøger for Dansk Dyreværn Århus - og fik lyst til at fortælle lidt om mine oplevelser.

DDAA har den politik, at der skal aflægges besøg hos alle udleverede katte og hunde, for at sikre at dyrene er udleveret til gode hjem, hvor de trives. Jeg er kun besøger til katte, og kan konstatere at der pt. i gennemsnit udleveres 1 kat/uge til en ny familie her i Skanderborg-området.

Da besøget som oftest er uanmeldt, er den umiddelbare reaktion meget forskellig. Nogle har simpelthen glemt alt om besøget (er ellers indskrevet i kontrakten), andre har ligefrem ventet på besøget og jeg er blevet modtaget med åbne arme :thumbup:

Indtil nu har jeg heldigvis kun haft gode oplevelser - det har været meget forskellige hjem - hos børnefamilier, pensionister, unge par uden par, midaldrende par uden hjemmboende børn, en gammel sømand - fælles for dem alle har været, at de vældig gerne vil fortælle om livet med den nye kat, og nogle har sågar forberedt spørgsmål.

Kattene har levet som alene-kat, eller er blevet adopteret sammen med en anden kat, nogle katte har levet som baroner, nogle som indekatte andre som udekatte, et sted boede katten i en hestestald sammen med syv andre katte. Ja, jeg nåede lige at tænke staldkat hmm - men det viste sig, at det var en flot og sund kat, der blev fodret med Hills, kattene blev tilset af dyrlæge ca. hver 3. måned, og alle kattene var meget kælne og havde det dejligt sammen.

Et pensionistpar i 80’erne havde været så ansvarlige at aftale med en datter, at den dag de ikke længere kunne have katten, skulle katten bo hos datteren - respekt :thumbup:

Det har været mit indtryk, at kattene er blevet skattede medlemmer af deres nye familier - og det varmer, at så mange vil give en hittekat en ny chance :wehuu:
Nu nåede jeg ikke at ønske jer glædelig jul - i stedet for må det blive til et ønske om godt nytår til jer alle og jeres katte[cat01.gif]

Sikke en dejlig fortælling. Ja, der må være rigtig mange måder at holde kat på, men bare kattene har det godt, så er det helt sikkert bedre end alternativet = hvis de ikke var kommet på internat og havde fået nyt hjem.

Tak for et dejligt indlæg,som viser hvor ansvarsbevidste mennesker alligevel er:):slight_smile:

Det undrer mig, at man tager på uanmeldt besøg - og klart mod mine principper. Jeg ville aldrig købe kat et sted, hvor man forlanger ret til uanmeldt besøg. Jeg er i øvrigt også ret overbevist om, at blev I nægtet adgang, kunne I intet gøre. Iflg dansk lovgivning, har ingen - udover politiet med en dommerkendelse - ret til at træde over andres dørtærskel.

Men når det så er sagt, synes jeg faktisk det er dejligt, at man følger op på, at kattene har det godt :thumbup:

Skønt at høre om at de er velkomne og har det godt.

Det er dejligt, at I følger op på jeres formidlede dyr, men hvad ville der egentlig ske, hvis I konstaterede, at kattene ikke havde det godt, og (sagen sat på spidsen) I blev bedt om at ryge og rejse?
Har I noget kontraktligt derom?

[quote=Vivi_Fletcher;88217]Det undrer mig, at man tager på uanmeldt besøg - og klart mod mine principper. Jeg ville aldrig købe kat et sted, hvor man forlanger ret til uanmeldt besøg. Jeg er i øvrigt også ret overbevist om, at blev I nægtet adgang, kunne I intet gøre. Iflg dansk lovgivning, har ingen - udover politiet med en dommerkendelse - ret til at træde over andres dørtærskel.

Men når det så er sagt, synes jeg faktisk det er dejligt, at man følger op på, at kattene har det godt :thumbup:[/quote]

Hmm, hun skriver jo at det står i kontrakten at de får besøg:?

Hvor lyder det dejligt. Jeg er glad for at høre at du påtager dig det ansvar.:wehuu:

Jeg ønsker dig et rigtig godt nytår og håber at du også havde en god jul

Er der rigtig forfald/misrøgt i hjemmet ville det alligevel ikke kunne skjules selvom de annoncerede deres besøg forud

Men uanset om jeg skrev i min kontrakt, når jeg sælger killinger, at jeg skulle kunne komme uanmeldt, kan køber til enhver tid nægte mig adgang til deres hus.

Som udgangspunkt bygger overdragelsen af en hittekat på gensidig tillid imellem DDAA og den nye ejer. Der underskrives en kontrakt med visse betingelser, herunder et uanmeldt besøg. Kontrakten skal ses som en understregning af, at der indgåes en forpligtende aftale.

Ingen tvivl om, at vi selvfølgelig ikke kan “tiltvinge” os adgang til hjemmet, og det vil heller aldrig komme på tale.

Hvis vi som besøger ikke kan få adgang til hjemmet, eller vi finder kritisable forhold under besøget, skal vi indrapportere til DDAA. De sender så deres dyrekonsulent ud til den nye ejer ,og han forsøger at få en dialog om forholdene, og ifølge DDAA lykkes det altid. Enten følger den nye ejer henvisningerne fra dyrekonsulenten, der følger op med flere besøg, eller også aftales, at katten går tilbage til dyreinternatet.

Da der her er tale om en dyreværnsforening, skal foreningen sikre sig, at kattene/hundene udleveres til acceptable forhold. Forholdene er ikke som hos en opdrætter, der vel sædvanligvis har kontakt til en ny ejer igennem flere måneder, inden katten flytter ind hos den nye ejer. Her kan enhver person over 18 år hente (købe) en kat/hund på dyreinternatet - og vel bliver der spurgt grundigt ind til de aktuelle forhold og der bliver stillet betingelser - men livet har vel lært os allesammen, at der kan være mennesker, der er svære at gennemskue.

Og selvfølgelig kan der på et senere tidspunkt opstå forhold, der gør, at katten ikke længere får den krævede omsorg - det kan et besøg i den første tid i det nye hjem ikke afhjælpe, der kan vi kun håbe på, at ejeren er ansvarlig og selv tager kontakt til dyreinternatet for at få hjælp - og det sker faktisk.

Jeg har ringe erfaring med at hente en kat fra et formidlingssted. Jeg har to fra hittekilling via Elin, så de gælder ikke helt, for vi kender jo hinanden - ja Elin passer endda kattene, når jeg ikke er hjemme (sammen med Pia:-)) så jeg kan næppe skjule noget:-)

Men jeg husker, da jeg hentede Happy hos Kattens Værn i Randers. Jeg var MEGET overrasket over:

  1. de kunne ikke svare på en dyt om kattene
  2. Jeg blev bare peget hen til kattenes bure
  3. Jeg måtte selv finde ud af at tage katte ud, hvis jeg ville det - personalet skred simpelthen
    4)jeg blev ikke stillet et eneste spørgsmål om hvad jeg søgte

Da jeg valgte stedet mest DAMP-agtige kat - en siamblanding som havde siddet der i 21 dage og som kvitterede med at stikke af tre gange fra mig på klinikken, så så de på mig som om jeg var sindssyg og en sagde “hun har altså ikke DAMP”. Hvilket fik mig til at overveje om katten HAVDE DAMP, siden det skulle understreges…

Da så katten døde halvanden måned senere pga FeLV nægtede de et hvert kendskab til den sundhedsbog, som var fulgt med og hele herligheden endte med en sag i Den Danske Dyrlægeforening fordi de hang min dyrlæge ud for en fejlagtig aflivning og behandlingsforløb (Min dyrlæge vandt sagen).

De nægtede også at desinficere deres bure trods det, at der var usikkerhed om, hvad Happy var død af indtil resultatet forelå endelig. Dvs at den kat, som hun delte bur med (!) samt flere af de andre, som hun delte bakker med (!) og som siden var formidlet videre med lethed kan have gået ud med smitte.

Dette var en MEGET pinlig sag for KV, for klinikken i Randers og det efterlod mig med et meget trist førstehåndsindtryk af katteformidling.

Hvis DDAA tager sagerne mere seriøst, så hilser jeg det velkommen - for med mine erfaringer, så kan det da vist KUN blive bedre:-)

Pyha sikke en redelighed at stå i. Nå ja KV tilbød mig forresten at hente en ny kat, da Happy var død. Undrer det nogen, at jeg pænt takkede nej?

I stedet sendte jeg dem et pænt brev, hvor i jeg bad dem revurderer hvorvidt de lever op til deres navn…

MVH Helle

Gudskelov at der findes oplevelser som Susannes!!!

hvis alles oplevelser var lige som Helles fik de misser da aldrig nye hjem

Hvor er det dejligt at læse Susanne !! takker fordi du delte!!

Susanne, tak for din hjertevarmende fortælling om ansvarlig formidling - det er så piv-nødvendigt at se det nye hjem (jeg taler af barsk erfaring).
Og desværre er det ikke alle internater, der er lige fornuftige. Man undrer sig, når man oplever i den grad, ja, vankundighed om det, de arbejder med - det har jeg også set en flig af (privat katteinternat, spørg evt via PB).

Ja jeg blev simpelthen også bare SÅ glad, da jeg læste det. Fremover vil jeg henvise folk, der spørger til DDAA for alene grundet min erfaring kan jeg naturligvis ikke henvise til KV i den by.

Det er temmelig sikkert anderledes i dag - men jeg VED ikke om det er. Og så længe jeg ikke kan erfare om det er, ja så går min anbefaling ikke den vej.

Ikke fordi Happy døde, men fordi jeg var overladt helt til mig selv med at vælge osv. Det var direkte uansvarligt og summede af ligegyldighed der.

Så tak for en dejlig beretning!

MVH Helle

Susanne - Tak for din historie. Jeg har faktisk meget kraftigt overvejet at melde mig som “besøger” for DDAA. Ved du hvordan det fungerer rent praktisk mht transport osv? :slight_smile: Jeg går ud fra at det er alm. frivilligt arbejde?

Derudover - det er vel ikke alle der får besøg. Bare dem der er tid til? Min lillebror fik nemlig to katte fra DDAA og han har da så vidt jeg ved ikke haft besøg?

Det er så skønt at høre når der følges op på katteformidling

[QUOTE=Eva K;90314]Susanne - Tak for din historie. Jeg har faktisk meget kraftigt overvejet at melde mig som “besøger” for DDAA. Ved du hvordan det fungerer rent praktisk mht transport osv? :slight_smile: Jeg går ud fra at det er alm. frivilligt arbejde?

Derudover - det er vel ikke alle der får besøg. Bare dem der er tid til? Min lillebror fik nemlig to katte fra DDAA og han har da så vidt jeg ved ikke haft besøg?[/QUOTE]
Du får lige en PB med svar om fremgangsmåden, når man melder sig som besøger.

Susanne - Tak for pb’en.

Det kunne ellers være spændende at se PB’er svaret i tråden her :slight_smile:

Skal man fx. selv afholde sin transport rundt på besøgene?