Jeg har i formiddag forsøgt at ordne nogle papirer.
Straks sidder Mozart ved siden af og nedstirrer mig.
Jeg fortsætter - hvorefter han sætter sig på papirerne.
Jeg forsøger at fortsætte.
Derefter går Mozart ind i min seng og begynder at råbe.
Jeg overgiver mig.
Jeg må så lægge mig i min seng - hvorefter Mozart kaster sig
ned på mig igen og igen. Højtspindende.
Derefter begynder Mozart at vaske sig - stadig højtspindende.
Efter ½ time vender han ryggen til mig og lægger sig til at sove.
ja her er det osse kattene der har magten, især trixie er storslem, hun er altid klar til kæl og ballade når man skal lave noget vigtigt og hun opgiver ikke før hun får sin vilje.
hvis man sidder og skriver et langt brev el lign på pc’en så skal hun da klart være med og det er jo bedst bare at smide hele sit pelsklædte korpus direkte ned ovenpå tastaturet, for det laver mest ravage, endnu bedre er det hvis man læser, så er det da naturligt at ha en kat liggende ovenpå avisen/bladet el bogen.
daffy er heldigvis ikke så slem, det eneste er hvis han har besluttet sig for at nu skal der nuses, så er der ingen vej udenom for han smider sig bare hvor det passer ham bedst og nuser man ham ikke får man lige et gebis i hånden.
og så er de begge 2 nogle skrigehalse hvis de vil i haven, så sidder de og hyler i kor indtil de får deres vilje og ja det får de altid
Herhjemme er der kun en chef og Nanoq bestemmer over alle os andre mig inklusiveeee
Han er en bedre chef end mig - taler kattesprog og er aldrig sur uden grund. Han tager aldrig problemer med hjem til flokken, men ordner dem på jobbet og han hæver aldrig stemmen i vrede. Aldrig.
Hmm jeg skulle lige til at skrive, at selvfølgelig bestemmer kattene ikke
men ved nærmere eftertanke, jo så er det dem der langt hen ad vejen sætter dagsordenen, når de insistere på at det altså er NU de vil kæle, NU de vil lege o.s.v.
Jeg har i formiddag forsøgt at ordne nogle papirer.
Straks sidder Mozart ved siden af og nedstirrer mig.
Jeg fortsætter - hvorefter han sætter sig på papirerne.
Jeg forsøger at fortsætte.
Derefter går Mozart ind i min seng og begynder at råbe.
Jeg overgiver mig.
Jeg må så lægge mig i min seng - hvorefter Mozart kaster sig
ned på mig igen og igen. Højtspindende.
Derefter begynder Mozart at vaske sig - stadig højtspindende.
Efter ½ time vender han ryggen til mig og lægger sig til at sove.
Dejligt at være folkepensionist. [/quote]
:høhø: Jo de har noget at sige her hjemme en del , især sengen :høhø:
med meget få undtagelser, mit arbejde må jeg nødvendigvis passe, men jeg tager selvfølgelig fri omkring fødsler og sådan…men skal jeg mærke efter i maven …er det lige så meget for min egen skyld, en kattefødsel er et mirakel hver gang…det er så min mening, måske det hænger sammen med at jeg selv har fået “snittet” begge gange…og har sovet fra det hele…
Dette postede jeg i sin tid i Nyhedsgruppen… om det viser, hvem der bestemmer herhjemme, må I så selv bedømme
(Det er fra tiden, hvorhuset var zoneopdelt for at undgå at Kludetæppet/Tia slog Namacoola ihjel)
Altså… Kl ca 22.30 mærkes de første tegn på at blæren er fyldt…
Jeg er på det tidspunkt lokaliseret ved pc’en ca 7 meter fra
toilettet… Namacoola ligger som sædvanlig og gasser sig på mit skød…
Første punkt er altså at få hende væk… forsigtige forsøg på at mobbe
hende til at fjerne sig, får hende kun til at rulle rundt, så jeg også
kan komme til at nusse hendes mave suk … Efter ca 5 minutter opgiver
jeg, og fjerner hende resolut fra skøddet og lægger hende fra mig på
skrivebordet… derfra hopper hun op på min skulder… stadig i
nussekæleflip… lidt mere besværligt at flytte hende derfra - men det
lykkes… og jeg kommer endelig op at stå…
Dise (min lille hund) lå bag skrivebordstolen og naturligvis kommer jeg
til at støde hjulene ind i hendes sarte legeme… det tager ca 5
minutter at forklare hende at jeg ikke var OND - men ubetænksom… og
yderlige et minut at forklare Namacoola at jeg altså ikke vil have hende
på skulderen…
Dise er nu vågen og helt klar til vi skal lave noget… hun bliver bedt
om at “Rulle”…
Jeg går de to skridt hen mod afspærringen (som vi har været nødt til at
lave pgr Tia og Namacoolas elendige forhold til hinanden) og flytter den
forsigtigt… Namacoola skynder sig væk - hun skal ikke ind til
Monstermissen!
Nu er der kun ca 5 meter til toilettet… og klokken er ca 22.45…
Dise er fulgt med og vil igen lege… hun bliver bedt om at finde Spille
(hendes tøjdyr, som jeg ved er gemt bag sofapuderne) - og begynder
ivrigt at lede… Derved forstyrrer hun Sif (vores store hund) der
viser at hun altså, når nu hun er vågen, gerne vil i haven… igen
forceres afspærringen og Sif lukkes ud… Dise leder stadig som en gal
efter Spille…
Ved afspærringen sidder nu Tia… hun vil såååå gerne ind til Namacoola!
Det tager et par minutter at få hende manøvreret i stilling, så jeg kan
åbne - uden at hun får frit løb, når jeg åbner…
Vel igennem, skal jeg da selvfølgelig også lige have en nussetur med
Tia… det tager endnu et par minutter… og det giver Aske tid til at
aflevere en hårbolle midt på gulvet… Tager hurtigt køkkenrullen og
fjerner det - afvaskning må vente! Min blære vil ikke kunne klare lyden
af rindende vand lige nu…
Nu er jeg faktisk kun ca 4 meter fra toilettet… Og Dise leder
stadig…
Aske mener at han har brug for noget mad… problemet er bare at skålen
er tom! Nå, jeg går jo alligevel forbi, så jeg kan da sagtens bruge lidt
tid på at fylde madskålen… Lyden af MAD vækker som sædvanlig Ranje -
der farer op på spisebordet til sin madskål… problemet er at han på
halvvejen glider og skvatter ned - derved forskrækkes Tjalfe, der lå i
sød søvn på stolene… selvfølgelig langer han ud! Et højt hyl fra mig
afværger situationen… og begge katte kigger på mig som om jeg er
vanvittig…
Dise er holdt op med at lede efter Spille, men får igen besked på at
finde den…
Aske er færdig med at spise - og jeg vil derfor fjerne hans skål… men
så kommer Tia og tigger… nå, ja… der hældes lidt ekstra i…
Klokken er nu ca 23.00… og Sif vuffer at hun vil ind igen… Hele
proceduren med afspærringen gentager sig - denne gang dog uden at jeg
skal passe så godt på Tia… hun rå-æder!.. men jeg er igen ca 5 meter
fra toilettet…
Resolut tager jeg to skridt… og går så i den anden retning for at få
fjerne madskålen inden Ranje kaster sig over den… Tia er nemlig færdig
med at spise… og beslutter sig i stedet for følge i hælene på mig -
højlydt ævlende om et eller andet, som hun forventer at jeg svarer på
(nej - skovkatte snakker slet ikke! De ævler!) Aske slutter sig til
koret… og jeg begynder igen at gå mod toilettet…
Ca to meter fra døren, ser jeg at Tjalfe med alle tegn på væmmelse står
og skraber ved bakken… han har ramt ved siden af… igen fat i
køkkenrullen… afvaskning må VENTE!!! Nu har jeg ligefrem ondt…
Videre hen mod døren… klokken er 23.10…
Foran døren ligger Aske… og flytter sig først, da jeg ganske enkelt
forsigtigt støder døren ind i ham…
Hvilken lettelse!!!
En skraben på dørens udvendige side, får mig til forsigtigt at kigge
ud… der sidder Dise lykkeligt med Spille i flaben… “hvad skal vi nu
lave?”…
Konklusion… Har man katte, har man også en veludviklet selskabsblære
Gør jeg mig nogen som helst forhåbninger om af få lov til at knytte i fred - kan jeg glemme det :høhø: Alle 3 står skiftevis og gnasker, leger, bider i snorene
Og sådan gælder det alt herhjemme der ser bare lidt spændende ud - og det er der jo meget der gør :fnis:
Vi går jo alle sammen og kalder os for slaver:). Og hvis ikke vi lod disse herlige kræ sætte dagsordenen, så ville vi ikke være værdige til deres selskab:)
Ja det gør de jo nok. Emil er en lille frækkert, som gør hvad han vil. Tjalfe er mere fredsommelig, dog hyler han konstant når han vil ha mad. Emil kommer altid på et tidspunkt om natten (nogle gange to) ind i soveværelset fordi han keder sig. Han laver så alverdens larm, for at jeg skal reagere. Kradser på altandøren, går videre hen og bider i ledninger, står og slår på klædeskabet, så dørene rasler. Han ved jeg reagerer, og ved også jeg til sidst står op, og så falder der jo altid lidt af til ham og brormand.
Jeg har i formiddag forsøgt at ordne nogle papirer.
Straks sidder Mozart ved siden af og nedstirrer mig.
Jeg fortsætter - hvorefter han sætter sig på papirerne.
Jeg forsøger at fortsætte.
Derefter går Mozart ind i min seng og begynder at råbe.
Jeg overgiver mig.
Jeg må så lægge mig i min seng - hvorefter Mozart kaster sig
ned på mig igen og igen. Højtspindende.
Derefter begynder Mozart at vaske sig - stadig højtspindende.
Efter ½ time vender han ryggen til mig og lægger sig til at sove.
[quote=Ann K;268666]Dette postede jeg i sin tid i Nyhedsgruppen… om det viser, hvem der bestemmer herhjemme, må I så selv bedømme
(Det er fra tiden, hvorhuset var zoneopdelt for at undgå at Kludetæppet/Tia slog Namacoola ihjel)
Altså… Kl ca 22.30 mærkes de første tegn på at blæren er fyldt… Jeg er på det tidspunkt lokaliseret ved pc’en ca 7 meter fra toilettet… Namacoola ligger som sædvanlig og gasser sig på mit skød… Første punkt er altså at få hende væk… forsigtige forsøg på at mobbe hende til at fjerne sig, får hende kun til at rulle rundt, så jeg også kan komme til at nusse hendes mave suk … Efter ca 5 minutter opgiver jeg, og fjerner hende resolut fra skøddet og lægger hende fra mig på skrivebordet… derfra hopper hun op på min skulder… stadig i nussekæleflip… lidt mere besværligt at flytte hende derfra - men det lykkes… og jeg kommer endelig op at stå… Dise (min lille hund) lå bag skrivebordstolen og naturligvis kommer jeg til at støde hjulene ind i hendes sarte legeme… det tager ca 5 minutter at forklare hende at jeg ikke var OND - men ubetænksom… og yderlige et minut at forklare Namacoola at jeg altså ikke vil have hende på skulderen… Dise er nu vågen og helt klar til vi skal lave noget… hun bliver bedt om at “Rulle”… Jeg går de to skridt hen mod afspærringen (som vi har været nødt til at lave pgr Tia og Namacoolas elendige forhold til hinanden) og flytter den forsigtigt… Namacoola skynder sig væk - hun skal ikke ind til Monstermissen! Nu er der kun ca 5 meter til toilettet… og klokken er ca 22.45… Dise er fulgt med og vil igen lege… hun bliver bedt om at finde Spille (hendes tøjdyr, som jeg ved er gemt bag sofapuderne) - og begynder ivrigt at lede… Derved forstyrrer hun Sif (vores store hund) der viser at hun altså, når nu hun er vågen, gerne vil i haven… igen forceres afspærringen og Sif lukkes ud… Dise leder stadig som en gal efter Spille… Ved afspærringen sidder nu Tia… hun vil såååå gerne ind til Namacoola! Det tager et par minutter at få hende manøvreret i stilling, så jeg kan åbne - uden at hun får frit løb, når jeg åbner… Vel igennem, skal jeg da selvfølgelig også lige have en nussetur med Tia… det tager endnu et par minutter… og det giver Aske tid til at aflevere en hårbolle midt på gulvet… Tager hurtigt køkkenrullen og fjerner det - afvaskning må vente! Min blære vil ikke kunne klare lyden af rindende vand lige nu… Nu er jeg faktisk kun ca 4 meter fra toilettet… Og Dise leder stadig… Aske mener at han har brug for noget mad… problemet er bare at skålen er tom! Nå, jeg går jo alligevel forbi, så jeg kan da sagtens bruge lidt tid på at fylde madskålen… Lyden af MAD vækker som sædvanlig Ranje - der farer op på spisebordet til sin madskål… problemet er at han på halvvejen glider og skvatter ned - derved forskrækkes Tjalfe, der lå i sød søvn på stolene… selvfølgelig langer han ud! Et højt hyl fra mig afværger situationen… og begge katte kigger på mig som om jeg er vanvittig… Dise er holdt op med at lede efter Spille, men får igen besked på at finde den… Aske er færdig med at spise - og jeg vil derfor fjerne hans skål… men så kommer Tia og tigger… nå, ja… der hældes lidt ekstra i… Klokken er nu ca 23.00… og Sif vuffer at hun vil ind igen… Hele proceduren med afspærringen gentager sig - denne gang dog uden at jeg skal passe så godt på Tia… hun rå-æder!.. men jeg er igen ca 5 meter fra toilettet… Resolut tager jeg to skridt… og går så i den anden retning for at få fjerne madskålen inden Ranje kaster sig over den… Tia er nemlig færdig med at spise… og beslutter sig i stedet for følge i hælene på mig - højlydt ævlende om et eller andet, som hun forventer at jeg svarer på (nej - skovkatte snakker slet ikke! De ævler!) Aske slutter sig til koret… og jeg begynder igen at gå mod toilettet… Ca to meter fra døren, ser jeg at Tjalfe med alle tegn på væmmelse står og skraber ved bakken… han har ramt ved siden af… igen fat i køkkenrullen… afvaskning må VENTE!!! Nu har jeg ligefrem ondt… Videre hen mod døren… klokken er 23.10… Foran døren ligger Aske… og flytter sig først, da jeg ganske enkelt forsigtigt støder døren ind i ham… Hvilken lettelse!!! En skraben på dørens udvendige side, får mig til forsigtigt at kigge ud… der sidder Dise lykkeligt med Spille i flaben… "hvad skal vi nu lave?"…
Konklusion… Har man katte, har man også en veludviklet selskabsblære
:D[/quote]
Dette er til dato det morsomste indlæg jeg har læst på et forum -LOL:wehu:
At det så også er sandt, gør det kun mere sjovt. Herhjemme måtte jeg i går bane mig vej gennem 4 katte og 2 bordercollier - det kræver virkelig festblære!
-LOL:wehu: