Blærebetændelse?

Er der nogen af jer med erfaring med blærebetændelse, der kan forklare symptomerne:? og muligvis også hvordan, de opstår:?:gruble:

Jeg har nemlig sjattisset flere gange i dag, hvilket ikke ligner mig:S Almindeligvis har jeg “selskabsblære” - men idag har jeg tisset flere små sjatter, uden at fornemme jeg har tømt blæren…
Min mormor havde ofte blærebetændelse - hun gav kulde og træk skylden, så hun gik altid med overtræksbukser, når hun skulle ud af huset.

[QUOTE=dkkorat;635485]Er der nogen af jer med erfaring med blærebetændelse, der kan forklare symptomerne:? og muligvis også hvordan, de opstår:?:gruble:

Jeg har nemlig sjattisset flere gange i dag, hvilket ikke ligner mig:S Almindeligvis har jeg “selskabsblære” - men idag har jeg tisset flere små sjatter, uden at fornemme jeg har tømt blæren…
Min mormor havde ofte blærebetændelse - hun gav kulde og træk skylden, så hun gik altid med overtræksbukser, når hun skulle ud af huset.[/QUOTE]

JA, jeg lider af det ca. hver anden måned…

Det kunne godt tyde på det er blærebetændelse - gør det ondt? Har du ondt i maven?
jeg får ofte ondt i maven også, når jeg har det nemlig…
hvorfor det opstår ved jeg ikke :slight_smile:

Honeymoon cystitis…:høhø:

Eller også har du gået og frosset ? Køb en dunk tranebærsaft og bliv skyllet godt igennem.

Blærebetændelse gør SÅÅÅ ondt.

Nej, jeg har ikke ondt i maven eller blæren. Jeg er lidt træt i ryggen og lænden. Måske jeg skulle kontakte lægen i morgen og aflevere en urinprøve, hvis det fortsætter:gruble:

Murren over lænden…kunne godt være et tegn på at noget er under opsejling.

Blærebetændelse skyldes bakterier, så den med de uldne bukser er en gammel sød skrøne…

Hvis du kun har snerten af blærebetændelse, så kan du stadig nå at drikke en masse vand og få skyllet bakterierne ud.

Begynder det at gøre ondt når du har tisset - lidt som om du skal tisse igen (bare voldsommere), så skal du have penicillin.

Tranebær duer ikke nu, men det er udmærket forebyggende vel og mærke hvis det er SUKKERFRI tranebærsaft.

Jeg har haft det mange gange, det føles som om man skal tisse hele tiden, selvom man lige har rejst sig, men der kommer max et par dråber.
De gange jeg har haft det, var der tydeligt med blod og grums i tisset, hvis man kiggede i det i en kop fx.
Har alle gange fået penicillin for det…heldigvis 7-9-13 er det snart 2 år siden sidst…

Tja blærebetændelse er noget jeg har en 4-6 gange om året. Jeg føler det ofte flere dage før at lægen kan se det på en urinprøve, så jeg har efterhånden lært at vente et par dage med at beklage mig til lægen. Istedet har jeg altid et par urinprøveglas hjemme, så jeg kan tage prøven hjemmefra og blot droppe den af hos lægen på vejen. Så ringer jeg bare dagen efter og får et svar. Oftes kommer det hvis jeg bliver kold i røven aka sidder og får træk på scooteren eller sidde på en kold sten og den slags.

Symptomer; For mig er det ofte bare fornemmelsen af jeg ikke får tisset færdig. At jeg tisser, rejser mig for at tage bukserne på blot for at synes at jeg altså stadig skal og så af med dem igen… Andre gange har jeg fornemmelsen af at der sidder noget i urinrøret efter jeg har været på toilettet, som en luftboble i urinvejen. Nogle gange har jeg haft svien ved vandladning og sjældent har jeg slet ikke haft symptomer men pludselig haft blod i vandladningen. Jeg har aldrig ondt når jeg har blærebetændelse.

Hvis jeg var dig ville jeg give det en dags tid eller to hvor du sørger for at drikke vildt meget vand for at få skyllet igennem. Det kan nemlig bare være det der skal til at det går i sig selv. Hvis du stadig har symptomer derefter eller de bliver værre så er det op til lægen med en urinprøve. Ofte checker de den med det samme, hvis de finder noget vil de gerne dyrke den til dagen efter for at vide præcis hvilken type medicin du skal have.
God bedring.

Tak for alle jeres gode råd og erfaringer:) Jeg tror og håber, jeg fangede det i opløbet:kryds:, for det går meget bedre i dag:ok: Tranebærkapsler og masser af væske gør underværker;)

Jeg får det også selv meget nemt, men somregel kan jeg nå at få det væk ved at drikke RIGTIG meget vand. Men jeg drikker ca 2 liter over relativ kort tid og holder mig selvom jeg jeg skal tisse, og når jeg når det punkt hvor jeg simpelthen ikke KAN holde mig mere, så tisser jeg med sådan en kraft at alt bliver skyllet ud. Og SÅ går det frem af…

Men engang i mellem vender det tilbage eller er for kraftigt, og så må jeg ned og hente penicillin.

Godt at det går bedre, bare husk at drik rigeligt i dagene efter så det ikke kommer tilbage.