For ikke at gøre en anden tråd offtopic har jeg lige en lidt barsk problem stilling. Håber folk vil diskutere det pænt uden skælds ord og lign.
Bør alle folk få børn?
F.eks hvis du ved både din mormor og mor har sclerose,brystkræft osv så der er en stor risiko for barnet også får det. Eller hvis der er bløder sygdom i familien. Eller voldsomme psykiske arvelige defekter osv. Bør man så få børn selv eller bør man så adoptere.
Var det dyr var det jo ret oplagt man ikke lavede afkom på dem. Men når det er mennesker og man vender den tanke kommer det til at lyde som etnisk udrensning af sygdomme osv.
Hvad synes i bør man få børn med en alvorlig/invaliderende arvelig lidelse/sygdom i familien, der ikke kan testes for.
Kan starte med mig selv: Jeg har selv en del lidelser der kan være arvelige og betyder jeg arbejder på at få en pensíon. Min kæreste har en pension af psykiske grunde og schlerose i sin familie. Vi er begge enig om vi ALDRIG skal have børn da vi ikke vil risikere et barn der får alle de arvelige defekter vi tilsammen har. Skulle jeg pludselig ville have børn skulle barnet adopteres da jeg ikke ville byde et barn min “skæbne”.
åndssvage kan sagtens få børn - men de kan ikke tage det ansvar børn kræver
børn kan også få børn - men kan heller ikke tage det ansvar
folk med arvelige defekter kan også få børn - det er en gråzone, for de sætter nye syge børn i verden… jeg ville forlange screening af fostrene for at forhindre syge børn hvis jeg skulle synes det var ok
gamle mennesker kan også få hjælp til at få børn i en alder hvor de har 10-15 år tilbage af gennemsnits-levalderen… det er meget sent… endnu en gråzone hvor jeg ville stemme nej…
Så er der folk i social nød - bør de få børn? her tænkes der på et økonomisk ansvar hvor barnets tarv for så vidt angår mad, tøj og deslige er til debat… for hvis man ikke kan drage økonomisk omsorg for barnet er det en rigtig dårlig ide - hvor meget man end elsker sit barn kan det jo ikke leve af kærlighed og kildevand alene…
Der findes i den debat uhyggelig mange gråzoner… og hvad der er ok defineres af den enkeltes etiske overbevisning…
jeg vil blot nøjes med at opsummere tror jeg… nej - det er ikke alle der bør få børn.
Jeg har valgt at sige “andet” for jeg mener der er mere i det, end blot en enkelt valgmulighed.
Der kan være fysiske arvelige defekter, eller psykiske arvelige defekter - det kan også være forældrende der ikke kan tage vare på barnet, så der er flere svarmuligheder end en synes jeg
Jeg selv har valgt ikke at skulle have børn. Det har været et meget hårdt valg for mig at tage da jeg har drømt om børn og en stor familie siden jeg var 15. Men da jeg for snart 3-4 år siden blev diagnostiseret med kraftig ADHD så afskrev jeg børn.
Det gjorde jeg både fordi jeg selv er så voldsomt påvirket af det, og fordi der er minimum 40% chance for at jeg ville give det videre til mine børn.
Hvis jeg skulle have børn skulle jeg først trappe ud af min medicin, så derefter prøve at blive gravid, være medicinfri under hele graviditeten og under amning, og derefter trappe op i den igen - ham der den “perfekte” mand er stukket af på daværende tidspunkt, og med min diagnose KAN jeg ikke magte opgaven med at skulle være alenemor.
Derfor har jeg valgt at mine børn er mine katte - de elsker mig, og jeg elsker dem Så bliver det ikke meget bedre
[quote=Skattekat;370736]Jeg vil lige slå fast, selv om tråden ikke skal handle om sygdomme, at sclerose ikke er en arvelig sygdom !
Ja, genmaterialet har indflydelse, men bare fordi det ‘‘rigtige’’ genmateriale er til stede, er der umuligt at sige til om, hvem der udvikler sygdommen.
Jeg kommer ud af to kæmpe store familier, har selv 9 søskende, hvor vi alle har samme mor og far (så vidt vides ) … men jeg er den eneste i de generationer vi kender til, der har sygdommen og mit genmateriale afviger næppe meget fra f.eks. mine søskendes …
Jeg har både en søn og en datter, som selvfølgelig har arvet genmateriale fra mig, men de har kun ca. 5% større risiko for at at udvikle sclerose, end alle mulige andre … og den risiko gælder for dem begge to, uanset køn.
[/quote]
Der er kun nogle få tilfælde, hvor jeg mener at samfundet bør gribe ind og blande sig i hvorvidt folk får børn … men der findes desværre nogle sygdomme, hvor jeg synes det er rimeligt at forældre har muligheden for at fravælge syge fostre
Jeg mener bestemt ikke, at det er smart, at alle sætter børn i verden, men
derfra og så til at forestille sig et forbud, det kan jeg ikke forestille mig.
Man kan kun håbe, at der er omsorgsfulde mennesker i nærmiljøet, der kan
hjælpe og vejlede, så børnene enten ikke fødes, eller som kan træde til og
hjælpe, hvis børnene alligevel bliver født.
Dybest set må det jo være op til hvert enkelt menneske at gøre op med sig selv, om man bidrager med noget godt til verden, ved at sætte børn i verden. Og synes man det, så kan alle andres holdninger egentlig være ligegyldige.
Men jeg tror, at tanken er sund for det enkelte menneske. Også for at erkende risici og være klar over, hvor man måske skal gøre en større indsats. Jeg er lidt sær egenrådig (asocial) - og det er min søster og min mor også - og det vil jeg da til enhver tid støtte mine børn igennem, hvis det ender med, at jeg en dag får børn.
Det må da være dejligt at have lyst til at få børn. Jeg føler mig som en gammel sur tante, hver gang jeg tænker ‘ååhh nej’, når venner eller bekendte får børn.
Jeg har en ven med huntington correa, der har fået testet deres foster fri. Det er dælme stærkt af hans kæreste at være med på den, synes jeg. Hun fejler jo ikke noget, men det er hende, der evt. skulle gennemgå en abort, hvis ikke barnet havde været raskt.
jeg syntes heller ikke alle burde få børn, personligt syntes jeg det er skringrende tosset at folk med meget stærke psykiske og fysiske sygdomme får børn, de kan ikke tage varer på dem selv og derfor vil de jo heller ikke kunne tage vare på et barn og give et barn den opvækst som det har behov for.
folk der er mindre bemidlede burde heller ikke få børn, men den er så straks værre for forhåbentligt er disse menneske kun i “nød” i en kort tid.
nåja, samtiddig er der altså osse en del helt alm mennesker som heller ikke burde få børn el ha børn, det er min lillebror bla et glimrende eks på.
jeg tror rigtig mange par i dag får børn mere for prestigens skyld end for det at blive forældre:sorry:
Tuberøs sclerose er netop en dominant nedarvet sygdom eller syndrom. Her gælder at det syge gen, A, dominerer over det normale gen, a. Det betyder at en person som arver A fra den ene forælder og a fra den anden vil have gensammensætningen Aa og da A dominerer over a vil personen være syg.
MS er ikke en arvelig sygdom, men generne spiller en rolle. Hvis en enægget tvilling har MS, vil den anden tvilling have eller få MS i 25-30 % af tilfældene. Almindelige søskende og tveæggede tvillinger til MS-ramte vil have en risiko på ca. 3,5 % for at få sygdommen, børn lidt mindre. Risikoen er ikke øget hos adoptivsøskende. I befolkningen er risikoen ca. 4 promille.
Kommer an på hvilken variant af den lidelse det er. Det der er i min kærestes familie fik han at vide at drenge børn med stor sandsynlighed gik fri og var raske bærere og pigebørn havde en overvejende stor risiko så hans søster kan meget let risikere at udvikle det.
ja det gør jeg faktisk, for er de i en situation hvor de ikke kan forsøge sig selv uden hjælp fra det offentlige er de jo heller ikke i stand til at kunne forsøge et barn.
og forhåbentlig er de heller ikke på kontanthjælp hele livet. men kun for en kort tid
jeg ved godt det er en gråzone, for hvordan skulle man holde styr på det.
jeg har selv indtil videre fravalgt at få børn, bla fordi jeg/vi mener at vi ikke har midlerne til at kunne gi et barn den opvækst som et barn burde ha.
det er så heædigvis ved at ændre sig, så hvem ved om der engang alligevel dukker en johnny junior op
[quote=Johnny;370763]ja det gør jeg faktisk, for er de i en situation hvor de ikke kan forsøge sig selv uden hjælp fra det offentlige er de jo heller ikke i stand til at kunne forsøge et barn.
og forhåbentlig er de heller ikke på kontanthjælp hele livet. men kun for en kort tid
jeg ved godt det er en gråzone, for hvordan skulle man holde styr på det.
jeg har selv indtil videre fravalgt at få børn, bla fordi jeg/vi mener at vi ikke har midlerne til at kunne gi et barn den opvækst som et barn burde ha.
det er så heædigvis ved at ændre sig, så hvem ved om der engang alligevel dukker en johnny junior op[/quote]
UHA -surrender
Jeg må lige tænke over, hvordan jeg kan kommentere dette :?
[quote=Johnny;370763]
jeg har selv indtil videre fravalgt at få børn, bla fordi jeg/vi mener at vi ikke har midlerne til at kunne gi et barn den opvækst som et barn burde ha.
det er så heædigvis ved at ændre sig, så hvem ved om der engang alligevel dukker en johnny junior op[/quote]
[quote=Johnny;370763]ja det gør jeg faktisk, for er de i en situation hvor de ikke kan forsøge sig selv uden hjælp fra det offentlige er de jo heller ikke i stand til at kunne forsøge et barn.
og forhåbentlig er de heller ikke på kontanthjælp hele livet. men kun for en kort tid
jeg ved godt det er en gråzone, for hvordan skulle man holde styr på det.
jeg har selv indtil videre fravalgt at få børn, bla fordi jeg/vi mener at vi ikke har midlerne til at kunne gi et barn den opvækst som et barn burde ha.
det er så heædigvis ved at ændre sig, så hvem ved om der engang alligevel dukker en johnny junior op[/quote]
Hvad så med dem som har fået barn/børn og ender på kontanthjælp af den ene eller anden årsag. Man kan jo ikke sige noget om hvor lang tid man eventuelt skulle være det. Skal de så midliertidigt have placeret deres børn i plejefamilier/børnehjem eller hvad havde du i tankerne?
nej se der er sagen jo en helt anden, for de har ikke på forhånd kunne vide at de ville havne i den situation som de nu engang er havnet og igen så er kontanthjælpen forhåbentlig ikke for lang tid af gangen.
det jeg mener er at hvis man er i en situation hvor man ikke kan klare sig selv udne hjælp fra det offentlige rent økonomisk, så burde man nok overveje meget meget alvorligt om man så burde får børn lige mens man er der hvor man er i livet
Det er da godt, at vi ikke har lovgivning til at bestemme den slags for os!
Jeg er sikker på, at kontanthjælpsmodtagere sagtens kan være gode forældre. Det handler om prioritet. Nogle bruger alle deres penge på katte - andre på deres børn.
Jeg har selv fravalgt hest af lidt samme årsag som dig; jeg ville ikke under udd. have råd til at kunne give den alt, hvad jeg synes, den har brug for. Men det er da mit valg - ingen andres.
Dybest set kunne jeg da også godt se det ideelle i, at kun de ‘perfekte mennesker’ fik børn. Men der hvor jeg siger stop, det er når man vil/ønsker at kontrollere noget, der ikke kan kontrolleres alligevel. Så derfor er jeg strengt imod at andre end een selv skal tage den vurdering.
Jeg har en skøn veninde, der ikke havde den nemmeste opvækst. Hendes forældre var meget fattige og uden udd. Men hun er uden tvivl et af de bedste mennesker, jeg kender. Og hun har en fighterånd uden lige og har aldrig nogensinde i sit voksenliv været til last for samfundet.
Min egen familie derimod? Min far havde en god løn, så udadtil så alting da fint ud…
Flere eksempler; unge mennesker under udd. der får børn er jo også dybest set afhængig af det offentlige. De der vælger denne situation med vilje har jeg altid kun oplevet som værende de bedste forældre, jeg kan forestille mig.
Jeg har svaret andet - for jeg mener at nogle syge mennesker godt “må” få børn og andre ikke.
Så vil jeg sige at jeg syntes ikke st man skal få børn hvis barnet % mæssigt har en stor fare for at få en alvorlig sygdom/deffekt.
Samtidig er jeg enig med Johnny, hvis man ikke har en økonomi og et forholdsvis roligt liv hvor der er styr på tingene - så vil jeg klart sige nej. Sådanne folk burde ikke få børn.
Man vil vel sit barn det aller aller bedste og det vil jeg mene at det kan man ikke på kontant hjælp. Som Regitze siger børn kan ikke leve af kærlighednog kildevand
[quote=pivnu;370777]
Jeg er sikker på, at kontanthjælpsmodtagere sagtens kan være gode forældre. Det handler om prioritet. [/quote]
jeg er sikker på at du har ret men - de kan jo ikke prioritere flere penge ind på kontoen når køleskabet er gået i stykker og kommunen har givet afslag på tilskud til et nyt og der ikke er penge til et nyt…
så står valget mellem det børnetøj der skulle have været købt og et nyt køleskab så maden kan holde sig mere end 12 timer uden at være sundhedsskadelig for børnene…
det scenario forstår jeg godt at Johnny stiller spørgsmålstegn ved… for det handler jo ikke om hvorvidt de elsker deres børn eller om de er gode forældre - det handler om hvorvidt kærlighed er nok…
og uanset hvor meget de elsker deres børn, så nytter det jo ikke at tøjet er for småt i 6 md og tyndslidt og hullet fordi mælken ikke skulle blive sur i sommervarmen - og forældrene ikke har fået nyt tøj i 3 år fordi hver en krone i overskud er gået til børnene
Så er det da bedre at vente til ens økonomiske situation er mere stabil så børnene ikke skal lide under manglende økonomisk formåen…
[quote=Johnny;370774]nej se der er sagen jo en helt anden, for de har ikke på forhånd kunne vide at de ville havne i den situation som de nu engang er havnet og igen så er kontanthjælpen forhåbentlig ikke for lang tid af gangen.
det jeg mener er at hvis man er i en situation hvor man ikke kan klare sig selv udne hjælp fra det offentlige rent økonomisk, så burde man nok overveje meget meget alvorligt om man så burde får børn lige mens man er der hvor man er i livet[/quote]
Jeg synes jo så ikke at det er en anden side af sagen. For folk kunne jo bare have meldt sig i en A-kasse, og så skulle det offentlige jo ikke træde ind og tage over økonomisk.
Men min ærlige mening er, at det er forkasteligt hvis man skulle nægte folk at få børn på den baggrund.
Vi har alle forskellige måder at håndtere vores økonomi på, og nogen kan få 2000 kr til at strække rigtig langt, mens andre ville dø af sult inden der er gået en uge.
Vi har som familie levet for rigtig små penge, og selv nu hvor bøtten er vendt og vi har rigtig mange penge mellem hænderne, så kører jeg stadig i genbrugsbutikker og finder lækkert tøj til os alle sammen. Så får vi så sparet op til de store ting selv, og kan betale ekstra af på huslån eller hvad vi nu ønsker.
) … men jeg er den eneste i de generationer vi kender til, der har sygdommen og mit genmateriale afviger næppe meget fra f.eks. mine søskendes …
respekt Johnny !! 100% seriøst