De kære børn, del gerne jeres egne sjove og søde oplevelser med børn og dyr 
Liva den anden dag 
Liva : 
Zebs slog mig
Mig: Hvorfor slog Zebs.
L: Fordi jeg drillede Zebs.
M: Men du må da ikke drille.
L: Nej, så slår Zebs
Undskyld Zebs, nu er vi gode venner igen
Det er jo perfekt, at katten selv kan finde ud af at opdrage hende 
Ja nemlig. Og han er så sød.når han gør det Han bruger ikke klør eller bider hårdt når han markere 
Ingen børn her længere, men for 38-40 år siden sad jeg bum stille i mange timer, for til sidst at kunne kæle for en vild staldkat
Åhh hvor kært.
Jeg har ikke selv børn, men låner vennernes
Da Liva startede med at komme her, var hun panisk for kattenes legetøj 
Min gamle hoppe (26 i år… 
) er fantastisk med børn, og har gennem tiden lagt ryg til mange - lige så fremadgående og arbejdsivrig hun var, når jeg selv red hende, lige så forsigtig og tålmodig er hun med børn og urutinerede/forsigtige ryttere.
Det eneste hun ikke helt kan styre, er fristelsen til at nappe græs, når muligheden byder sig - hvilket på en tur langs græsrabatten fik Anna til at sige: “Det er da klart, hvad ville du måske gøre, hvis du gik rundt i vaniljeis?” 
Åhh ja, det er da også rigtigt.
Hvad ville vi endelig gøre
Lucas og Mille… og husk også snoren Mille… den har hun også husket… 
ligger over hende…
ingen steder unden snoren… simpelthen så sjovt…
Der kan man da tale om perfect match…
Hvor er de da bare for kære
Det er en gave at vokse op med dyr som barn. Skønne skønne billeder
Ja det er det
Jeg er selv vokset op med dyr, hunde, kaniner, får, geder, heste, fisk, høns og skildpadder.
Men ikke katte, kun dem min onkel havde.
Kattene var da søde, men jeg skulle aldrig have kat, som i aldrig
Det glemte jeg for snart 2 år siden og kan ikke forestille mig et liv i dag uden mine små skønheder
Jeg er bange for katte 
