Calici

Jeg kender så personligt flere MCO opdrættere, der har erkendt at de har et problem med dårligt tandkød på flere af deres katte. Det er registrerede opdrættere :slight_smile:

[QUOTE=Justice;90413]Det er rigtigt - men i samme åndedrag har han også sagt, at rigtig mange katte, også uden dårligt tandkød er testet positiv for calici :tihi:
[/QUOTE]

Jamen naturligvis! Og naturligvis er der også andre end MCO’er, der har tandproblemer, måske også pga calici, måske ikke …

Jeg kender så personligt opdrættere af birma, norsk skovkat, siam, devon rex og brite der har erkendt at en/flere af deres katte har et problem med dårlige tænder/dårligt tandkød. Derfor konkluderer jeg heller ikke at de racer har et generelt problem.
Desuden har jeg via forskellige fora og mailinglister læst om både russer, korat, burmeser, og somalier med dårligt tandkød. Og så vidt jeg husker har det været unge katte. Så de racer må jo også ha et generelt problem med tandkødet.

og nå ja, en af mine russiske bekendte opdrætter også Kurillean bobtail. Hun har 3 med dårlig tandkød. De har garanteret også et stort problem i racen.

Det jeg prøver at sige at fordi du kender 3? maine coon opdrættere der har den opfattelse, er det statistisk ikke et grundlag at konkludere at racen har et problem. Måske de endda arbejder med nogle af de samme linjer, og at der kan være en arvelig faktor i den linje, som ikke er generel for racen?

[QUOTE=Panthera;90459]Jeg kender så personligt opdrættere af birma, norsk skovkat, siam, devon rex og brite der har erkendt at en/flere af deres katte har et problem med dårlige tænder/dårligt tandkød. Derfor konkluderer jeg heller ikke at de racer har et generelt problem.
Desuden har jeg via forskellige fora og mailinglister læst om både russer, korat, burmeser, og somalier med dårligt tandkød. Og så vidt jeg husker har det været unge katte. Så de racer må jo også ha et generelt problem med tandkødet.[/QUOTE]

Mon ikke der ses dårligt tandkød hos alle racer? Det er jeg ret overbevist om.

Hos de dyrlæger jeg har haft talt med, har samtlige faktisk sagt, at de mener MCO har store tand- og mundhuleproblemer i forhold til andre racer.
Flere af dem er dyrlæger, der har stået for indtjek på divs udstillinger, så der formoder jeg, at det er racerene MCO’er :wink:

Men hvorvidt det er racerene MCO’er, der er tale om, er egentlig ikke så relevant i mine øjne, hvis blot de enkelte opdrættere er obs på deres linier - for der findes da helt sikkert flere MCO’linier, der ikke har problemerne.

Min betragtning kommer egentlig primært pga de snakke jeg har haft med flere dyrlæger - herefter har jeg haft spurgt nogle opdrættere … andet er der egentlig ikke i det.
Jeg kender selv til opdrættere aby/somali, der har fortalt om tandproblemer hos deres katte - men jeg har stadig til gode, at høre om en ung aby/somali, der har fået ryddet munden pga problemet.

Jeg kan nu simpelthen udlade at disse formodninger om hvorvidt calici er et problem hos mco’erne som race er udokumenteret og meget baseret på hvad folk selv antager og hører.

Jeg vil videregive disse info til den jeg fik stillet spørgsmålet af.

Tusind tak for en spændende diskussion, fortsæt endelig, jeg læser ivrigt jeres indlæg!

[quote=Vivi_Fletcher;90463]Min betragtning kommer egentlig primært pga de snakke jeg har haft med flere dyrlæger - herefter har jeg haft spurgt nogle opdrættere … andet er der egentlig ikke i det.
Jeg kender selv til opdrættere aby/somali, der har fortalt om tandproblemer hos deres katte - men jeg har stadig til gode, at høre om en ung aby/somali, der har fået ryddet munden pga problemet.[/quote]

Vincent har lige fået fjernet flere tænder i oktober. Vi giver nu immunocare, bucacat og børster tænder på ham så han forhåbentlig kan få lov at beholde resten - men ifølge dyrlægerne er der risiko for at han må have opereret alle tænder ud på at tidspunkt ifølge dem så var det han havde typisk for aby/somali. Men han er så også 5,5 år nu, så helt ung er han jo ikke og han har stadig en del af hans tænder :slight_smile:
Men jeg ved ikke hvad der er typisk for aby/som eller maine coon for har ikke sat mig ind i det, men efter hvad mine dyrlæger sagde så vil jeg da helt klart lige forhøre mig om linien på den somali/aby vi skal have engang i fremtiden…også selvom det kun er en kælekat vi skal have

Jeg kan ikke lade være med at snuse tendenser…
Selvfølgelig er der en enorm smitterisiko for calici i katterier, og derved skabes et grimt grundlag for kronisk mundhulebetændelse (som ikke “bare” er lidt dårligt tandkød, men store røde, blødende hævelser - også i gane og på tungen - og ofte med tandudtræk som behandling).
Men nu har jeg selv en lille, fimset racekat af en Cornish Rex, der som 6,5 måned gammel havde så rødt tandkød, at min dyreklinik begyndte at snakke om calici. Ved nærmere eftertanke kom jeg dog i tanke om, at hun altid har slugt sit killingefoder (Royal Canin, Hill’s og des lige), og nu er hun så røget på Hill’s t/d og får børstet tænder de fleste dage, og vi får stille og roligt mere og mere styr på det.
Kunne det evt. tænkes at det faktisk i større eller mindre grad er et problem flere steder? Killingefoder er noget pokkers småt noget, som mange jo egentlig ellers gerne vil fodre med til katten er 1 år af hensyn til indholdsstoffer. Men er det ikke en bjørnetjeneste for de unge katte? Selvom de ikke ligefrem sluger stykkerne som min gør, så er der stadig ikke meget knasearbejde i foderet og ingen tandrensningseffekt?

[QUOTE=Nevadaisy;90478]Vincent har lige fået fjernet flere tænder i oktober. Vi giver nu immunocare, bucacat og børster tænder på ham så han forhåbentlig kan få lov at beholde resten - men ifølge dyrlægerne er der risiko for at han må have opereret alle tænder ud på at tidspunkt ifølge dem så var det han havde typisk for aby/somali. Men han er så også 5,5 år nu, så helt ung er han jo ikke og han har stadig en del af hans tænder :slight_smile:
Men jeg ved ikke hvad der er typisk for aby/som eller maine coon for har ikke sat mig ind i det, men efter hvad mine dyrlæger sagde så vil jeg da helt klart lige forhøre mig om linien på den somali/aby vi skal have engang i fremtiden…også selvom det kun er en kælekat vi skal have[/QUOTE]

Jamen det tror jeg skam heller ikke er unormalt - jeg kender mange aby/somalier, der har fået hevet tænder ud.
Det der er unormalt, er at de får ryddet hele munden i en ganske ung alder, som jeg har hørt flere MCO’er har fået.
Og du har helt ret i, at det er liniebestemt, i hvor høj grad de får den slags problemer, men generelt set, tror jeg ikke der findes racer/linier, hvor problemerne slet ikke ses.
Og så vil jeg da lige nævne, at det også i høj grad afhænger af dyrlægen. Jeg har hørt om et tilfælde, hvor én dyrlæge nærmest ville rydde munden på katten. Ejeren tog til en anden dyrlæge for en second opinion - og der kunne de nøjes med udtrækning af én tand.

Jeg har da katte der har rødere tandkød end ønsket - jeg har også katte der har fået trukket tænder ud. Jeg har ikke set - heller ikke min dyrlæge - calicisymptomer på nogen af mine killinger. Jeg siger ikke det er nogen som helst garanti - de kan sagtens ha’ haft et mildt angreb deres immunforsvar har holdt nede uden jeg har bemærket det. Men syge har de altså ikke været.

Med hensyn til tanddiætfoderet kan jeg ikke forestille mig det er rart at spise med inficeret ømt tandkød. Jeg mener ikke det gavner tandkødet - men det er gavnligt mod tandsten.

Kan kun give dig ret, og så tror jeg ikke engang, det er særligt gavnligt mod tandsten.
Katte har “saksebid”, dvs. de skal bide godt igennem et tykt lag (skind og kød) for at det kommer op om tandhalsene. Tørfoder knuser de kun, hvis de da ikke bare sluger det.

Og så tillader jeg mig at citere et indlæg fra FD opdrætter-mailinglisten af Rita Henriksen (Løvehulen)

"Vedr. Oral foder i det hele taget, så tror jeg måske nok der kan være en del forskel på om det er en voksen kat med fuldt udvoksede tænder der spiser det, eller om det gives til en killing/ungdyr der dårligt har fået sine voksne tænder endn!
Og som jeg oplever mine store kastrater ÆDE foderet, så skovler de det nærmest ind, tygger et par få gange, hvilket er svært med et flænsebid, og så sluger de resten!

Måske netop foderet fylder mere i en lille mund og laver derved større skader!

Jeg har læst på nogle internationale lister, at dyrlægerne i USA nu har fundet frem til at tørfoder, og særligt de store og mere ru produkter, der jo egentlig er lavet for at afhjælpe mundproblemer, slet ikke bør gives til katte der har problemer med tænder eller tandkød.
De mener det nærmest forværre problemet med tandkøddet, idet det
faktisk virker i kattens mund som hvis vi andre spiser et stk. hårdt ristet toastbrød, krydder osv.

Jeg syntes det virker helt logisk og det understøtter bare hvad jeg personligt altid selv har ment!

Så nu er det vådfoder og kød i stykker til katte med mundproblemer, der anbefales, og tænk…er det så ikke bare lidt tilbage til naturen igen …? Herligt :-)"