Charlie har fået smag for udelivet

Hvad vi tænkte skulle være en chance for at være ude sammen med os engang imellem er blevet en mani for Charlie.

Han elsker bare at være ude, og kommer han ikke lige ud når han siger til skaber han sig helt vildt. Han kradser på døren, snakker, slår kolbøtter og alt mulig andet så vi til sidst giver efter og lukker ham ud.

Han har en sele på som sidder godt og som han ikke kan komme ud af. Snoren som han står i kan han heller ikke bide over eller rykke i stykker da der er metal wire indeni.

Jeg er sikker på at han efterhånden syntes at vi er ved at være godt opdraget og fatter signalerne ret hurtigt.

LOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOL

Godt at han endelig har fået jer opdraget ordentligt -xxrotflmao

Søde Birthe,du må igang med at bygge løbegård til den stakkels misser.De andre vil også æææælske det -høhø -høhø

Jamen det er lidt svært med den måde vores hus er på, ellers gjorde jeg det skam gerne -høhø

Jamen det er lidt svært med den måde vores hus er på, ellers gjorde jeg det skam gerne -høhø[/quote]

Ingen tvivl om det Birthe -forelsket

Ja de vænner sig hurtigt. Vi havde engang selekatte, og selerne lå i en kommodeskuffe. Hver gang vi åbnede en skuffe, så kom de styrtende og troede de skulle have sele på. Og ja, ellers stod de og plagede ved havedøren.
Nå ja, ligesom nu, hvor kattene kommer og banker mig på benene for at sige, “øhh vi skal altså ud i haven, du skal ikke sidde dérl” :smiley:

Ja jeg høre også til dem der lufter katten. Leopold er meget ihærdig og han ved jeg ikke kan holde hans skrigen ud ret længe.
Han sætter sig ved døren og så kører sirenen ellers for fulde gardiner. Jeg vil uuuuud nuuuu, dette bliver gentaget til jeg åbner døren og lader ham gå ud i gangen. Hvis jeg så er så fræk at lukke døren uden at gå med, ja så skal i høre ballade. Jeg siger jer den kat har en stemme der går gennem alt;o))
Når jeg så kommer ud til ham, så går han hen til yderdøren og står bare og kigger op på mig, for at se hvor jeg bliver af med selen. Selen bliver lagt om hans hoved og jeg siger fus og han løfter det ene forben, så selen kan komme rundt om maven. Døren åbnes og katten stryger ikke ud, næ næ man står stille og snuser og man står så man både er ude og inde. Efter laaaang tid bekvemmer han sig til at gå og så går vi vores faste rute. Hvis det stod til Leopold ville vi være ude 2 timer hver gang, men det får han nu ikke lov til at bestemme…
Det skal så siges at han ikke bruger kattebakken, så de fleste gange han forlanger at komme ud, så er det fordi han skal på potten.
Men ind imellem får han en ide om jeg skal opdrages til at gå tur lidt oftere og så kan vi godt tage en ret alvorlig snak om det.
Knus Elin