Chili har i flere år - uden tvivl som en konsekvens af diabetes - hypersoigneret sin mave i større eller mindre grad. Hun havde en god periode i sommer, men nu er det galt igen. For nylig har jeg desuden opdaget, at hun har sår i nakken.
Det havde hun også på et tidspunkt i foråret. Et enkelt sår, og jeg tænkte, jeg måtte have været uheldig at injicere hende samme sted nogle gange. Jeg er heller ikke i tvivl om, at det nok hænger sammen med injektionerne, men pludselig har hun en hel eksplosion af sår i nakken, og de vil ikke hele.
Det er helt sikkert ikke injektionerne, der forårsager sårene, men måske er hun øm, eller måske klør det, så hun kradser eller vasker - selv om jeg ikke ser det, og selv om det også må være svært for hende at nå. Her til morgen er et af områderne med flere små sår blevet til et stort sår, der har blødt. Det sker jo ikke af sig selv.
Men for pokker - hvordan kan jeg hjælpe den lille stakkel? Det er sin sag efterhånden at give hende injektionerne, for jeg skal jo finde et sted uden sår. Og hvis hun opdager, jeg er ved at gøre sprøjten klar, gemmer hun sig under sofaen Det er noget, hun først er begyndt med for nylig. Ellers har hun været så nem.
Lige nu har jeg givet hende noget smertestillende, men det er vist mest i deperation, fordi jeg ikke ved, hvad jeg ellers skal gøre. Hun virker kvik og glad nok, egentlig - også for mig, når jeg bare ikke har en sprøjte i hånden. Så hun er ikke påvirket på humør og øvrig adfærd - som jeg oplever det. Men derfor skal hun jo stadig ikke have det sådan.
Nu siger jeg noget højt, som det forhåbentlig ikke er, men nogen gange når der opstår sår og de ikke vil hele, kan det jo være tegn på kræft. Så selv om det nok skyldes sukkersygen, så er det nok en god ide lige at få hende tjekket igennem for om det kunne være andre ting.
Og til jer begge, ikke sjovt for nogen af jer, når hun gemmer sig under sofaen.
Jeg har ingen gode ideer, kun den strøtanke at ih hvor vi trænger til snart at komme igang med de moderne diabetesmidler, som vi kender det fra mennesker, hvor der kun skal stikkes en gang om ugen! Det går for langsomt lige nu… For sikke det ville kunne lette livet for mange katte og deres ejere!
VH
Susanne
Du tænker, det kan være helt uafhængigt af injektionerne, og at det bare er tilfældigt, at det er samme sted? Det er selvfølgelig ikke umuligt. Det er bare nærliggende at se en sammenhæng, når sårene forekommer i det område, hvor hun normalt bliver stukket. Men det giver jo egentlig bedre mening, at det ikke hænger sammen. For hvorfor er det så ikke sket de første 2 år. Så det er måske det, vi skal til at tænke på nu.
Dyrlægen har faktisk tidligere strejfet tanket i forhold til maven. Og nævnt allergifoder som en mulighed at afprøve. Det er vist sådan cirka det eneste, vi ikke har afprøvet endnu. Det skal måske så være nu. Så håber jeg bare, der også findes noget vådfoder, de stadig kan få. Ellers kan det godt være, jeg bliver nødt til at bede nogen ringe til mig hver dag for at sikre, at jeg stadig er i live
Lige nu får de begge Virbac urinvejsfoder, fordi Chili jo også har tendens til at få steril blærebetændelse, og fordi vi har haft en mistanke om, at det også bidrog til problemerne med maven. Og så noget billigt vådfoder.
Jeg tror jo nok, at der stadig er en sammenhæng mellem det hele. At diabetes som minimum bidrager til problemerne, selv om der måske godt kan være en selvstændig årsag til nogle af dem. Men jeg har godt nok svært ved at blive ved med at overskue det.
I går købte jeg allergifoder til Chili - med insekter Men derfra og så til at begynde at fodre med det, er der jo et stykke vej. Det skal organiseres, for hun må jo absolut ikke få andet end det. Jo, jeg har også bestilt noget z/d-vådfoder, som vist skulle være okay, men det gider hun sandsynligvis ikke æde.
Det er hunde- for ikke ligefrem at sige kattedyrt! Så jeg ender måske med at være nødt til at få Surefeed-skåle, så Asani ikke skal have af det dyre. Så skal han til dyrlægen og have sin chip tjekket, evt. have en ny. Den så ikke ud til at virke så godt, da jeg testede nogle skåle, jeg havde lånt. Han bryder sig desuden ikke om skålene. Jeg tror, de gør ham trist.
Og hvad med godbidder. Kan jeg bilde dem ind, at et stykke tørfoder er en godbid? Som sagt, det skal organiseres. Men det kan selvfølgelig sagtens være det værd, hvis det hjælper Chili.
Hvis Asani ikke kan lide skålene, kan det så være en idé med et par foderskabe? De fylder selvfølgelig mere, men måske han har det bedre med at få hele kroppen med
Mine har i årevis følt at de fik godbidder, når det var fra den lille dåse i soveværelset som de ikke fik så tit af. Det var deres helt normale foder, opbevaret i en lille dåse i min natskuffe, og grunden til det var der, var for at hvis de begyndte at slås eller andre ting de ikke burde, når jeg var gået i seng og jeg helst ikke ville vække mig selv for meget (sover jo skoddårligt, så sætter min søvn ret højt), så kunne jeg lige rasle med den lille dåse og rhmmmmmmmmm (lyden af katte der løber), så havde jeg to katte i sengen. Så hurtigt løb de aldrig når de fik mad i køkkenet, som jo var præcis det samme foder. Men hey, går den så går den, og det gjorde den.
Det kunne godt være, at Asani hellere ville det Men jeg skal i givet fald finde nogen, der kan fremstille dem, for det kan jeg ikke overskue at kaste mig ud i.
Hvis du kender nogen, der bare kan save nogenlunde lige med en sav, så er det er ret nemt projekt. Det lykkedes i hvert fald Rune at lave hullet til lemmen
Det lykkedes mig rimeligt simpelt at sætte chiplem i Ikeas HOL bord der er knap så meget at save med alle de mange huller i forvejen
Jeg købte en løs nedstrygerklinge og et håndtag - så var det rimeligt nemt at save passende hul ud
Allergifoderet er foreløbig skudt til hjørne. I sidste uge var Chili til årligt tjek, og dyrlægen mente, det var tid at prøve lidt skrappere midler. Så nu er hun sat på binyrebarkhormon. Ikke optimalt til en diabeteskat, men heller ikke umuligt, når der ikke rigtig er andet, der virker.
Det er tabletter - som åbenbart, hvis jeg forstod ham ret, påvirker diabetes mindre end indsprøjtninger - og de er faktisk ikke godkendt til kat, men virker åbenbart helt fantastisk på hunde. Tilmed uden at have bivirkninger. Så nu må vi se, om det også er tilfældet med kat.
Hun har kun fået dem i få dage, så jeg ved ikke, hvornår jeg kan begynde at se en forskel, hvis der kommer en. Men jeg synes, hun virker mindre intens, når hun klør sig. Og hun har bare SÅ mange sår, der skal hele. Ikke mindst i nakken. Jeg kan snart ikke finde et sted at stikke hende mere, og hun piver og forsøger at gemme sig, når hun skal have sin injektion.
Medicinen koster en formue, men Dyrekasen har jo lige skiftet politik og dækker nu også udleveret medicin - til en højere præmie, naturligvis. Så det var jo fint - indtil jeg fik at vide, at det ikke gjaldt sygdom, der allerede var kendt på det tidspunkt, hvor den nye police trådte i kraft
Det er noget, hun først er begyndt med for nylig. Ellers har hun været så nem.
til jer begge, ikke sjovt for nogen af jer, når hun gemmer sig under sofaen.
Men derfra og så til at begynde at fodre med det, er der jo et stykke vej. Det skal organiseres, for hun må jo absolut ikke få andet end det. Jo, jeg har også bestilt noget z/d-vådfoder, som vist skulle være okay, men det gider hun sandsynligvis ikke æde.
Men jeg skal i givet fald finde nogen, der kan fremstille dem, for det kan jeg ikke overskue at kaste mig ud i.
