Jeg beder altid mine dyrlæger om at mærke med mørkeblå, men måske jeg skulle overveje at mærke med grøn istedet især hos de dur der som Nanoq er sorte i ørene…altså pigmenteringen 
Jeg har fravalgt den grønne farve fordi jeg synted den er SÅ grim, men hellere grim og kan læses end den ikke kan, for som du selv skriver Helle…en mærkning der ikke kan læses er næsten ubrugelig. DOG vil jeg mere den er bedre end ingenting for de der ser den ved trods alt der ER en ejer og katten IKKE er en vild kat
Man kan slet ikke se der er noget i de ører - jeg ved ikke om en dyrlæge kan lyse dem op?
Men finder folk ham så ser han ikke-mærket ud.
Grøn er måske en mulighed for Milo også… Selv om det ikke er pænt:-)
Men hvis Nanoq en dag er væk, så ved jeg jo hvor han er - det utro skarn!
Hos PiaH!
-høhø
Han svigter mig, når han ser hende. Og jeg der troede jeg var den eneste i hans liv. SKARN!
På Nanoq’s stamtavle står der hans øremærkning. Prøv at se godt efter OM IKKE du kan nse en smule NÅR nu du ved fra stamtavlen hvad der skal stå. Alle de mørke hår i ørene gør det jo heller ikke nemmere.
Mine dyrlæger gør faktisk dèt de barberer mine mislinger netop fordi det skulle være bedre at læse på sigt og de bruger ikke længere tangen (eller hvad den nu klaldes) men laserpen.
De er kulsorte er de de frække ører:-)