Cirrus er ekspert i dæmpende signaler

Og mine andre katte er også gode til dem.

Jamen så vil jeg da indvie vore nye Adfærd-kategori-

Måske giver dette ikke det bedste førstehåndsindtryk af mig, for i første omgang må I nok lige tygge lidt på at jeg altså har “sommerklippet” min Maine Coon. Cirrus’ pels blev for filtret i især i bukserne, så jeg besluttede mig for at klippe pelsen ned med en saks. Men vi er faktisk rigtig glade for det nu, jeg er glad for at se hvordan hans krop egentlig er, efter han er blevet mere slank, og han er rigtig glad for det også. Pelsen er overkommelig for ham og mig at holde nu. Og så må vi se hvor lang tid der går, før den er vokset ud igen. -shhhh

Her er hans brandsmarte sommerklip: -love

Og det var i forbindelse med at jeg tog en masse billeder af hans lækre sommerlamseklip, at jeg igen kom til at tænke over det:
Efter jeg læste Turid Rugaas’s bog Dæmpende Signaler, tror det var i 2004-5, følte jeg der gik en verden af kattepsprog op for mig. Turid beskrev en bestemt af hendes ældre hunhundes evner til at mægle og venligt og forbilledligt opdrage internt i hendes hundeflok.

Hunden gjorde det ved at slikke i mundvige, smaske, gabe, snuse i jorden, aflede flokkens opmærksomhed ved at kigge interesseret i en anden retning end “der hvor konflikten var”, at vende bagenden til, osv. osv.

Og her kommer så de billeder, som igen fik mig til at studse over det, de taler ret meget for sig selv.

Jeg har nemlig utroligt mange fotos af mine katte som snuser i jorden og samtidig kigger op og pludselig meget interesseret hen på noget andet selvom jeg ved de er obs på mig, eller gaber.

Jeg tror det er præcist de samme dæmpende signaler, de sender. I fotosituationerne nok pga den øgede og lidt overvældende, måske, opmærksomhed, som de får, når jeg tager billederne. Men min pointe er, at jeg synes det er vildt at de minder så meget om hundes!

Og efter jeg er begyndt at tænke i de baner, ser jeg også os mennesker gøre det.

Det er vildt, synes jeg. -thumbs

PS: Iøvrigt brugte Cirrus også det dæmpende signal “snuse intenst-og-kigge-væk” meget tydeligt, når jeg tog børste frem, da han havde filtret pels. Han er sådan en sød og medgørlig mis, ham Cirrus. -love

Min Kiwi og en anden unavngivet her i forummet har fået samme frisure.Bare at det er ved dyrlægen,det er sket…Kontakter dig til næste sommer og du får en opgave [bigloony] [bigloony]

De var bestemt ikke særlig kønne de første dage at se på …Hmmmmmm

Men,hold da op hvor de bevæger sig mere afslappet nu.Tror da pokker med de knuder de rendte rundt med.Jeg kunne bare ikke holde det nede.

Jamen man skal da ikke være ked af at de får nogle knuder…så længe som man er opmærksomme på det og kan hjælpe dem…værre er det når nogle ejere bare lader stå til…så lider de stakkels dyr…

Jeg har da også i forbindelse med tandrensning…neutralisering etc bedt dyrelægen om at frisere dem godt igennem mens de har været ude af drift

Ja, det er måske lidt overvældende at se hans klip. Det burde jeg have forudset.

Anyways, Turid Rugaas bog kan anbefales. Til hver en tid. -thumbs

Tak for nogle flotte billeder og nogle gode observationer. Jeg vil gerne give mit besyv med.

Hunden nedstammer fra ulve, som er flokdyr og derfor konstant har brug for at kunne gå på kompromis. Det sker ved at dæmpe via de signaler, som du beskriver her. man kan sige, at ulve hele tiden taler til hinanden, selv om det er et temmelig lydløst dyr. Det sprog er der naturligvis en rest af i hundene, selv om de ikke som ulve er flokdyr i samme forstand. Studier af vilde hunde viser, at de søger menneskers selskab fremfor deres egen art. Det skyldes sandsynligvis domesticeringen af hunden. En ulv og en hund er jo heller ikke samme art, men begge er sociale dyr.

Katten er semi-solitær. Den jager - oftest alene - men indgår også i sociale sammenhænge med egen art og andre arter. Ellers kunne vi ikke holde den som kæledyr:-)
Kattens sprog er mere råt end hundens. Med råt mener jeg mere naturlig, utæmmet, ikke-menneskepræget. Dog selekterer vi på især racekattene på dyr, der opsøger og kommunikere til mennesker. Det er klart.
Studier foretaget på fritlevende katte viser, at de holder sociale møder, at de bevidst opsøger deres egen arts selskab, og at de går på kompromis, hvis to fremmede katte mødes ved et uheld. Ofte er territorierne inddelt, så en ejer det om morgenen - og går en tur der - mens en anden ejer det om natten (jeg tænker her på især hankattenes territorier, der ofte overlapper især i byerne. Hunkatte er mere fastlåste i deres territorium, da de kan have killinger der). Kattene i undersøgelserne dannede små flokke i stil med løvernes. Der var en han og flere hunner, de passede killinger sammen, jagede for hinandens unger og var jordmødre for hinanden. Dette rystede mange myter om katten:-)

Da katten og hunden ikke er samme art er det ikke muligt at sammenligne dem umiddelbart, og modsat hunden er katten normalt ikke nær så dæmpende, da den er i stand til at overleve helt alene - og ved det. Man kan sige, at katten VÆLGER at leve sammen med os eller egen art. Hunden er nødt til det.

I fangeskab - som i et opdræt - minimeres denne valgfrihed. Katten får derfor i højere grad brug for at kunne indgå kompromis og dæmpe artsfæller. Og måske skiller MCOen sig endda endnu mere ud end fx huskatten. Sidstnævnte ville være interessant at studere.

En del af de ting, du nævner, er det man kalder overspringshandlinger, de er ikke i sig selv dæmpende, men sker fordi et dyr er splittet mellem to modsatrettede aktiviteter. Det ses hos alle arter. fx at snuse i jorden, klø sig osv.

En kat, der vender bagdelen til, er ikke dæmpende. Det er kattens måde at hilse - modsat hunden, der mødes snude mod snude, må katte gerne først mødes bagdel mod bagdel:-) Når den vender vagdelen mod os og vi ikke snuser, så svarer det til at være så uhøflig som at afslå at give hånd:-) Ikke at jeg gør det alligevel:-)

MEN

at smaske, blinke, se væk, vende siden til, ignorere, gabe

Disse er dæmpende signaler hos katten, som du ganske rigtigt har observeret.
De er dog også naturlige reaktioner på et miljø. så det afhænger af situationen. Gaber katten fx fordi den er vågnet? Eller gaber den til dig?

At spinde er også et dæmpende signal. Der findes flere former for spinden. En anden variant er hygge-spinden, som de fleste ejere kender. En kat, som er kommet til skade, fx kørt ned, eller bliver holdt fast hos en dyrlæge, kan også spinde. Mange spinder mens de føder eller dør.

Måske spinder katten, når vi kæler for den, fordi den er splittet mellem en berøring, der er rar, men samtidig slemt nærgående for en kat? Vi ved det ikke.

Jeg blev glad, da jeg læste dit indlæg. Det er skønt med katteejere, der observere deres dyr!
Katten har ry for at være lumsk - det skyldes, at den er svær at læse. Men faktum er, at dette temmelig lydløse dyr taler hele tiden med små bitte kropstegn og af og til lyde. Der er ikke registreret andre arter med et så nuanceret lydsprog som katten! Den kan miauve på flere måder end hunden fx kan gø.

Knus Helle

www.kattene.blogspot.com

PS glemte lige: en kat, der ligger på ryggen, underkaster sig ikke:-) Den er KLAR! til at slås. Endnu et punkt, hvor den adskiller sig totalt fra hunden, og netpå et punkt, der har kostet et par revne hundesnuder gennem tiden:-)

Super fint.

Ak ja, ord beskriver jo ikke fuldstændigt, for de kære katte har jo mange forskellige måder at vende siden til, gabe, kigge væk, snuse i jorden osv. Totalt afhængigt af situationene, som du siger. Og vi kan jo godt kende forskel - det er bare lige det med at få det på billeder.

Jeg var faktisk tæt på at skrive noget med “overspringhandlinger”, men ungik det ord, fordi jeg tænkte videre at “overspringshandlinger” blandt os mennesker har samme funktion, og er dæmpende. Jeg forestiller mig at det egentlig måske blandt os mennesker, blot er et mere respektfuld og diplomatisk ord for - et dæmpende signal. Fordi det er lidt ukontrolleret og dermed lidt skamfuldt har vi brug for denne mere diplomatiske beskrivelse - måske fordi det er vores ur-instinkter som kommer frem eller noget. [smilie=hate-tunz.gif]

Hvordan definerer du en “overspringshandling”?

He he, jamen en overspringshandling er vel i bund og grund en handling man gør, i stedet for den handling man BURDE gøre.
F.eks. hvis man har 2 valgmuligheder at gøre og så vælger en helt tredie, hvis man ikke kan vælge en af de andre. F.eks. valget mellem at gøre rent og ordne have, så sætter man sig ned og ser en film -høhø

Oversat til dyresprog, en kat ved start af et slagsmål, den kan enten slås med sin rival, eller stikke af. Og så laver den en overspringshandling og sætter sig til at vaske sig -høhø

Præcist. Dermed har du dæmpet digselv, og tilmed fået en social belønning.

De krav, som man flygter fra, er værd at kigge nærmere på, for hvem stiller dem?

Præcist. Dermed har du dæmpet digselv, og tilmed fået en social belønning.[/quote]

Jeps, dem skulle man lave nogle flere af -høhø

Etologer definerer en overspringshandling som en adfærd, der optræder som afbrydelse i en konfliktsituation. Ofte er adfærden ikke relevant for situationen. Måger begyndr fx at plukke græs i stedet for at slås:-)

Der er dog i 2007 rejst kritik af definationen, der er for bred. Derfor skelner man nu mellem to typer (Freddy Worm):

  1. Overspringshandlinger ( en pludselig, kortvarig afbrydelse i en konfliktsituation, hvor dyret skal vælge mellem to modstridende handlingsmåder (fx flygte eller kæmpe), neutral adfærd, hvad der sker i hjernen ved man ikke meget om. Der skal foreligge en klar konfliktsituation, eksempler: en kort fjerpudsning, et hastigt hak i jorden, en hurtig kløen sig i nakken(Mennesker), et kort kig på armbåndsuret(Mennesker), handlingen er ufuldstændig(!), fx trænger fjerene ikke til at blive pudset, det er ikke nødvendigt at se på uret nu, dvs at både en sædvanlige motivation og udløsende stimuli mangler).

  2. Tilflugtshandlinger: handlinger, hvor der ser ud til at foreligge en konfliktsituation eller i pressede/anspændte situationer, hvor dyret afreagerer spændingen ved at foretage noget ufarligt som at kigge ud i luften, grave, snuse i græsset. Adskiller sig fra de klassiske overspringshandlinger ved at have et længerevarende forløb på adskillige minutter og være fuldstændige. Klør dyret sig, så klør det sig ikke bare en enkel gang men sætter sig og klør sig som når det rent fysisk klør et sted.

Man mener, at adfærden kan bruges til at distrahere modparten, men ved ikke om den også dæmper.

Min personlige holdning er, at det dæmper både afsender og modtager.

MVH Helle

Totalt enig.

Hvis det kan more at underkategorisere sådan, er det da fint.

Denise: At se Tv er en tilflugtshandling med mindre du kun kigger kort hen på skærmen, hvilket du næppe gør når det handler om at slippe for at vaske op:-)

Det gør jeg i hvert tilfælde ikke:-) hehe

Sheer: Morer og morer… Det er den etologiske mest opdaterede defination, og derfor naturvidenskab. Om det morer os, ved jeg ikke, men faktisk kan vi ikke tale adfærd med hinanden uden at definere.
Det sker for at undgå misforståelser, forskerne imellem, men også fordi det kan få store konsekvenser for dyr, hvis de misforståelser ender hos ejerne… ta fx begrebet lederskab og alfa-begrebet.
Puha. Det har ført en del dårligdom med sig, at de begreber ikke blev defineret korrekt fra start.

Så morer… nej. Det er ikke for sjovt at vi definerer:-)

mvh

Nå men jeg synes det er skægt.

PS: Måske skulle du lige tjekke med dine lærer om de synes det er naturvidenskab. Kan ikke se hvordan det skulle være det, medmindre I analysere med pipetter og tråde på hjernen osv. Behavioural Science måske (Adfærdsvidenskab?).

Etologi er en gren af naturvidenskaben. Modsat psykologi og biologi rummer etologi begge retninger af et dyrs adfærd. Dvs både miljø, genetik og fysiologiske processer såsom hjernens funktion i specielle situationer.

Så det er der intet ordiøst i:-)

Må hellere blande mig uden om noget, som jeg rent faktisk ikke ved en dyt om -høhø

Helle, du har tilført en tidsdimension til diskussionen.

Men i og med at du bragte ordet “overspringshandling” på banen, er det dig selv som har udvandet mit oprindelige emne, som var dæmpende signaler. Dæmpende signaler er nemlig kun de kortvarige afledninger i konfliktsituationer, og de er mere eller mindre bevidste, både blandt mennesker og dyr. Min pointe var at overspringshandlinger er det udtryk vi bruger blandt os mennesker, og at det er mere vagt, for ikke at være for direkte, det indeholder både at afledningsmanøvren sker over lang og kort tid. (Ja, ordet “overspringshandling” kan vel også i sig selv være et dæmpende signal, hvis man siger det sådan hurtigt?). -rulleøjne

At du herefter kaster rundt om dig med forsøg på at hævde din status, virker kun komisk for mig at se. Hvis noget kan få mig til at gå i baglås, så er det den slags.

Må hellere blande mig uden om noget, som jeg rent faktisk ikke ved en dyt om -høhø[/quote]

Det er netop fordi det danske ord “overspringshandling” også indeholder muligheden for at kunne ske over længere tid. Så lige at de skriver på wiki at “overspringshandling” også kan indeholde “procrastination” altså en “udsættelse af det man burde”.

Et dæmpende signal er heller ikke f.eks det samme som at noget er dæmpende. Når jeg bruger udtrykket dæmpende, hænger det lisså meget sammen med resultatet. Altså havde handlingen en beroligende effekt på situationen, når man kigger tilbage lidt senere.

“Tilflugthandlinger” kan vi da også godt tale lidt om. Helle, du lægger ud med en definition…?

Jamen Sheer jeg tror du mistolker mit indlæg. Jeg har aldrig forsøgt at hævde mig.

Du bad om en defination. Jeg tog mig tid til at slå en op i en af mine bøger. Det var for at give dig så korrekt et svar som muligt, da jeg selv sætter pris på den slags.

At du oplever mit forsøg på at give dig et ordentlig svar som selvhævdende må stå for din egen regning.

Jeg startede denne debat med at rose dig for dine observationer. Nu trækker jeg mig med en kedelig følelse af at få påduttet motiver, som jeg bestemt ikke har haft.

Det var dog utroligt…

PS tidsdimensionen er IKKE min. Den er Freddy Worms.

Jamen så må du da uddybe.

Grunden til at jeg pådutter dig de motiver, er at du skrive at ledende forskere har fundet en definition. Og at det er naturvidenskab, punktum.

Jeg synes ideen om dæmpende signaler giver bedre mening, fordi man her fokuserer på “afsenderens” intensioner (bevidste eller mindre bevidste) om at “afspænde en anspændt situation” (for lige at bruge en lille hestesaddel-metafor).

Jeg har ikke set dig fortælle hvorfor du synes Freddy Worms definition er bedre. Men du bliver ved med at tage udgangspunkt i den. Det kan ikke overbevise mig om at rette ind til højre, at nogen er naturvidenskabelig eller en forsker. Og bestemt heller ikke at jeg ikke må synes det er sjovt, fordi jeg synes den definition er dårlig.