Dækker ikke til efter brug af kattebakke

Min søde Kitten er lidt af et nervøst gemyt, og har nogle lidt sære vaner. Hun kom ind i flokken for +1½ år siden, og havde en periode, hvor hun slet ikke ville trives. Allerede da vi fik hende var hun helt skaldet på maven, og hun fik ikke altid brugt kattebakken.
Nu er det meget bedre, hun har fåpet lov til at bestemme hvor kattebakken skal stå, den nervøse slikning er ovre (hun har pels på maven igen) og forskellige tiltag har gjort, at hun også accepterer, at der er andre katte til stede (men det er en helt anden historie…)

Det, der undrer mig er, at hun ikke dækker til når hun har brugt bakken. Hun forsøger skam, men hun VIL stå på kanten af bakken når der skal dækkes til, og hun skraber alle andre steder end i gruset. Kan man lære hende det??

Min egen private teori er, at hun aldrig har lært det af sin mor fordi hun er taget for tidligt fra. Der er nemlig flere gange, hvor hun slet ikke fatter, hvad de andre katte vil, og de er begyndt at “tale” til hende som om hun var os - altså med meget tydelige miau og mimik (ja, vi mennesker er jo lidt tungnemme…)

Den tidliger ejer mener at hun bare er en diva, der ikke kan lide at få snavsede poter, men den køber jeg altså ikke rigtigt…

jeg har også en der aldrig har lært det… jeg tror der er nogle katte der bare ikke kan finde ud af det…

for mine har aldrig haft det mindste problem i flokken, så her skyldes det noget helt andet…

heldigvis sker det altid i de lukkede bakker, men derfor er det jo klamt alligevel

Kitten fatter ikke de lukkede bakker! Hun går halvt ind, og så sætter hun sig!! Adr… Så vi pillede låget af den lukkede, men det var ret svært at finde balancen på den, så nu har hun en almindelig en.

Det lidt sjove er, at hvis ikke jeg dækker det til, så kommer politibetjenten i form af Whiskey og gør det for hende…

Og det gælder forøvrigt alle de “gaver” hun placerer i kattebakken. Tissetårene lugter bare ikke på samme måde som en skøn frisk “kage”…

jeg har haft førekatte som ikke har gjort det… Det var de andres opgave når det nu var hende der havde magten…

Jeg har en hjemmefødt der aldrig nogen sinde har dækket til, men hun forsøger så heller ikke. Som bette killing dækkede hun aldrig, det gjorde hendes mor. Moderen stoppede så senere med dette. Så vidt jeg ved har hun aldrig været førekat :slight_smile:
Så har jeg nogen der er mere eller mindre gode til det. Nogen gange er det også udenfor bakken eller på siderne at der bliver skrabet istedet for i gruset. Om du kan lære hende det aner jeg ikke, men jeg ville være varsom ved at forstyrre hende, når hun netop har en fortid med lidt bakke-problemer :slight_smile:

Jeg har også en der ikke dækker til men nøjes med at skrabe på væggen eller kanten på bakken :høhø:

Jeg tror ikke det er noget, deres mor lærer dem - det har jeg i hvert fald aldrig observeret.

Derimod tror jeg det afhænger meget af dominans - og måske usikkerhed hos nogen (din?).
Fx er der mange fertile hanner, der ikke dækker til - og det stinker i hele huset.

Sjovt og spændende emne !

Hos os er det forskelligt, hvem der dækker til i bakken og især hvor meget de dækker til. Her findes alle varianter, og jeg har ikke kunne finde noget mønster i deres adfærd.

I øvrigt er det også forskelligt, hvem der “dækker deres mad til” når de har spist. -fløde1

Nogle af kattene spiser og går. Andre skraber lidt ved siden af skålene og én skraber i, hvad der synes som, en uendelighed

Mange ting ved man om katte og deres adfærd, men ligeså mange ting står ligesom hen i det uvisse ikk’ - det er bl.a. dét jeg synes er så spændende ved katte

På søndag skal jeg til et adfærdsseminar arrangeret af Kattekreds Fyn, hvis jeg husker det, vil jeg da spørge ind til det :slight_smile:

Her har vi også nogle som ikke dækker til.
Men så er vi så heldige at have Bomben, hun dækker gerne til for dem som ikke gider at “skylle ud”:tihi:

Jeg syntes især at det er de unge katte som har travlt med at komme af “tønden”
Hilsen Lisbeth

[quote=Coon Danica;382124]Her har vi også nogle som ikke dækker til.
Men så er vi så heldige at have Bomben, hun dækker gerne til for dem som ikke gider at “skylle ud”:tihi:

Jeg syntes især at det er de unge katte som har travlt med at komme af “tønden”
Hilsen Lisbeth[/quote]

Jep. Bernie kan ikke komme hurtigt nok afsted, når han har været derinde :øhmm: Så kan I jo så selv forestille jer, hvor han gør af det grus der sidder i sneskoene :argh:

Kitten har helt sikkert et lille problem med usikkerhed. Hun er nederst i hierakiet. Der er ingen tvivl om at hun forsøger at dække til, men som andre også skriver, så er det nogle gange på siderne af bakken, gulvet, væggen…

Når hun har gjort sit hopper hun nogle gange af bakken og kigger meget insisterende på mig - så må jeg gerne dække til for hende, mens hun står med snuden nede for at følge med.

Men spændende at høre jeres erfaringer, og lidt dejligt at vide, at vi ikke er alene…

Som en lille sidehistorie, så har jeg jo også duksen Whiskey, der dækker til for hende nogle gange. Engang havde en ad de andre puffet en brugt el-pære ned i bakken (gudskelov var den ikke gået i stykker!) og den var begravet… Ligesom jeg også i forbindelse med tømning af bakken har gravet en keramik-figur frem, som en eller anden har leget med og puffet ned… Og nej da, mine katte kunne da ikke DRØMME om at gå på bordene…

Han mangler simpelthen Bomben til at “skylle ud” :tihi:

Sjovt Gg

Willow er MEGET pernitten med at det skal dækkes. De to små i huset får en gang i mellem dækket, men for det meste dækker de ikke kagerne gg

Spætte dækker aldrig til.
Men han flyver ud af badeværelset som var han skudt ud af en kanon.
Jeg kan godt forstå hans iver efter at komme væk - han er ikke bare rådden indvendig, han er pilrådden.

Kommer Missebarnet forbi en udækket klat, går hun straks i gang med at grave den ned.
Helt ned.

Som Vivi skriver, har det ofte noget at gøre med dominans.
Vilde kattedyr (hannerne) i naturen placerer tilmed deres ildelugtende resultat på tuer og andre forhøjninger, så duften rigtigt kan komme vidt omkring.

En anden ting er, at katte ikke altid er meget for at grave i en kasse, der MÅSKE burde skiftes oftere, end det gøres. Og hvis bakkefyldet er for stenet, kan det være ubehageligt at grave i det, især hvis huden på trædepuderne kun er vant til gulve og sofaer, eller hvis kløerne er klippet så tæt, at nerven ligger yderligt, for så gør det ondt.

Det er for øvrigt min erfaring, at en kat helst ikke benytter den samme bakke, som den kat, de er på kant med, men vælger en anden, hvis den ellers har mulighed for det, så det er også en grund til at have flere bakker stående, og helst ikke samme sted.

Og så bør en bakke også være så lang, at katten kan dække til efter sig uden risiko for at jokke i det, den har leveret.

Sådan var Fysse:) Som killing gravede han i et hjørne, gjorde sig ren i et andet hjørne, og dækkede måske til i et tredie hjørne:doh: Som voksen gik han ind, gjorde det han skulle og skrabede ellers på kassens sider:doh:

Mine fertile hankatte har altid været gode til at dække til i bakken:ok: - er de usikre:? De går oftest alene…

[quote=dkkorat;382228]
Mine fertile hankatte har altid været gode til at dække til i bakken:ok: - er de usikre:? De går oftest alene…[/quote]

Jeg nævnte vist ikke noget om, at hankatte, der dækker til er usikre?

Min erfaring er, at dominerende hankatte ikke dækker til - andre hanner gør det fint. Det ser jeg ikke som tegn på usikkerhed, men at de ikke har behov for at “hævde” sig.
Måske netop derfor dine ikke gør det? Ingen at dominere, hvis katten går alene :slight_smile:

For ikke-fertile hankatte, tror jeg det kan være tegn på usikkerhed.

Men det kan sandsynligvis også skyldes noget helt tredje.

Det er korrekt, at visse katte ønsker at sprede deres dufte og derfor ikke dækker til. Adfærden ses også hos katte, der er urenlige fordi der er en anden kat uden for, som måske får hjemmets kat til at markere ved hoveddøren og ikke i bakken.

Motivationen menes at være territoral adfærd, markeringsadfærd og/eller et forsøg på at tiltrække katte af det modsatte køn for at parre sig. Årsagerne kan være både usikkerhed/stress/frygt for hjemmets andre katte eller selvsikkerhed/signal til andre katte om, at dette territorie er optaget.

MVH

[quote=lenschow;382248]Det er korrekt, at visse katte ønsker at sprede deres dufte og derfor ikke dækker til. Adfærden ses også hos katte, der er urenlige fordi der er en anden kat uden for, som måske får hjemmets kat til at markere ved hoveddøren og ikke i bakken.

Motivationen menes at være territoral adfærd, markeringsadfærd og/eller et forsøg på at tiltrække katte af det modsatte køn for at parre sig. Årsagerne kan være både usikkerhed/stress/frygt for hjemmets andre katte eller selvsikkerhed/signal til andre katte om, at dette territorie er optaget.

MVH[/quote]

Hun er meget nervøs for vores ene dreng, og de er ofte lidt på kant med hinanden.

De har flere bakker stående forskellige steder, så jeg håber da jeg er dækket ind… Det lidt sjove er, at hun graver et fint hul i gruset inden hun sætter sig, men når det skal dækkes til, så… Op på kanten og stå!

[quote=Mega;382209]Som Vivi skriver, har det ofte noget at gøre med dominans.
Vilde kattedyr (hannerne) i naturen placerer tilmed deres ildelugtende resultat på tuer og andre forhøjninger, så duften rigtigt kan komme vidt omkring.

En anden ting er, at katte ikke altid er meget for at grave i en kasse, der MÅSKE burde skiftes oftere, end det gøres. Og hvis bakkefyldet er for stenet, kan det være ubehageligt at grave i det, især hvis huden på trædepuderne kun er vant til gulve og sofaer, eller hvis kløerne er klippet så tæt, at nerven ligger yderligt, for så gør det ondt.

Det er for øvrigt min erfaring, at en kat helst ikke benytter den samme bakke, som den kat, de er på kant med, men vælger en anden, hvis den ellers har mulighed for det, så det er også en grund til at have flere bakker stående, og helst ikke samme sted.

Og så bør en bakke også være så lang, at katten kan dække til efter sig uden risiko for at jokke i det, den har leveret.[/quote]

Jeg skal kigge efter, om jeg kan få en længere bakke… Og jeg har allerede flere bakker placeret - Kitten har selv valgt hvor hendes står (hun lagde små “pakker” på gulvet), og det sker da at en af de andre bruger den, men den er nu mest hendes… Drengene vil helst bruge haven.